Annonce

Modregning i social pension som følge af ægtefælles indkomst bliver nu afskaffet

Forventes at komme potentielt cirka 100.000 pensionister til gode
Foto: Beskæftigelsesministeriet
Peter Hummelgaard (S), justitsminister
Folketinget har tirsdag vedtaget et lovforslag, som gør det muligt for folke-, senior- og førtidspensionister at modtage deres pension uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

Med reformaftalen ’Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked’ blev S-regeringen tidligere på året enig med et flertal af Folketingets partier om at afskaffe modregning i folke-, førtids- og seniorpension som følge af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt. Et lovforslag, der udmønter denne del af aftalen, er nu vedtaget med virkning fra og med den 1. januar 2023.

medføre en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.650 fuldtidspersoner

Det forventes at komme potentielt ca. 100.000 pensionister til gode. Ændringen vurderes samtidig at medføre en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.650 fuldtidspersoner.

Med reformaftalen blev det samtidig besluttet at afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Denne del af aftalen vil blive udmøntet i et selvstændigt lovforslag, som forventes fremsat i slutningen af året med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2023.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger:

"Jeg er selvsagt enormt glad for, at vi nu vinker helt farvel til modregning i social pension på grund af partners arbejdsindtægt. Det kommer op mod 100.000 danskere til gode, som dermed ikke længere vil blive straffet økonomisk, fordi deres ægtefælle eller samlever arbejder."

gør vi det mere attraktivt for flere at tage en tørn mere på arbejdsmarkedet

"På den måde gør vi det mere attraktivt for flere at tage en tørn mere på arbejdsmarkedet. Det gavner den enkelte, som kan se frem til flere penge mellem hænderne. Men ikke mindst gavner det os alle i den nuværende situation, hvor virksomhederne råber på flere hænder."

Faglige seniorer: "En kæmpe håndsrækning"

Hos Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, betegner man afskaffelsen af modregningen for "en kæmpe håndsrækning":

"Når Folketinget i dag (Tirsdag, red.) har besluttet sig for at ændre reglerne, så er det en kæmpemæssig håndsrækning til de mange danskere, der indtil nu er blevet straffet, hvis de arbejder lidt mere," siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed, ifølge en pressemeddelelse.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så mangler vi bare at folkepensionister ikke bliver modregnet for ægtefælles pension. Det må vel være sådan at ens folkepension er ens egen, priserne tager jo ikke hensyn, og vi får da ikke for meget efter over 50 år på arbejdsmarkedet, så må pensionen være betalt og lidt til.

Et godt initiativ fra regeringen - men hvornår kigger I på den kæmpe forringelse af efterlønne ved den seneste beskæring hvor 64% modregning i pension og ligeledes urimelig hård modregning ved det mindste lønarbejde??

Jeg vil faktisk gå så langt at det er tyveri af folks egen betaling til efterløn i over 40 år og så sker der denne kraftige modregning /tyveri af egen indbetalt pensions opsparing - det er helt uhørt. Jeg siger ikke at det er nuværende regering der kan klandres herfor men inden næste valg bør de kæmpe forringelser rulles tilbage , tak.

Hvornår bliver vi selvstændige individer med egen indtægt og egenskatteberegning mm. Jeg synes det er helt ved siden af at man i 2022 samkører pensioner mm. Nu gælder det kun ægtefællers arbejdsindtægter. Hvorfor ikke alt. Vi er i et ægteskab tto selvstændige individer. Og det skal vi også være i alle forhold også pensioner og andre indtægter mm. Kom nu igang med det.