Venstrefløjs-veteran: "Et ja vil ikke holde mig vågen om natten"

Bare 15 dage før folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni, melder Enhedsliste-veteran sig nu som tvivler.
Foto: Skræppebladet
Tidligere folketingsmedlem og medlem af Europaparlamentet, Keld Albrechtsen
En af Enhedslistens markante politiske veteraner, Keld Albrechtsen, går nu et lille skridt videre end sit parti og erklærer sig som tvivler i spørgsmålet om afskaffelse af det danske forbehold overfor EU forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde.

”EU får en central rolle i forbindelse med opbygningen af en ny sikkerhedsstruktur for Europa. Derfor kan der være stærke argumenter for, at man skal sidde i det rum og være med til at påvirke EU's udspil,” siger Keld Albrechtsen til Netavisen Pio.

EU får en central rolle i forbindelse med opbygningen af en ny sikkerhedsstruktur

Keld Albrechtsens melding kommer kun få dage efter, at Enhedslisten vedtog en ny og mere EU-positiv politik.

Trods den politiske nyorientering fastholder Enhedslisten dog sin anbefaling af et nej til afskaffelse af det danske forsvarsforbehold ved folkeafstemningen den 1. juni.

Men for den førhen så stålsatte EU-modstander Albrechtsen er sagen ikke helt så enkel.

Har flyttet sig

Keld Albrechtsen bekræfter, at han gennem en årrække har flyttet sig i EU-spørgsmålet blandt andet inspireret af det Brexit og ikke mindst krigen i Ukraine.

Nu springer han så ud og betegner sig selv som tvivler ved den kommende folkeafstemning.

Vi er blevet påtvunget en folkeafstemning

Han er dog ikke begejstret for den måde som den kommende folkeafstemning er kommet i stand.

”Den anden side af ligningen er, at vi ikke har fået ordentlig tid til at diskutere det her igennem. Vi er blevet påtvunget en folkeafstemning, der ikke er ordentligt forberedt, så derfor står vi i et dilemma,” siger Keld Albrechtsen, som i stedet for en folkeafstemning gerne havde set et grundigt kommissionsarbejde, som grundlag for fremtidens danske sikkerhedspolitik.

Europæiske sikkerhedsløsning

Han peger på, at lande som eksempelvis Storbritannien, Norge og Ukraine med hver deres udgangspunkt er helt nødvendige deltagere i opbygning af en europæisk sikkerhedsløsning.

Men hvorfor så ikke vælge en pragmatisk løsning og afskaffe forbeholdet og så tage spørgsmålene i den rækkefølge, de bliver lagt frem?

tid til at forberede en dansk deltagelse

”Det kan man stærkt argumentere for. Det er også derfor, jeg har et dilemma. Hvis det bliver et nej, får vi tid til at forberede en dansk deltagelse på det rigtige grundlag og med de rigtige krav til det forsvarspolitiske samarbejde,” siger Keld Albrechtsen.

”Jeg vil så også sige, at hvis det bliver et ja, så er det ikke noget, der vil holde mig vågen om natten,” siger han.

Sover godt

Vil du sove dårligere, hvis det bliver et nej?

“Nej, jeg vil sove udmærket, hvis det bliver et nej. Men et nej pålægger så os i Enhedslisten at komme med et konstruktivt bud på, hvad nej’et skal bruges til,” siger Keld Albrechtsen, som samtidig endegyldigt afliver EU-modstandere og -skeptikeres frygt for en EU-hær.

Det er et dilemma

”Det er usandsynligt, at det, man forstår ved en EU-hær, nogensinde kommer. Altså en hær, der vil kunne disponere over vores soldater imod Folketingets ønske. Det kommer ikke til at ske,” siger han.

Keld Albrechtsen erkender dog, at han er reelt er i tvivl om ja eller nej ved folkeafstemninge er den bedste beslutning.

”Det er et dilemma, som en tvivlende vælger kan blive bragt i. Man skal som vælger gå hen og sætte sit kryds. Man kan ikke løse problemet ved at blive hjemme. Man må træffe en personlig beslutning, og der kommer man ned til sin mavefornemmelse,” siger han.

Så hvad stemmer du den 1. juni?

”Som landet ligger, så føler jeg, at jeg ud fra en samlet vurdering må stemme nej,” slutter Keld Albrechtsen.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Trump faktoren rammer hele det politiske spektre. Uden undtagelse.

- Men verden har brug for Bernie.

Forbeholdet er en unødvendig dobbelt skodde. Opgaven ved et ja til afskaffelse ….. bliver at gøre udenrigs- og sikkerhedspolitik til en del af det det danske politiske debatmiljø. Opgaven kan måske løftes ligesom på udviklingspolitikområdet, som har indført udfærdigelsen af en årlig redegørelseo på området, for at vække befolkningens interesse. (Er det for meget at sige, at forbeholdet har været en sovepude for medierne?)

At Danmark har et forbehold, mener jeg signalere
at vi ønsker, mere freds-skabene politik

Og et sted EU burde starte er Israel-Palæstina konfligten
og den dag konfligten bliver løst ville vi have de to bedste
Fredsmægler i verden
Og det ville være en opgave der er meget mere værd end en EU-hær
osv,osv
Men nej det er ikke noget EU kan,men hvad kan de så ???

En EU-hær er da nemt nok at skabe, en hær har alle lande,
og vi har allerede en NATO-hær

Så hvad med Israel-Palæstina ???

Helt enig! Hvis EU havde meldt klart ud, at et EU-forsvar handler om et fælles nærforsvar, hvor vi ikke hele tiden sender soldater til de varme lande, men i stedet sikrer EUs ydre grænser, ville jeg have foretrukket en EU-hær frem for det nuværende samarbejde.

Men lige nu ser det mere ud som om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet blot vil betyde, at de til enhver tid regerende politikere i DK får endnu en mulighed for at sende danske soldater i krig.

Som landet ligger for tiden, hvor EUs udemokratisk udnævnte ledere er endnu mere krigsliderlige end selv amerikanerne, er forsvarsforbeholdet befolkningens eneste garanti mod, at krigsliderlige politikere involverer Danmark i endnu flere aggressionskrige fjernt fra Danmark.

Jeg håber virkelig, at et flertal vil indse, hvor farligt det er at give politikerne endnu mere magt, end de allerede har.

Formålet med militæret og soldaterne, er vel at de går i krig og bekæmper "fjenden" og om nødvendigt skyder dem (slår dem ihjel), hvor som helst og når som helst, hvad er formålet ellers med militæret og soldaterne?
Jeg har aldrig forstået hvad der driver unge mennesker til frivilligt at gå ind i "forsvaret" for at lære hvordan man bekæmper "fjenden" og om nødvendigt skyder dem og bomber deres bygninger og infrastruktur sønder sammen, men hver sin lyst. Det må jo være tanken om at blive udråbt til "HELT" der trækker, blot sørgeligt hvis det ender med at de kommer hjem i "ligposer" til stor sorg for deres nærmeste, men status som "HELT" er dog hjemme.

Bent, hvorfor har du en forsikring på dit indbo? osv.

Det er hvad et territorial forsvar er. En forsikring.

Den bedste forsikring imod en krig, er at være forberedt på en, så ens nabo ved at forsøger han på noget, så får han tæv.

Det var præcist sådan at Danmark holdte sig ude af første verdenskrig. Ved at mobilisere og gøre det helt klart at man ville forsvare landet. Den tyske hær lavede regnestykket og kom frem til at de sagtens kunne erobre Danmark. Men de ville skulle bruge x tusinde af soldater i minimum. y antal måneder. Og de soldater skulle så undværes på de andre fronter... og det kunne man ikke.

Hvor præcis kan du læse at en fremtidig dansk regering får en øget mulighed, for at sende danske soldater i krig?

Jens, det er simpelt hen noget sludder når du påstår at NATO har en hær.

De enkelte stater har hære. Og i rammen af NATO har man så en række standarder og man holder en masse øvelser sammen, så man er gode til at samarbejde om forskellige operationer. Nogle I rammen af NATO, nogle i rammen af FN, EU (uden Danmark) og nogle hvor enkelte lande blot enes om at gøre noget.

Men der findes altså ikke en NATO hær.

Og det er også noget sludder når du påstår at det er let.
Da man i 1990erne havde en nordisk bataljon i Bosnien eksperimenterede man med sammensatte delinger (ca. 30mand) og grupper( ca. 10 mand) og det droppede man fordi danske og svenske soldater gjorde tingene for forskelligt.
Men det kunne dog funger ret godt med danske kampvogne, svenske infanterister og norsk/finsk sanitet, felthospital m.m.
Og Det tog år at nå dertil hvor det er muligt for danske og engelske styrker at samarbejde direkte på delings nivau og det blev kun muligt pga. tæt samarbejde i først Irak og siden i Afghanistan.

Ja, hvis man skabte en rigtig EU hær, hvor det var EU der stod for udrustning og uddannelse, ud fra et af EU bestemt doktrin, så kunne det gøres.
Men første problem ville være... hvilket sprog skal man tale for at sikre kommunikation. Engelsk ville jo være oplagt, men også ret underligt taget i betragtning af hvor få EU borgere der har det som deres første sprog.

Det var dog en tåbelig kobling

For det første har NATO ikke en hær, men er, på NØJAGTigt samme måde som EU, nødt til at samle sine kampgrupper fra opgave til opgave.

For det andet har en fredsskabende indsats INGEN værdi, hvis der ikke også er fokus på Genopbygning og fredsbevarelse - Hvor Netop EU har sin force.

At beholde forbeholdet svarer til at sig “Vi vil gerne springe lortet i luften - Men det der kedelige med fred, lader vi de andre om”

Tillykke Thomas AAgaard

Du har virkeligt forstået pointen
at det handler om fredsskabene politik

OG du skriver om indbos forsikring
ja men en er vel nok

NATO er en sådan (en er nok)

Annonce