Annonce

Forfatterarrangement om krigen der forandrede Nordeuropa

Kom til forfatterarrangement om Store Nordiske Krig mandag den 5. december, klokken 17.00.
Russerne sejrer ved slaget ved Poltava i 1709.

Den Store Nordiske Krig foregik fra 1700 til 1721 og stod mellem en koalition ledet af Rusland på den ene side og Sverige på den anden side.

Efter den svenske konge Karl 12.'s nederlag ved Slaget ved Poltava i 1709 gik Danmark-Norge og Polen-Litauen atter ind i konflikten mod Sverige.

Den Store Nordiske Krig satte store aftryk i nordeuropæisk historie, ved at betyde det svenske imperiums fald og Ruslands endelige gennembrud som Østersømagt og dermed som aktiv europæisk stormagt.

For Danmark betød krigen det endelige farvel til Skåne.

Med sin store indsigt i krigen, vil Dan H. Andersen fortælle om den indvirkning som Store Nordiske Krig havde på Europa og drage paralleller til krigen mellem Ukraine og Rusland i nutiden.

Kulturformidler og forfatter Jens-Ulrich Nielsen vil interviewe, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Der vil være lidt til de tørstige i form af øl, vand og vin.

Kom forbi til en lærerig fyraften i godt selskab. Der er fri entré.

Tid og sted:

Mandag d. 5. december klokken 17.00

HK København, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

Salen i stuen.

Om Dan H. Andersen

Han har ph.d. i historie og har været freelance forfatter og historiker siden 2005.

Han har udgivet en lang række værker om historie inden for flere forskellige genrer. Biografier, populærhistorie, romaner, skuespil, artikler i tidsskrifter og aviser.

Fra 1997 til 2005 var Dan H. Andersen ekstern lektor ved Institut for Historie, Københavns Universitet.

Om Jens-Ulrich Nielsen

Cand.mag, i historie og mangeårig formidler af Københavns historie på byvandringer.

 

 


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ville det ikke være en ide, i artiklen, at oplyse hvor dette arrangement afholdes.

Netop. hvor og hvornår?

Mandag d. 5/12 kl. 17:00.

Adressen er stadig hemmelig.

Jamen, så møder vi da bare op hos Pio's redaktion og slår døren ind, hvis der ikke er nogen, der åbner.
Journalisten kan åbenbart ikke læse et spørgsmål om "hvor"?
Derfor kan han så heller ikke skrive! Han må være udlært over telefonen.

Åh, hvad, - skal vi ikke bære over med ham. 3. gang er lykkens gang og i dag kom det med i 3. dags opslag.😆