Forbehold eller ej: Netavisen Pio inviterer til debat om forsvarsforbeholdet

Se og hør politikere debattere forsvarsforbeholdet i Svendborg, Nykøbing Falster, Herning, Randers Næstved.
Foto: Anna Overlund/Netavisen Pio
Møde om forsvarsforbeholdet hos FOA Odense
En stor del af vælgerne er fortsat i tvivl, om de skal stemme ja eller nej ved folkeafstemningen den 1. juni om afskaffelse af det danske forbehold mod EU’s forsvarssamarbejde.

I den forbindelse inviterer Netavisen Pio til række debatmøder om, hvad forbeholdet betyder for Danmark og danske lønmodtagere.

I den kommende uge har vi arrangeret fem møder i Svendborg, Nykøbing Falster, Herning, Randers og Næstved. Her kan du møde politikere fra en række af folketingets partier, som vil dele deres holdninger og lytte til de spørgsmål, som kommer fra deltagerne.

Ved møderne er Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen, moderator for debatten.

"Vi vil gerne give folk mulighed for at møde politikere, som med hvert deres udgangspunkt argumenterer for enten et ja eller et nej, og ikke mindst møde andre borgere og høre deres spørgsmål. Det håber jeg, at mange vil benytte muligheden for,” siger Niels Jespersen.

Mød Pia, Mogens og Michael

Den mest markante politiker i den kommende uge bliver den tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, som dukker op i Nykøbing Falster.

Blandt de øvrige deltagere finder du den tidligere fødevareminister Mogens Jensen, som også er medlem af Folketingets forsvarsudvalg. Han dukker op ved et møde i Herning, hvor Dansk Metals Egon Nykjær i øvrigt også er med i panelet.

I Randers kan man opleve Venstres Michael Aastrup Jensen, der er næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn. Hans partifælle Erling Bonnesen er sammen med Socialdemokraten Bjørn Brandenborg i panelet i Svendborg.

Herunder får du den  samlede oversigt over tid, sted og ikke mindst paneldeltagere ved de enkelte debatmøder.

 

Svendborg

Den 16. maj, klokken 19.00 - 21.00
Sted: Spejlsalen, Svendborg teater, Ramsherred 4, 5700 Svendborg
Debattører: Bjørn Brandenborg (A), Lise Müller (F)  Carsten Sørensen (O) og Erling Bonnesen (V)

Nykøbing Falster

Den 17. maj  klokken 19.00 - 21.00
Sted: Guldborgsund Biblioteket, Rosenvænget 17, 1. sal, 4800 Nykøbing Falster
Debattører: Pia Kjærsgaard (O), Kasper Roug (A), Trine Pertou Mach (Ø) og Iben Krog (V)

Herning

Den 18. maj  klokken 17.00 - 19.00
Sted: FH Herning/Ikast, Neksøvej 7A, 7400 Herning
Debattører: Mogens Jensen (A), Kathrine Olldag (B), Carsten Kissmeyer (V) Jakob Kjærsgaard (O), Maria Temponeras (Ø), Karina Rohr (N), Egon Nykjær (Dansk Metal)

Randers

Den 19. maj  klokken 19.00 - 21.00
Sted: 3F Randers, Tronholmen 9, 8960 Randers
Debattører: Michael Aastrup Jensen (V), Nick Zimmerman (O), Charlotte Broman Mølbæk (F) og Anders Pedersen (Ø)

Næstved

Den 20. maj  klokken 19.00 - 21.00
Sted: The Beach, Nygade 10, 4700 Næstved
Debattører: Frederik Vad (DSU), Maria Ladegaard (VU), Tobias Weische (DFU) og Christian Holst Vigilius (KU)

 

Arrangementerne er gratis og alle er velkomne.

 

Debatterne er arrangeret af Netavisen Pio med støtte fra Europa-Nævnet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

HEJ PIO

HVORFOR ER FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU IKKE MED ?????????

I 50 ÅR HAR FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU BEKÆMPET EU

PINLIGT DE IKKE MED TIL JERES MØDER OM VALGET 1.JUNI !!!!!!!!!!!!!!!

Undskyld mig, men jeg har svært ved at se hvad folkebevægelsen mod EF/EU har at gøre i et panel, der skal diskutere om forsvarsforbeholdet fortsat skal være gældende eller om det skal afskaffes. Folkebevægelsen har jo kun et ønske, og det er at Danmark melder sig ud af EU, men det har de endnu ikke kunne skaffe flertal for, de har ikke engang formået at være repræsenteret i EU-parlamentet pga. manglende opbakning til deres synspunkter, hvilket er forståeligt.
Ved Ef-valget i 1972 propaganderede EF-modstanderne med at var vi først meldt ind, kunne vi ikke melde os ud igen, den opfattelse er de så gået bort fra, fordi den var usand, hvilket vi har set med Brexit.
Ved EF-valget i 1972 var stemmeprocenten 90,1 og deraf stemte 63,4% for indmeldelse og 36,6% var imod. Det burde de tage til efterretning og heller arbejde for at få EF, nu EU til at fungere bedst muligt for alle medlemmer.
Danmark udgør kun ca. 5,8 millioner ud af de 27 EU-landes samlede befolkning på ca. 447 millioner, så at tro på at Danmark skulle få afgørende indflydelse i de beslutninger der træffes i EU, er naivt. Det samme gælder også hvis Danmark står uden for EU.

Stærke kræfter i EU ønsker flertalsafgørelser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Det skal være slut med vetoret i EU forsvars spørgsmål. Det betyder, at hvis Danmark stemmer JA til at fjerne EU forsvarsforbeholdet kan EU beordre det danske forsvar i krig uden om folketinget.

Det hører vi bare ikke så meget om. Men det er det, som venter de danske Jens'er.

EU-kommissionen har under en artikel her i Pio været ude at dementere at kommissionen foreslår at ændre traktaten vedr. forsvars spørgsmål og desuden vil ændringen, hvis det bliver aktuelt, skulle til folkeafstemning i Danmark.
Når det gælder Danmarks 3 forbehold mener jeg de burde afskaffes, hvorfor Danmark ikke kan være medlem af EU på lige fod med de øvrige 26 lande er for mig uforståeligt.
Forbeholdene blev indført efter der var stemt nej til Maastrichttraktaten med 50,7% nej mod 49,3% ja, så det var en meget lille margin. Så blev SF (Holger og konen) bannerføre for de 4 forbehold som så blev sendt til afstemning og traktaten blev vedtaget med forbeholdene med ca. 56% ja, og så blev der ballade.

Piopio må være en meget vigtig avis siden EU kommissionen skriver i den. Men fakta er, at vetoretten står for flad på mange områder i EU de kommende år. Og forsvars området er ingen undtagelse. Frankrig er et af de land som arbejder hårdt for at få fjernet vetoretten på forsvarsområdet i EU. Så det kommer til at ske.

Desuden. I Danmark har vi tradition for at gå til folkeafstemning indtil det "rette" resultat er opnået. Forsvarsforbeholdet har således været til afstemning af flere omgange med et NEJ til følge. Nu prøver vi det så igen.

Det var Edinburgh traktaten som gav forbeholdene til Danmark, så resten af EU kunne fortsætte uden om Danmarks vetoret mod Maastricht traktaten. En politisk svinestreg mod demokratiet.

Det har også stået i andre medier.
Jeg savner stadig en fornuftig forklaring på hvorfor 5,8 millioner Danskere skal havde særbehandling over for de øvrige 441 millioner i EU-samarbejdet. I et fællesskab bør alle vel være med på lige betingelser, eller hvad?
Når jeg ser hvilke partier (DF, NB og EL) der ønsker Danmark udmeldt af EU, er jeg helt tilfreds med at Danmark er en del af EU, jeg ønsker ikke "Engelske" forhold. Ønsker man noget forandret skal man forhandle sig til et resultat på fredelig vis, og ikke som Rusland, starte en krig, når nej, det er ifølge diktatoren og ærkekommunisten Putin, en "særlig militær operation"

Ingen tvivl om EU er meget vigtig at være en del af. Personlig ville jeg aldrig stemme JA til at melde Danmark ud af EU. Men det som jeg ikke vil, er en verden, som bevæger sig længere og længere væk fra en fredelig sameksistens. Og det gør vi i rakatfart i de her dage uden omtanke. Vi gør mere og mere klar til at adskille verden i to og dermed være i evig konflikt de næste mange mange årtier. En situation, som ikke er rationel, en situation, som ingen kan vinde på. Men beslutningerne er taget. På en eftermiddag. 75 års efterkrigspolitik smidt i skraldespanden. Og det i en tid, hvor verden bliver mere og mere afhængige af hinanden, hvis klimaudfordringen skal have bare en lille bitte chance for at blive løst.

Der er lige nu kun fokus på Ukraine krigen (En helt helt uhørt handling fra Ruslands side - For lige at få det på plads). Men der er langt mere på spil. For det er også startskuddet til konflikt og krig om fremtidens adgang til ressourcer og en kamp om, hvem der skal sætte dagsorden for fremtiden i verden. Oven i kommer så klimaudfordringen, som vil blive mere eller mindre sat på standby - Alene det kan udarte sig til en uoprettelig katastrofe.

Men som sagt. Startskuddet er givet. Der er ikke længere nogen vej tilbage.

Udfordringerne er:

1. Klimaforandring. Første prioritet, da den kan udgøre uoprettelige skader for livet på Jorden.
2. En ny multipolær verdensorden med USA/Vesten på den ene side. Og Kina/Rusland/Østen/Syden på den anden side.
3. Overbefolkning og store flygtninge strømme grundet klimaforandring
4. Ressource overforbrug i en verden, hvor efterspørgelsen bare stiger og stiger
5. Alvorlige konflikter så langt øjet rækker grundet punkt 1-4

-

Stephen Hawking, en genial teoretisk fysiker, sagde kort før sin død menneskeligheden har højst 100 år tilbage. Og med ovenstående udfordringer i tankerne kan han absolut have ret i sin forudsigelse. For at forudse fremtiden er ikke nødvendigvis så særlig svært.

Hvis vi ikke forsøger, at bremse den udvikling, ja så er det sådan det bliver. Og INTET tyder på nogen tager situationen alvorlig. Den politiske horisont i vestlige demokratier har altid været meget kort og bygger altid på vi vinder. Men denne gang er situationen en helt anden end tidligere i menneskelighedens historie.

Sådan er det jo.

Krigen i Ukraine omtales mere og mere som en stedfortræder krig mellem USA/NATO og Rusland. Den krig har potentiale til at udvide sig endnu mere. Også geografisk og bevæger sig ind på NATO område, EU. Og dermed ende i en fuldbyrdet krig mellem USA/NATO og Rusland, hvor Rusland forsynes fra Kina som Ukraine i dag forsynes fra USA. Og i sådan et scenarie er det EU som bliver en stor del af slagmarken. Et EU, som ingen vil savne, hvis det blev jævnet med jorden. Bare en konkurrent som er væk.

Den risiko løber vi i EU også.

Med den viden, du tilsyneladende er i besiddelse af, burde du kontakte Joe Biden, USA, Boris Johnson, Storbritannien, Olaf Scholz, Tyskland og Emmanuel Macron, Frankrig og delagtiggøre din viden med dem, så de kan nå at redde USA og Europa ud af den fare de tilsyneladende vil blive udsat for.
De har jo også så meget andet at tage sig af, bl.a. krigen i Ukraine, så de vil sikkert påskynde din hjælp med at redde Europa for "undergang".
Ignoranten.

Det er ikke nødvendig. De ved det allerede. Men sandheden er som så ofte før alt for sprængfarlig til at fremstå offentlig. Ritt Bjerregaard har en gang sagt offentligheden kan ikke tåle at få alt at vide. Det var så før verden gik online.

Så Bent. De ved besked.

Spørgsmålet om forsvarsforbeholdet er alt for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder. Så derfor stemmer nogen FOR og andre IMOD.

Så anset udfald vinder vi 🤪🤪🤪😎😎😎

Annonce