Debat: Beskæftigelsen sætter rekorder, det samme gør efterspørgslen på julehjælp

Det haster med at sikre hjælp til de danskere som er allerhårdest ramte af inflationen, mener næstformand Mads Samsing fra HK.
Foto: Foto: Lisbeth Holten
Mads Samsing, næstformand, HK
Beskæftigelsen slog rekord denne måned. Igen. Det samme gjorde inflationen. 10,1 procent. Eller omsat til noget lidt mere håndgribeligt: En almindelig børnefamilie skal finde 45.000 kroner mere frem end sidste år for det samme forbrug. Av!

Men for de flestes vedkommende er der ikke noget, der hedder ”det samme forbrug” længere. Således vil de fleste familier allerede nu have indført væsentlige justeringer i deres hverdag.

Nogle skruer ikke helt så højt op for varmen. Andre er blevet bedre til at slukke for lyset, har droppet tørretumbleren, køber billigere fødevarer og budgetterer med et noget strammere budget for julegaver i år.

Pres på julehjælp

Det gør ondt på de fleste af os, men de fleste af os skal også nok klare den.

Men der er en rekord til, som vi er nødt til at tale om: Nemlig søgningen til vinter- og julehjælp hos civilsamfundets organisationer.

Her regner man nemlig også med, at ansøgningspresset vil være markant højere end sidste år, hvor 16.800 børnefamilier f.eks. søgte om hjælp bare hos Dansk Folkehjælp. Og det er altså på trods af en dansk økonomi, der fortsat er robust og en historisk lav arbejdsløshed.

Organisationerne fortæller, at de modtager ansøgninger fra grupper, som de normalt ikke ser i deres bunker.

Nemlig fra folk i lavtlønnede jobs, der på trods af fuldtidsarbejde og måske endda ekstra vagter bare ikke kan få det til at hænge sammen.

Og for dem, der er i de allerlaveste indkomstgrupper, så handler det ikke engang om, hvor højt der kan skrues op for varmen. Den er slet ikke blevet tændt endnu. Der handler det ikke om billigere fødevarer, men om færre måltider. Om ingen flyverdragt. Om meget lidt julehygge.

Sæt dagpengene op - for en stund

Der er i den grad brug for en helhedsorienteret løsning. Det er jeg fortaler for. Men jeg kan sagtens forstå, at det er en svær balancegang at beslutte, hvem der skal have hjælp, hvad den konkret skal indeholde, og hvordan den skal være finansieret.

Nå ja – og hvordan vi får hjulpet dem, der har brug for det uden at puste alt for voldsomt til en i forvejen tiltagende inflation.

Det er en svær balancegang at beslutte, hvem der skal have hjælp

Tilbage i august foreslog Danske A-kasser, at dagpengemodtagerne får et inflationstillæg på 3,5 procent. Det forslag støtter vi i HK. Tillægget vil betyde, at den højeste dagpengesats stiger med 677 kroner om måneden.

Forslaget er helt uden omkostninger for statskassen, da medlemsbidragene med den nuværende ledighed på cirka 2,5 procent dækker de fulde dagpengeudgifter (efter skat og tilbageløb).

Det kan hurtigt implementeres – og hurtigt udfases igen – når forbrugerpriserne forhåbentlig rammer et mere menneskeligt niveau igen.

Det haster

Man kan bestemt diskutere det rimelige i, at de arbejdsløshedsforsikrede selv finansierer inflationstillægget.

Det løser heller ikke det problem, at dagpengeniveauet generelt er for lavt.

Men det vil være en hjælp her og nu, hvor det er rigtig svært for de arbejdsløse, at få pengene til at række.

Det bør en ny regering tage op som noget af det første. For det haster.

Næstformand i HK Kommunal


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg tror at alle har glemt at der findes plus 60 årig
der bliver trukket 1000 kr hver månede pga 225 timers reglen,
fordi det ikke er lykkes at finde en arbejdesgiver der vil ansætte dem.

Så man kunne jo starte med at afskaffe 225 timers reglen.

tænk sig før man overhovedet når at betale regningerne el,og varme
og købe mad
så har staten trukket 1000 kr af ens kontanthjælp
1000 kr hver månede
så hvem tror i lige der er fattig her i Danmark

Antal stillinger er styrtdykket de seneste uger. Og det selv om højsæsonnen Julen nærmer sig. OCED og danske økonomer har udset en stigning til 5,7% (omkring 100.000 flere end i dag) i løbet af 2023 i Danmark.

Alligevel tales der om nødvendighed med reformer, det gør der jo altid. Og hvad reformer vil sige på dansk ved vi godt. Nedskæringer på bundens levevilkår og skattelettelser til de velhavende, samt privatisering for at skabe godt med aktieudbytte og økonomisk overskud til dem der i forvej her mere end nok.

Desuden skal bunden af det danske samfund afskæres fra kød, mælk og forbrug gennem CO2 afgifter for at dæmme op for klimaforandringerne. Alt i mens de velhavende flyver videre som altid. Og deres CO2 afgift kompenseres mere end til fulde med skattelettelser, så de kan flyve endnu mere.

Jo. Danmark er på rette vej mod det "moderne".

Working poors. Doublejobs. Triplejobs.
Prekariatet. Hartz IV (Tyskland).

Der er så mange snubletråde bygget ind i dagpengesystemet, at man dårligt tør vende sig, når man er i berøring med det.

En karénsdag (=en dags dagpenge trukket), hvis man har modtaget dagpenge i fire måneder.
Fradrag på 1.000 kr mdl, hvis du ikke har haft mindst 225 timer på et år.
Du kan have 2 år tilbage på dine dagpenge, blive syg og sygemeldt i 29+ uger og dine dagpenge er pist væk - vershwunden, ikke?

Working poors. Doublejobs. Triplejobs.
Prekariatet. Hartz IV (Tyskland).

Der er så mange snubletråde bygget ind i dagpengesystemet, at man dårligt tør vende sig, når man er i berøring med det.

En karénsdag (=en dags dagpenge trukket), hvis man har modtaget dagpenge i fire måneder.
Fradrag på 1.000 kr mdl, hvis du ikke har haft mindst 225 timer på et år.
Du kan have 2 år tilbage på dine dagpenge, blive syg og sygemeldt i 29+ uger og dine dagpenge er pist væk - vershwunden, ikke?

Working poors. Doublejobs. Triplejobs.
Prekariatet. Hartz IV (Tyskland).

Der er så mange snubletråde bygget ind i dagpengesystemet, at man dårligt tør vende sig, når man er i berøring med det.

En karénsdag (=en dags dagpenge trukket), hvis man har modtaget dagpenge i fire måneder.
Fradrag på 1.000 kr mdl, hvis du ikke har haft mindst 225 timer på et år.
Du kan have 2 år tilbage på dine dagpenge, blive syg og sygemeldt i 29+ uger og dine dagpenge er pist væk - vershwunden, ikke?

Annonce