Annonce

Game of Thrones-efterfølger er kedelig voksensnak tilsat øksemord, bare bryster og drageild

De to første afsnit af 'House of the Dragon' mangler humoren og charmen fra forgængeren 'Game of Thrones'. Det ender som en tynd suppe, kogt på det gamle ben.
Foto: HBO/Ollie Upton
De to udfordrere til Jerntronen i Game of Thrones-efterfølgeren 'House of the Dragon'
TV-serien 'Game of Thrones' begyndte som en fortælling om kampen om tronen i kongeriget Westeros, men endte med at være en episk krig mellem de levende og de døde, inden det hele fes ud i en af verdenshistoriens mest tåbelige og ligegyldige afslutninger.

Nu er der så kommet en opfølger, som bygger på den verden som forfatter George R.R. Martins har udtænkt.

'House of the Dragon' som den nye serie hedder, foregår cirka 200 år før Game of Thrones, men det har ingen praktisk betydning for det er helt det samme samfund som beskrives. Våbnene er det samme, familierne er det samme, titlerne er det samme.

En kedelig bunke fraklip

Præmissen er igen hvem der skal sidde på jerntronen i hovedstaden King's Landing.

Denne gang er dog ikke en strid mellem de forskellige huse i det store land, men en arvefølgestrid i den blonde, drage-flyvende royale familie Targaryan.

For hvem skal overtage tronen, når den barnløse konge dør? Den iltre onkel Daemon eller den 15-årige drageridende prinsesse Rhaenyra.

Der er indtil videre kommet to afsnit, og jeg sidder allerede nu med fornemmelsen af, at jeg sidder med et fraklip fra Game of Thrones.

At jeg ser scener, som blev klippet ud af den oprindelige serie, fordi de var for kedelige og ikke flytter historien frem.

Der er en hel masser møder i kongens råd, hvor de taler om penge og poster, men det hele er indtil videre bare gudsjammerligt kedeligt og dødalvorligt, selvom man forsøger at peppe det hele op med lidt tilfældig, meget blodig vold, og nogle meget store sexscener med en masse nøgenhed.

Hvem skal jeg holde med?

'House of the Dragon' lider måske mest af alt af at mangle en hovedperson, som man kan engagere sig følelsesmæssigt i.

Dem var der som bekendt masser af i 'Game of Thrones', hvor man uge efter uge heppede på om Tyrion Lannister, Jon Snow, Sansa Stark, Arya og Daenerys nu klarede den.

Onkel Daemon er en psykotisk morder, så han er lidt svær at holde med. Matt Smith, som spillede unge Prins Philip i de to første sæsoner af ‘The Crown’, er virkelig god som den diabolske prins, men nogen charmetrold er han ikke.

Den 15-årige prinsesse er meget voksen, men har heller ikke meget personlighed. Hun er lidt ligesom Daenerys, bare uden det retfærdighedsgen og drømmen om at befri alverdens slaver, som gjorde, at man holdt med hende. Hun vil bare være dronning.

Triste og sure karakterer

Rhys Ifans, som de fleste kan huske som Hugh Grants roommate Spike i Notting Hill, spiller kongens højre hånd Ser Otto, som skal prøve at få det hele til at glide.

Han er derfor meget bekymret hele tiden, og i modsætning til den konstant berusede og konstant ironiske og vittige dværg Tyrion Lannister, så har han ikke så meget personlighed andet end at være gnaven.

Den barnløse konge, Paddy Considine, er trist og opgivende efter at have mistet sin hustru og går også mest rundt og ser meget opgivende og apatisk ud. Det ligger ligesom også i kortene, at han skal kradse af, før historien kan komme videre, så ham er det jo ikke værd at lægge for mange følelser i.

Der er også Lord Corlys, som er en sort mand med afblegede dreadlocks, der i de to første afsnit er meget sur over, at kongen ikke vil gøre noget ved nogle pirater, der sænker hans skibe. Det er meget ødelæggende for handlen og hans pengepung, må man forstå.

Det er ligesom med Star Wars-fortsættelsen ‘The Phantom Menace’, hvor noget intergalaktisk handelshalløj også skulle være med til at sætte gang i historien. Men kan manuskriptforfatterne virkelig ikke selv indse, at al den snak om handelspolitik og piratbekæmpelse er dødkedeligt?

Dårlig grafik

Endelig er der også noget galt med indpakningen. Alt det, der er lavet med computergrafik - og det er der en hel del af - ligner noget, nogen har lavet på en gammel Amiga 500.

Det gælder både byer og landskaber, men det er gælder især med de drager, som jo er så væsentlige for historien. Det er så tydeligt, at de er animeret, og man har på intet tidspunkt fornemmelsen af, at de her mennesker er i kontakt med rigtige drager.

Hvis man ikke havde set 'Game of Thrones' så er 'House of the Dragon' helt sikkert fantasy på et ganske højt niveau, men de to første afsnit har endnu ikke overbevist mig om, at det her kommer i nærheden af at blive et tv-mæssigt ikon på linje med forgængeren.

Det er lidt som om, man forsøger at koge suppe på det samme ben og den suppe bliver - ikke overraskende - alt for tynd.

placeholder

'House of the Dragon'. 2022. Medvirkende: Paddy Considine, Rhys Ifans, Matt Smith, Emma D'Arcy m.fl.. 10 afsnit på mellem 53 og 66 minutter. De to første afsnit kan streames på HBO Max. Et nyt afsnit kommer hver uge.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet