Først stemte de af princip imod. I bagklogskabens lys fortryder de.

Liberal Alliance er imod partnerdrab, selvom partiet stemte imod at lave en handlingsplan imod det.
Forleden stemte et stort flertal i Folketinget for et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at lave "en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder".

De eneste der stemte imod var Liberal Alliance.

Det fik journalist Katrine Rosenbæk fra Femina til at undre sig i en klumme. Hun betegner stemmen mod handlingsplanen som "kvindehadsk".

Den klumme fik Liberal Alliances folketingsmedlem Ole Birk Olesen til tasterne på det sociale medie Twitter.

Her understreger han, at partiet naturligvis går op i at stoppe partnerdrab, og at en påstand om andet er grotesk.

Bare fordi man stemmer imod et beslutningsforslag, betyder det ikke, at man ikke anerkender en problemstilling, bedyrer han.

"Vidste du, at de røde partier stemte imod Venstres forslag om, at regeringen skal lave en handleplan for større tryghed for kvinder i nattelivet? De er nok imod større tryghed for kvinder. Katrine Rosenbæk bør skrive en harmdirrende klumme om det," lyder det fra Ole Birk Olesen.

placeholder

Kan ikke bare vente på regeringen

Når partiet alligevel stemte nej til forslaget om en handlingsplanen mod partnerdrab, så handler det om, at Liberal Alliance som udgangspunkt er imod beslutningsforslag, der ikke indeholder konkrete løsningsforslag til den omtalte problemstilling.

"I LA stemmer vi som udgangspunkt imod. Politik handler ikke om at kræve af regeringen, at den skal gøre “et eller andet”. Politik handler om, at man selv stiller forslag om ting, som bør gøres, og forsøger at skaffe flertal for det," skriver Ole Birk Olesen i et tweet mandag.

Han følger senere op med at kalde forslaget "Virtue signaling". Et negativt ladet begreb, der dækker over folk som gerne vil fremstå som gode, dydige mennesker, uden at gøre noget konkret ved det.

"Vi har det i LA ikke godt med politikere, som gerne vil fremstå gode uden at have konkrete idéer og uden at gøre noget. Det man i USA kalder “virtue signalling," skriver han.

I bagklogskabens lys

Ole Birk Olesen skriver dog, at Liberal Alliance gerne havde stemt for beslutningsforslaget, så ingen kunne være i tvivl om at partiet er imod partnerdrab:

"I bagklogskabens lys ville vi gerne have stemt for beslutningsforslaget om, at regeringen skal udtænke en handlingsplan mod partnerdrab, så ingen ville kunne så tvivl om, at vi også ser med alvor på problemet."

Ole Birk Olesen slutter sin Twitter-tråd af med at konstatere, at Liberal Alliance nu ser frem til at se regeringens handlingsplan og hvis ændret lovgivning er påkrævet, så vil partiet meget gerne stemme for.

placeholder

Partnerdrab udgør cirka hvert fjerde af alle drab i Danmark, hvilket gør det til det største enkeltstående drabstype.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Pis, de glemte også at nævne, at de støtter Ukraine og LGBT.

Så de støtter Putin! Og hader homoer.

Lol!

Det skønnes af det kriminalpræventivråd at 19000 mænd udsættes for fysiske partnervold og yderligere 19000 mænd udsættes for psykisk vold af deres koner. Dette medfører ekstraordinær mange mandlige selvmordet der bør tælle med i partner dræb.I øvrigt er der double så mange morder på mænd som på kvinder, så dette forslag ikke ligestilling nærmest det modsatte.

Jeg er enige med Ole /LA at tomme opfordringer er politik når det er værst. I øvrigt er forslaget feministiske og mandehadske. Det er farligt for vores SD at fremstår som feminister og mod ligestilling for mænd og kvinder. Der bliver flere og flere handlinger af SD der viser en feministisk ideologi, f.eks dette forslag,nedstemte oprettelse bare 1 krisecenter for mænd, afvisning af omskæringsforbudet,boykotter FNs børnekonvention krav om forældrerettigheder, osv.

Jeg er enige med Ole /LA at tomme opfordringer er politik når det er værst. I øvrigt er forslaget feministiske og mandehadske. Det er farligt for vores SD at fremstår som feminister og mod ligestilling for mænd og kvinder. Der bliver flere og flere handlinger af SD der viser en feministisk ideologi, f.eks dette forslag,nedstemte oprettelse bare 1 krisecenter for mænd, afvisning af omskæringsforbudet,boykotter FNs børnekonvention krav om forældrerettigheder, osv.

Annonce