Et nuanceret indblik i et ellers lukket indvandrermiljø

Anmeldelse af Geeti Amiris debutroman Mosaik
Foto: Simone Lilmoes/Gyldendal
Forfatter og debattør Geeti Amiri.
Geeti Amiri har i flere år været en aktiv debattør, særligt når det handler nydanske kvinders  ligestillingskamp.

Hun udgav i 2016 selvbiografien 'Glansbilleder' men nu er hun også sprunget ud som romanforfatter med ‘Mosaik’.

En delvis selvbiografisk roman, der handler om hovedpersonen Dunyas rejse for at finde sig selv i en verden, hvor hun er splittet mellem sine afghanske rødder og  den danske livsstil.

Dunya er sidst i 20’erne og bor sammen med Agnes på Nørrebro, hvor hun lever “dansk” med alkohol, smøger og sågar dating med en dari-talende etnisk dansk sprogofficer ved navn Philip.

Dunya er - ligesom forfatteren selv - uddannet lærer og i mødet med de rodløse minoritetselever, opdager hun, at hun ikke kender sine egne rødder. Hvem var hendes forældre før de blev flygtninge i et fremmed land?

Dunya er en ambitiøs lærer, der ønsker at sende sine elever velforberedte videre i verden. Men hun må kæmpe med en ledelse, der er mere optaget af beskytte eleverne mod samfundets strukturelle racisme, for eksempel ved at se igennem fingrene med fravær, så forældrene ikke bliver trukket i offentlige ydelser.

Hun dropper Philip og forelsker sig i stedet i en dansk-afghanske politimand Musayeb, som ved første øjekast er meget velintegreret.

Dunya er nu fanget i et ulykkeligt ægteskab med social kontrol.

Kollegerne på lærerværelset hepper på deres forhold, for som tilsyneladende mønsterborgere og mønsterbrydere må Dunya og Musayeb passe godt sammen.

Musayeb viser sig dog at have en kontrollerende side, og han forsøger at omdanne hende til en perfekt afghansk hustru.

Han bliver let jaloux. Han er ikke vild med at blive set offentligt med Dunya, og han bryder sig heller ikke om at hun drikker og ryger. Han er desuden skeptisk over, at hun tidligere har datet danske fyre.

Alligevel bliver de gift og Dunya er nu fanget i et ulykkeligt ægteskab med social kontrol.

Det viser sig, at Dunya ikke fandt sig selv, ved at gifte sig med en dansk-afghansk mand, der dybest set stadig var præget af traditionel afghansk tankegang og er sygeligt optaget af afghanske traditioner og levevis.

For at slippe ud, tager hun på en alternativ genopdragelsesrejse til forældrenes hjemland.

En stemme til den almindelige bindestregsdansker

Når Mosaik er bedst, giver den et interessant indblik i minoritetsunges kulturelle splittelse og giver en stemme til den almindelige bindestregsdansker, som hverken er en kriminel, rodløs eller en overassimileret præmieperker.

Den portrætterer den dansk-afghanske diaspora, hvor frivillige foreninger fungerer som dating-portaler, hvor traditionens fængsel holder de unge fast i hjemlandets normer.

Bogen giver stemme til en almindelige og gennemsnits dansk-afghanske kvinde, der forsøger finde sig selv i to-kulturel verden, hvor man dater på dansk, men forelsker sig på afghansk. Det er den slags fortællinger, man drømmer om bliver filmatiseret.

Desværre er bogen skrevet i et simpelt, lidt fattigt sprog og karakterne er flade, hvilket er ærgerligt, da det til tider overskygger den vigtige fortælling.

Desuden er bogen for lang. Den kunne sagtens være delt i to dele, hvor den ene handlede  om udfordringerne med at være skolelærer og det mislykkede ægteskab med Musayeb og den anden handlede om genopdagelsesrejsen til Afghanistan.

Mosaik er et stykke læseværdig migrant-litteratur, der bør vær obligatorisk læsning for alle minoritetsunge og inspirere til en samtale om forældrenes selvforståelse og identitet, før de blev flygtninge og senere indvandrere i Danmark.

Den kan samtidig give nysgerrige etniske danskere et nuanceret indblik i ellers lukkede indvandrermiljøer.

Geeti Amiri: Mosaik. Roman. 432 sider. Pris: 250 kroner. Er udkommet på forlaget Gyldendal.

 

Edyson Rajanayagam (født 1984) er uddannet sociolog.


placeholder

Kommentarer

"Dunya er nu fanget i et ulykkeligt ægteskab med social kontrol."

Danya er fanget i den modbydelige, ondskabsfulde og hæslige middelalderideologi islam, der ikke hører hjemme i vestlige civiliserede demokratiske lande. Løsningen er tvangsremigration af muslimer, hjem til muslimske lande, hvor deres ideologi og sharia passer ind og allerede hersker.

Jeg håber, at Geeti Amiri har sat x på ligningen i sin bog. Ellers kan man blot læse Koranen og hadith.

@ Peter, hvem har gjort dig til herre over, hvem der må være i Danmark. Du viser med al tydelighed at du ikke respekterer de vestlige værdier som er baseret på åbenhed og tolerance. Vi har demokrati og religionsfrihed og sådan bliver det forhåbentligt ved med at være.
Så fordomsfuld som du er, er det nok nærmere dig der ikke hører hjemme i et vestligt demokratisk land.

Ganske enig Ms Flutterby. Ham Peter lyder som en meget indskrænket og afstumpet person. Er han socialdemokrat?

Nej, jeg blev ekskluderet af DSU i 2006.

Jeg er ikke herre over noget, men jeg må vel gerne mene, at islam er en reaktionær ideologi, lige som at I gerne må knuselske islam? Dog undrer jeg mig over, at man ikke bare flytter til et af de allerede 53 erklærede muslimske lande, i stedet for at flytte islam hertil.

Jeg er ikke helt enig med Peter men heller ikke med Poul's flabede kommentar, dog er der vist ingen der helt forstår Islamisme hvor der ikke er tolerance eller villighed til at følge det lands love som man er flygtet til, men tager sit hjemlands normer med og lever efter dem og forsøger at leve efter Sharia og påtvinge sine landsmæn/ trosfæller til også at leve derefter.

Det handler ikke om at være enig eller uenig om, hvad der står i Koranen og hadith. Det handler om, om man kan læse, og om man gider at læse islams ideologiske manifest, og derefter om man går ind for islam eller demokrati. Jeg går ind for det sidste, der er helt uforeneligt med islam, der går ind for sharia.

Annonce