Ny afgift: Her er reaktionerne

Balance er kodeordet i reaktionerne fra både fagbevægelse og erhvervsorganisationer ovenpå regeringens udspil til en grøn skattereform.
Foto: Colourbox
Regeringens forslag til grøn skattereform og ikke mindst en ny CO2- afgift får en positiv modtagelse fra både fagbevægelse og erhvervslivet, som dog hver på deres måde efterlyser bedre balance i regeringen oplæg.

Hvor fagbevægelsen lægger vægt på at sikre både nye og gamle job til sine medlemmer , er erhvervslivet mere optaget af, hvor stor regningen bliver for virksomhederne, hvis og når der bliver indført en CO2-afgift.

Hos fagforbundet Dansk Metal glæder man sig over regeringens plan om at give tilskud til at fange og lagre CO2 til virksomheder, som i dag udleder store mængder CO2.

et helt afgørende element

Det er ifølge forbundsformand Claus Jensen ”et helt afgørende element” i regeringens udspil, hvis man vil undgå at arbejdspladser forsvinder ud af Danmark.

"Vi har en række virksomheder i Danmark, der bruger rigtigt meget energi. Det ville være galimatias, hvis man lavede et system, så de blev tvunget til at flytte ud af landet uden effekt. Det ville hverken gøre noget godt for klimaet eller for danskernes økonomi,” siger Claus Jensen i en pressemeddelelse.

Ønsker bredt politisk samarbejde

Metal-formanden opfordrer samtidig til bredt politisk samarbejde om reformen.

”Hvis vi fortsat skal have industri i Danmark, er det vigtigt, at der er en fornuftig balance. Der må ikke gå ideologi eller politisk drilleri i det. Jeg opfordrer kraftigt til, at denne aftale bliver indgået i et bredt politisk forlig på Christiansborg,” siger Claus Jensen.

Regeringen rammer nogle fornuftige balancer

De samme toner kommer fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor formand Lizette Risgaard på FHs hjemmeside kvitterer for et ambitiøst udspil,

”Regeringen rammer nogle fornuftige balancer i den grønne skattereform, hvor forureneren betaler. Men forureneren får også hjælp til at omstille sig ved hjælp af nye, klimavenlige teknologier. Det er et godt udgangspunkt for et bredt forlig”, siger Lizette Risgaard.

Hun peger dog på, at det ikke kun er virksomhederne, der står overfor en stor omstilling. Det gør lønmodtagerne også.

Hun efterlyser derfor penge til efter- og videreuddannelse for lønmodtagere, der kommer i klemme.

”Ligesom virksomhederne får hjælp til at omstille sig, bør lønmodtagerne også få det. Men det synes jeg, regeringen har overset i udspillet, siger Lizette Risgaard.

Balancen er svær

I fagforbundet 3F har den nyvalgte forbundsformand Henning Overgaard nogle af de samme reservationer.

Han advarer om, at den grønne omstilling kan komme til at vende den tunge nedad, og at der skal investeres massivt i omskoling og efteruddannelse.

”CO2-afgifter giver en svær balance i forhold udflytning af arbejdspladser, og om der kommer en reel klimaeffekt. Regeringens udspil er et fornuftigt svar og det er et nødvendigt skridt mod reduktionsmålet på 70 procent frem mod 2030,” siger Henning Overgaard i en pressemeddelelse.

den grønne omstilling kan komme til at vende den tunge nedad

Han insisterer samtidig på, at ”det ikke skal være de laveste indkomster og ganske almindelige lønmodtagere som 3Ferne, der kommer til at betale regningen”.

Han peger på, at halvdelen af 3Ferne arbejder i de ti mest CO2-intensive danske brancher.

”Det er helt afgørende, at der sættes penge af til efter- og videreuddannelse, som kan være med til at sikre den sociale balance og omstilling for de lønmodtagere, der rammes på beskæftigelsen,” siger Henning Overgaard.

Ros fra industrien

I Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), roser man regeringens oplæg til grøn skattereform.

Ligesom fagbevægelsen ønsker DI en bred politisk aftale bag en CO2-afgift.

afgørende for virksomhederne, at de kender vilkårene

”Det er afgørende for virksomhederne, at de kender vilkårene i fremtiden, så de får sikkerhed for de langsigtede investeringer Derfor er der forhåbentligt snart et bredt flertal i Folketinget bag en grøn skattereform,” siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI i en pressemeddelelse.

Betaler to gange

DI advarer dog om, at virksomheder, der i forvejen er med i EU's kvotemarked med regeringens forslag kommer til at ”betale to gange” for deres CO2-udledning.

Lars Sandahl Sørensen henviser til, at kvotevirksomheder Med regeringen forslag ganske vist får halveret deres CO2-afgift, men stadig skal betale fuld pris for at være med i EUs kvote-system.

”Det vil svække dem alvorligt i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Hvis man allerede betaler en kvotepris i EU, skal man ikke også betale en dansk CO2-afgift oven i,” siger han.

Ganske vist bliver Danmark grønnere, men også fattigere

”Det kan gøre det vanskeligt for virksomhederne at bevare produktionen i Danmark, og intet er vundet, hvis vi eksporterer vores klimaproblemer i stedet for at omstille vores produktion,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Virksomhederne skal selv betale regningen

I Dansk Erhverv efterlyser administrerende direktør Brian Mikkelsen bedre balance i regeringens udspil.

Han mener, at det bliver virksomhederne selv, der alene kommer til at betale regningen for regeringens udspil.

Ganske vist bliver Danmark grønnere, men også fattigere, lyder det i en pressemeddelelse.

 ”Vi forsømmer muligheden for at gøre Danmark rigere samtidig med, at vi mister konkurrenceevne. Det er stik imod klimalovens ord, som partierne ellers er bredt enige om,” siger Brian Mikkelsen.

Han havde gerne set at en høj CO2-afgift blev modsvaret af lavere erhvervsbeskatning.

”Virksomhederne skal helt og aldeles selv betale for den grønne omstilling uden en økonomisk gulerod til at investere i de grønne løsninger. Det er en forkert vej, der vil gøre Danmark fattigere og ikke inspirere resten af verden,” siger Brian Mikkelsen.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Altså den danske stats kan jo bare bruge landbrugets matrikel finte. Bare på et lidt højere statslig niveau ved at frigøre Lolland fra Danmark. Med eget flag og kongehus - De kan få Joakim. Så kan han også blive konge ligesom storebror. Lolland hedder jo allerede noget med land, så det er bare en formalitet at oprette staten Lolland. Med mindre Holland nedlægger veto grundet navneligheden.

Det nye land i verden, Lolland, skal ikke være medlem af EU eller noget andet. Det er et område med mangel på arbejdspladser. Så her skal hele Ålborg Portland så flytte hen. Som Socialdemokratiet allerede har været inde på, så vil det være langt det billigste. Esbjerg-, Skærbæk- og Stigsnæs- og aalborgværket kan flytte med lige som Mærsk kan få sine skibe registret i udlandet i Lolland. Og så er der jo lige de store fordele med offshore skatte ly lige uden for København. Og grænsehandlen med toldfrie vare. Fleggaard står klar. Fleggaard koncernen kan passende finansiere hele kongeriget Lolland på baggrund af deres toldfrie grænsebutikker. Og fri hash naturligvis. Det skal der til. Alle andre forurenende danske virksomheder og Kastrup lufthavn kan ligeledes flytte til udlandet i Lolland. Så kan Danmark blive CO2 neutral inden 2025.

Hvis Liberal Alliance læser om den ide er det omgående sket med øen Lolland som en del af Danmark. Så er det kongeriget Lolland.

hvor forureneren betaler.

Spørgsmålet set fra helikopteren er imidlertid:

Den reelle forurener er forbrugeren.

Forbrugeren bestemmer hvad vedkommende køber.

Jovist er det Ålborg Portland der laver cementen. Men det er forbrugeren/husejeren der bestilte betonen til de 270 kvadratmeter store luksushus.

Der foregår en lattteerlig “hvor forureneren betaler”. Ja du og jeg der køber varerne er de reelle forurenere.

Der findes altid alternative producenter, hvis du er parat til at betale den alternative pris!

Derfor bør alle afgifter i princippet smides i hovedet på forbrugeren.

Hvordan skulle vi ellers få dem til at tænke med på princippet om “ hvor forureneren betaler.”

Enhedslistens betonsocialister var de første på tv2news til at kommentere udspillet!

Og Mai Villadsen gik direkte i flæsket på Ålborg Portland. Betonens stamfader!

Håber Mai Villadsen får en lejlighed i komplekset hvor bygherren har sparet 25% på cementen! Og lortet falder sammen om ørerne på betonsocialisterme!

Hvor dumme kan man være!

De tre små grise! Start med at læse dette eventyr og bliv lidt klogere på virkeligheden.

I Danmark bruger vi cement til byggeri! Sjovt nok!

Der køres allerede retssager mod bygherren der undlod at bruge tilstrækkelig med cement i betonen.

hvor forureneren betaler.

Men Enhedslistefolkene slipper udenom!

Thi de er ikke forbrugere! Blot beton-socialister.

"Afgifter bør betales af forbrugeren"....!!!!!!! Aldrig hørt noget mere vildt end det. AFGIFTER afhjælper ikke en pind. Uanset HVEM der må betale dem. Men,en ting er sikkert at forbrugerne IKKE skal ende ud som betaler.

Jeg tror du er blevet forført af Aksels stærkt forvrøvlede betragtninger.
For det første. Hvis omkostningerne for virksomhedernes produktion stiger, ja så stiger prisen til dem, der aftager varerne, og ender altså i sidste ende hos forbrugerne!! I den hidtidige verdensorden har det været ganske gratis at forurene, og det betyder, at ingen, især virksomhederne, har incitament til at begrænse udledningerne. Forureningen er altså et frit gode og et løbsk problem, som kommer befolkningen til skade, og hvis virkning helt suverænt kommer til at påhvile skatteyderne. Så når vi intet gør, er det altså forbrugerne der betaler for skaderne og virksomhederne gør intet for at begrænse forureningen.
Den trafik har over årende betydet, at en helt uhæmmet forurening efterhånden har ført til en eksplosion i den samfundsmæssige omkostninger for at bekæmpe den (på grænsen til, at det er livet om at gøre). Og da der som sædvanlig reageres alt for sent, kommer vi nu i gang, hvor enorme summer nu pludseligt er nødvendige på kort tid, ikke alene for at nedkæmpe branden, men bare at holde trit med dens spredning.
Ideen med CO2 afgiften er derfor, at virksomhedernes får incitament til at økonomisere med forureningen, samtidig med, at det er de samme, der i sidste ende betaler et meget mindre beløb for at holde forureningen under kontrol.
Med forurening tænkes her på enhver udledning, som kompromitterer miljøet, hvad enten det er CO2, Pfas, plastaffald, kemikalier, pesticider, herbicider eller fungicider, miljøødelæggelse (f.eks. strip-mining) råstofindvinding, dræning af naturområder og opdæmning af floder. Ved siden af en restriktiv lovgivning er afgiftsvåbnet et alt for lidt anvendt redskab.
I denne periode, der af videnskabsmænd kaldes antropocæn, fordi de største forandringer af jordoverfladen ikke længere er geologisk betinget men menneskeskabte, er en gigantisk og rasende dyr opgave forestående, hvis vi vil gøre os håb om en fremtid for menneskenes samfund. Så hellere flere afgifter på naturnedbrydning i dag end i morgen.

Annonce