Oppe i tiden: Om Ukraine, realisterne og Putinforståerne

Vestens verdensfjerne realister tager fejl, når de vil give Putin et værdigt exit og en halv sejr i Ukraine, og så ellers bare håbe på, at de russiske ekspansionsdrømme går i sig selv igen.
Foto: The Presidential Press and Information Office/Wikimedia
Ruslands præsident Vladimir Putin.
Ak, alle de, som forstår Putin.

100 dage efter den russiske invasion af Ukraine, efter mange tusinder døde, ødelagte byer, krigsforbrydelser og massedeportationer af ukrainere til Rusland, har den russiske autokrat stadig folk i vesten, som mener at forstå ham.

Vi taler ikke om fanklubben af de dumme, de fascistoide, og de korrupte, men om de Putin-forståere, som kalder sig realister. De vil ikke ydmyge Putin og Rusland.

Det er folk som den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger og den franske præsident Emmanuel Macron som - sekunderet af bl.a. tyske akademikere - plæderer for en realistisk fredsløsning.

98-årige Kissinger, som nogle husker som bagmanden bag den illegale bombning af Cambodia, fastslog på “eliten hygger sig sammen-mødet”  i Davos, at der skulle være en bevægelse henimod forhandling inden for de næste par måneder, og at det ideelle ville være at vende tilbage til situationen før krigens udbrud, evt. med ukrainske landafståelser.

Macron, som har regelmæssige telefonsamtaler med Putin, men aldrig har besøgt Kyiv, har udtalt, at Putin ikke må ydmyges.

Vil give Putin en exit-mulighed

Vise folk stemmer i og erklærer, at Putin har brug for en ”frakørsel”. Den stakkels mand skal jo kunne komme ud af krigen uden at tabe ansigt.

Hvad ”realisterne” ikke forstår er, at efter den russiske invasion er der ikke er nogle gode løsninger tilbage, og deres forståelse for Putin og generøse overdragelse af et andet lands territorium til Rusland slet ikke er nogen løsning.

Tror realisterne og Putinforståerne, at Rusland herefter er mæt

Hvordan vil Putin og kredsen af konspirationsbesatte russiske nationalister omkring ham (Folk som mener, at vesten er umoralsk og vil ødelægge Rusland, det i deres opfattelse er verdens eneste alternativ til den degenererede liberale livsstil) reagere på en halv sejr? 

Tror realisterne og Putinforståerne, at Rusland herefter er mæt og tilfreds og at man kan vende tilbage til fred og samhandel? 

Putins udtalelser og propagandaen i de russiske statsmedier om ”afnazificering” af Ukraine og udrensning af store dele af dets befolkning viser, at Rusland ikke accepterer Ukraines ret til at eksistere som en selvstændig stat, og at formålet med krigen var at gøre det til en vasalstat som station på vejen mod fuldstændig indlemmelse.

Hvad med næste gang?

Hvad vil Vesten gøre fem eller ti eller femten år efter en fredsslutning, som ikke ydmyger Rusland, når en moderniseret russisk hær bevæbnet med kinesisk high tech angriber den resterende del af et svækket Ukraine? 

Bedre at tage krigen nu

Tror man, at vores sikkerhed er større, hvis Europas næststørste land med mere end 40 millioner indbyggere og en betydelig del af verdens fødevareproduktion kommer under Rusland? 

I det perspektiv er det bedre at tage krigen nu, forsyne Ukraine med de fornødne våben, og hjælpe dem til sejr.

Det er meget godt at være realist, men det kræver, at modstanderen er i samme realitet. Intet tyder på, at Putins og Ruslands realitet er den samme som Kissinger eller Macrons.

På den måde kan det faktisk være meget verdensfjernt at være realist.

Dan H. Andersen er historiker og forfatter til en række anmelderroste værker, senest Store Nordiske Krig. 1-2. Han skriver faste klummer hver anden uge om dagens politik og samfund i Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Det tilfalder åbenbart også os at tilbagetage, hvad der er Ruslands, ..."
https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE14129651/putin-sammen...

Putin, hvornår tager du Alaska tilbage?
USA har helt sikkert snydt med betalingen og mon ikke også der er nogle familier med rødder i Rusland der ikke bliver behandlet ordentligt af USA.
.

Tænk hvis romerne ville begynde at tage romersk territorium tilbage! Eller briterne eller tyskerne, eller danskerne for den sags skyld.

Jeg er ked af at sige det,
men så længe Putin er President,og lever
og så længe den russiske befolkning ikke
for sandhden at vide
kommer vi hele tiden et skridt nærmer på noget der
ligner 3 verdens krig,
og når jeg skriver, ligner er det fordi spørgsmålet
er om det bliver med eller uden Atomvåben

Men en ting er sikker så længe putin lever
kommer der et tidspunkt hvor NATO er i åben krig med Rusland

Bare se på 2 verdens krig.
Efter første verdens krig var Tyskland ikke tilfreds
og de oprustet og så kom 2 verdens krig

Men der er en forskel nu, og det er Kina,
Kina siger at Taiwan er kinessik, og hvis, og når,
kina går i krig med taiwan,er de også i krig med USA

Og hvis Putin lever og er president, når Kina går i krig

Så vil Putin forsøge at af-Nazzifisere Europa

Så det er kun et spørgsmål om hvor langt NATO vil lade
Putin = Hitler nr 2, gå før NATO går i krig = noget der ligner 3 verdens krig

Og som det ser ud lige nu er vi på vej mod 3 verdens krig
mod Rusland og mod Kina

Og lige nu bruger vi en stor del af NATOs forsvarsvåben
I Ukraine
Og de kloge siger vi mangler mange slags forsvarsvåben
pga. de bliver brugt i Ukraine

Og jeg tænker at i år 2023 begynder vi at få F-35 jagerfly
så taktisk set hvis Putin har en plan, så bliver det senest før
vi og ander NATO lande har fået F-35 jægerfly

Så du mener ikke at Putin bruger ret mange af sine våben i Ukraine, men gemmer dem til Nato.
Der må jeg bare sige at du tager grundigt fejl.
Der er ingen tvivl om at det kommer meget bag på Putin, at han hær og materiel er i så dårlig forfatning. En stor del af de penge han troede var gået til krigsmateriel er gået til store villaer, luksusskibe og tykke bankbøger.
Det eneste han har at true med er hans A-våben, hvis de ellers fungerer. Men her ved han og hans generaler også godt, at der nok ikke bliver så mange russere at regere over, når det er slut.

Paranoiaen er i fuldt flor både i Øst og i Vest. Den store forskel er, at russerne har noget at have deres paranoia i, i modsætning til os her i Vesten.

Der er en grund til, at realister kaldes realister. Mens de globale liberalister - folk som Dan H. Andersen - af resten af verden kaldes kolonialister, neokolonialister og moralister.

Men det er lidt lige meget, hvad Dan H. Andersen mener, eller hvad jeg, for den sags skyld, mener. Ukrainerne er ved at tabe krigen, de ukrainske tropper deserterer og de mange fine våben fra Vesten er blevet skudt i smadder, så der er ingen grund til at give Putin en "frakørselsrampe", den har den russiske hær allerede skabt i form af en landbro til Krim.

At Kissinger, Macron osv. nu taler om ikke at ydmyge Rusland, er blot en diplomatisk måde at forberede publikum i Vesten på, at tragedien slutter lige om lidt med et ukrainsk nederlag. Selv Scholz kan se det. Men Dan H. Andersen er stadig parat til at kæmpe til den sidste ukrainske blodsdråbe for at forsvare en politisk ideologi.

Hvilken afgrundsdyb foragt for mennesker, man skal sgu være akademiker for at være så verdensfjern.

Tilbuddet til Putin bør i (for ham) bedste fald være, at han kan få lov at vælge mellem en enkeltbillet til Haag eller Dubai (eller en anden diktaturstat efter eget valg), hvis han først trækker Rusland helt ud af Ukraine - herunder også Krim.

Rusland har sagt farvel til Europa og Vesten. For fremtiden vil deres interesse være at finde i østen med Kina som strategisk hoved allieret. USA of Vestens mareridt.

Alen Kina, Indien og Indonesien rummer lagt over hele Jordens befolkning med over 4.500.000.000 mennesker. Afrika er ligeledes kinesisk og russisk interesseområde. Med den afrikanske befolkning er der tale om 5.500.000.000 mennesker. Dertil kommer, at langt største delen af Jorden naturlige ressourcer befinder sig i Asien og Afrika.

At USA går så voldsomt ind i Ukraine med militært udstyr for 100 vis af milliarder kr. skyldes først og fremmest USA frygter for deres magt position i verden. En magt position som vil blive alvorlig udfordret for fremtiden af en strategisk alliance mellem først og fremmest Kina Og Rusland.

Jamen Europa skal da bare underkaste sig Rusland og Kina. Hvis der er noget europæisk land Putin ønsker sig, så skal han da bare indlemme det i Rusland.
Så Jeppe, vi har helt forstået dine ønsker.

Mener du ligesom resten af verden skal underkaste sig vores værdier?

Der kommer en tid efter Ukraine krigen. En ny tid, som vil forandre den verden vi kender. Hvad enten vi kan lide det eller ej. Vi lever ikke længere i Christofer Columbus tid, hvor vi bare kan tage hvad vi vil. Den tid er slut. Tilbage er to muligheder.

1. En verden, hvor vesten respekterer resten af verden og ikke kun os selv. Og hvor vi samarbejde om de enorme udfordringer menneskeligheden står over for.

2. Tredje verdenskrig, som vil udslette verden og den civilation vi kender.

Der findes ikke flere muligheder.

Nogen gange er verden meget simpel og lige til.

at vesten respekterer - måske skulle resten af verden også respekterer vestens værdier, gensidig forståelse og respekt er en manglevarer i den nu globaliserede verden

Resten af verden respekterer faktisk Vestens værdier - hvornår har et afrikansk eller et asiatisk land sidst invaderet Europa eller USA for at prakke os en ideologi på? Vi skal vist helt tilbage til 1500-tallet, hvor tyrkerne forsøgte at indføre tyrkiske værdier i Europa, for at finde eksempler på at resten af verden ikke respekterer vore værdier.

Det kniber lidt den anden vej rundt, sidst jeg talte, har USA siden Anden Verdenskrig invaderet et sted mellem 50 og 80 nationer for at prakke dem vores værdier på.

Gensidig forståelse og respekt bør være gensidig, dvs. multilateral, ikke unilateral, som nu. Så måske vi i Vesten skal skrue lidt ned for vores erobringslyst?

Kære Hans Jensen,

Under den seneste kolde krig var 131 russiske atomvåben rettet mod Danmark alene. Tyskland var af USA udset som en atomar holocaust og total udslettelse for at redde USA's interesser.

Er det det, som du og dine ønsker?

ed du hvad Hans Jensen og "vi". 8.000.000.000 mennesker har i over 2 år gået med mundbind. Og ved du hvorfor? Fordi "vi" almindelige mennesker gerne vil passe på hinanden. Og det verden over. Tænk en gang. Hvis du ellers kan rumme det.

Ok, så lader vi os bare komme under russisk overherredømme, så I kan få ro i sjælen.

Hvis Hitler nr 2 går videre end Ukraine så er vi i krig
NATO er i krig
og jeg vil gøre det samme som Ukrainerne jeg vil slås
for min frihed for Danmarks selvstændighed for Europas
frihed. Med mit liv som indsats

Og helt klart, jeg vil heller dø i kamp for demokrati og frihed end jeg vil have
Russerne (Putin) til at fylde mig med løgn som han gør med sit eget folk.

Glem ikke den danske modstands-bevægelse under anden verdenskrig
der kæmpede med deres liv som indsats,
hvad tror i de ville sige hvis vi overgiver os til Russerne eller Kineserne

Lige meget hvor meget der vil bliv truet med Atomvåben osv
så er min holdning klar jeg vil Kæmpe imod Russern og imod Kineserne
hvis de forsøger at tage magten i Danmark eller Sverig eller i Finland (NATO)

Og det håber jeg også mine landsmænd vil.

Så du vil hellere have vestlige medier til at fylde dig med løgn åbenbart.

Bjørk, jeg vil vædde min gamle hat på, at du også er imod alle vacciner, at du tror du bliver overvåget af hemmeligt udstyr i dit hjem, at du bliver skygget af PET døgnet rundt, at du ved fødslen fik indsat en chip som kan aflytte dine samtaler.
Skynd dig at flytte til Rusland eller Kina, og oplev den sande frihed, og nyd den uspolerede pressefrihed derovre.

Ang demokatisering, vi var i Afganistan og forsøgte at lave Demokrati
og alle ved hvordan det gik, og især fordi den lokale befolkning valgte
at se os som besætter så vi forlod landet.

Og hvad så nu,jo alle kvinder i landet skal gå med burka, også TV-oplæser

Så spørgsmålet må være, hvordan ser den lokale befolkning så idag på vores Demokrati

Det Afghanske folk har haft 20 år til at ændre forholdene for hvilken styreform de ønskede. De Afghanske mænd valgte Taliban og fravalgte dermed den begyndende ligestilling mellem mænd og kvinder hvor kvinder kunne gå i skole og færdes i det offentlige rum uden burka. Det er deres eget valg, de havde muligheden for indføre lidt demokrati, men det blev fravalgt, synd for de Afghanske kvinder som nu må forsøge at påvirke deres mænd i en mere "demokratisk" retning så de igen kan få lov til uddannelse og slippe for burkaen.

Jeg hører til "Vestens verdensfjerne realister" som vi så venligt bliver kaldt, og derfor vil jeg minde om at USA gør meget mere for at bekæmpe Rusland end hvad aviserne fortæller.
Det drejer sig om at gøre Rusland fattigere - både staten og borgerne.
Nu er USA jo endnu verdens bankier, og deres arbejde - eller modarbejde - foregår i de internationale finanstransaktioners labyrinter. Mange af disse aggressive financielle handlinger forbliver ukendte - i hvert fald af mig. Men jeg kan nævne to, som er blevet godt belyst.

Nordstream2 kommer formentlig til at koste de russiske skatteydere omkring 5 milliarder dollars. Dette kup har USA opnået takket være en del held, synes jeg. Men der er vist ingen tvivl om at de russiske gaseksportører føler sig taget grundigt ved næsen. Og at de amerikanske agenturer jubler!

En anden sag: Kort før Euromaidan lånte Rusland 2 milliarder til Ukraine, som på det tidspunkt kun kunne opnå lån fra IMF med meget krasse betingelser. Da Ukraine kort efter blev Vestvenligt, tillod landet sig at glemme at betale, da de 2 milliarder forfaldt. På det tidspunkt havde IMF en regel der forbød at låne til et land som havde forsømt at betale udenlandsk statsgæld til tiden. Men den regel lavede IMF om - og lånte derefter Ukraine 15 milliarder.(Kilde: Le Monde Diplomatique, Juli -22)
Konklusion: Bag enhver krig er der luskerier med penge.

Annonce