Forfatterne tilføjer endnu et kapitel til det, som historien før har vist os: Når kvinder organiserer sig og står sammen i kampen for ligestilling, kan forandringens hastighed og kraft komme bag på os.

Hurtig forandring

Nogle forandringer sker langsomt over tid. Skridt efter skridt. Andre sker i brud. Da MeToo-bølgen for alvor ramte Danmark, ændrede det dansk politik.

Vi har før set kvinder stå frem med historier om krænkelser i politik. Mange har siddet med de samme erfaringer og sagt: Tænk, at hun tør. For derefter at se hende blive vippet af pinden. Haglet ned af kritik og modstand.

Bevægelsen begynder

I 2020 skete der noget andet. Der stimlede sig for mange kvinder sammen, bag dem der stod forrest. Årtiers ophobet skam, frustration, vrede over magtmisbrug og manglende konsekvenser kunne ikke holdes nede længere. Det var som en trykkoger, der eksploderede.

 

Det var som en trykkoger, der eksploderede

I spidsen stod initiativtagerne til #Enblandtos-bevægelsen Maria Gudme og Camilla Søe.

I ’Feministisk Kampskrift’ tager de os med ind i kernen af den bevægelse, de startede, og peger fremad mod nye tider i dansk politik.

Forfatterne giver de mange kvinder en stemme

Bogen giver et indblik i, hvordan en politisk bevægelse starter, og hvor kraftfuldt det er, når mange kvinder går sammen om at vende skam til mod.

Som læser mærker man den solidaritet og det sammenhold, der opstod, da kvinderne i #Enblandtos-bevægelsen gik sammen og delte deres værste oplevelser i ét samlet opråb.

Med ’Feministisk kampskrift’ giver forfatterne de 322 kvinder, der delte deres oplevelser med os alle på forsiden af Politiken, en stemme.

Bertel Haarder tabte pusten 

De kvinder hvis historier fik selv Bertel Haarder til at tabe pusten og erkende, at han havde taget fejl, da han proklamerede, at sexisme og krænkelser ikke var et problem i politik.

I bogen får kvinderne et talerør, hvor tempoet og de journalistiske krav om sensation er taget ud af ligningen. I stedet er der tid til at gå i dybden med det, der er svært. Til alt det som de hurtige medier ikke altid giver mulighed for.

Nemlig den lange svære samtale om krænkelser, magtmisbrug og tavshedskultur, når den er allergrimmest.

Men også når den samtale giver os håb og gør os stolte over de fremskridt, der kan skabes, når kvinder organiserer sig og står sammen.

På skuldrene af den gyldne generation

I ’Feministisk kampskrift’ står forfatterne på skuldrene af andre kvinder fra ældre generationer. Og man mærker deres iver efter at give det, de har fået videre til kommende generationer.

Som repræsentanter for den gyldne generation fra 1940’erne bidrager ingen ringere end forhenværende kultur - og forskningsminister under Poul Nyrup Rasmussen Jytte Hilden (S) og forhenværende arbejdsminister under Poul Schluter Grethe Fenger Møller (K).

I ’Feministisk kampskrift’ står forfatterne på skuldrene af andre kvinder fra ældre generationer

Det er især nedslagene fra samtalerne mellem dem og forfatterne, der giver bogen en historisk tyngde. Her er det slående, hvor mange ligheder der er, mellem den modstand Grethe og Jytte mødte i datidens politiske liv, og den forfatterne beskriver.

De samme fortællinger går igen

Lighederne på tværs af generationer understreger behovet for, og legitimiteten af, den kulturforandring forfatterne agiterer for.

Det har i politik været normaliseret, at mænd i magtfulde positioner kunne tillade sig at udnytte den position til at være seksuelt grænseoverskridende overfor unge kvinder lavere i hierarkiet.

Samtalen på tværs af generationer afslører, at det er de samme fortællinger, det samme mønster og den samme kultur vi stadig ser dag. Gennem årtier har det været ofrene der har båret på skammen og skylden.

Gennem årtier har det været ofrene der har båret på skammen og skylden

 

Forfatterne har med #Enblandtos-bevægelsen genforhandlet dén ansvarsfordeling og slået fast, at skammen hører til hos dem, der bruger deres magtposition til at krænke andre.

Jeg er ikke i tvivl om, at det havde gjort en forskel, hvis jeg selv og mine veninder havde stået med denne bog i hånden, da vi gik ind i politik.

Det faktum at der nu er prikket hul på diskussionen om sexisme, krænkelser og magtmisbrug, giver yngre generationer nogle andre forudsætninger for at sparke døre ind.

Og dét varsler nye tider i dansk politik.

Gør teltet større

Bogen taler ikke kun til de allerede indviede i den feministiske kamp. Den er forsonende, bygger broer og tager problemstillingen ned på et konkret niveau, hvor jeg tror at selv min gamle far, der er fra en hel anden generation, vil have lyst til at tale og diskutere med.

Netop det at den rækker ud og gør teltet i den feministiske kamp større, er en af bogens store styrker.

Bogen er forsonende, bygger broer

Giv den til din svigerfar i julegave, hvis I før har diskuteret #MeToo og har talt ud fra to forskellige virkeligheder. Giv den til din niece eller nevø, som er begyndt at interessere sig for ungdomspolitik.

Eller tag den med på din uddannelsesinstitution eller arbejdsplads, og brug den som anledning til at tage en snak om det, der vedrører os alle: Nemlig hvordan vi sammen sikrer en kultur, der er tryg, og hvor der er plads til alle.

En bog til tiden

Maria Gudme og Camilla Søe tilføjer endnu et kapitel til det, som historien før har vist os: Når kvinder organiserer sig og står sammen i kampen for ligestilling, kan forandringens hastighed og kraft komme bag på os.

Så når vi i dag ser bare to år tilbage, før Sofie Lindes tale og #MeToo-bølgens begyndelse, kan vi forundres over, hvor vi var.

’Feministisk kampskrift’ er en bog der fortæller os noget om tidsånden, og om en generation der ikke indordner sig i de nuværende strukturerer men i stedet bryder dem ned for at bygge noget nyt op. En generation der ikke prøver på at passe ind i ’a mans world’ men i stedet skaber en ny.

Vi er mange der glæder os til at se, hvordan dén verden ser ud.