☰
☰
Annonce
Regering: “Den foreslåede lov ændrer i de kollektive overenskomster”
Nu anerkender SVM-regeringen, at den blander sig i overenskomsterne med forslag om at afskaffe helligdag. Samtidig er gevinsten i kroner og ører lavere end først antaget.
SVM-regeringen har ikke hidtil ment, at den blander sig i overenskomsterne ved med lov at bestemme, at en helligdag skal ændres til en arbejdsdag. Men det fremgår af regeringens egen lovtekst, at man med loven rent faktisk griber ind i overenskomsterne.
I lovudkastet til “Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag”, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremlagde på SVM-regeringens vegne torsdag, hedder det således på side otte under et afsnit om “Tvisteløsning”:
“Tvister mellem parterne i en kollektiv overenskomst løses i det fagretlige system. Den foreslåede lov ændrer i de kollektive overenskomster, og dermed vil tvisterne også i vidt omfang handle om fortolkning af overenskomsterne. Derfor foreslås det, at det fagretlige system kan behandle tvister om overtrædelse og fortolkning af loven.”
Store følgeudgifter
Det fremgår også af lovudkastet, at det har store følgeudgifter at afskaffe Store Bededag som helligdag.
Under afsnittet “Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige” fremgår det således, at følgeudgifter løber op i 880 millioner kroner.
Indtægten ved at ændre en fridag til en arbejdsdag opgøres i lovforslaget til at udgøre 3,2 milliarder kroner. Men herfra skal trækkes de omtalte følgeudgifter, på 880 millioner kroner.
Det betyder, at gevinsten ved lovforslaget ikke er 3,2 milliarder kroner, men kun 2,32 milliarder kroner.
Følgeudgifterne fordeler sig på tre poster:
- Merudgifter til sygedagpenge: Ca. 40 millioner kroner.
- Merudgifter til pasningstilbud: 140 millioner kroner.
- Medudgift til forhøjede overførselsindkomster fra 2026: 700 millioner kroner.
Om den sidste store følgeudgift hedder det i lovudkastet:
“Det er endvidere lagt til grund for beregningen, at forslagets lønstigning for de beskæftigede på 0,45 procent fra 2024 via satsreguleringer (to år forskudt) med gældende regler vil øge overførselsindkomsterne tilsvarende i 2026. De forøgede udgifter til overførselsindkomster skønnes at svække den strukturelle offentlige saldo med 0,7 milliarder kroner fra 2026. Det betyder, at det samlede provenu falder fra 3,2 milliarder kroner til 2,5 milliarder kroner.”
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Det eneste det her går ud på er at tage privilegier og magt væk fra lønmodtagere for at give virksomheder mere kontrol.
Det er da utrolig at Mette den dygtige statsminister lige har vendt på en tallerken og skider på den danske model som hun ellers altid har rost jeg tror hun mister mange stemmer på det og ville falde i meningsmålerne så er det også selvforskyldt for at please Lars og Elleman.
Det bliver spændende at se hvilke tilbud fra erhvervslivet Mette Frederiksen får, nå hendes statsminister tid udløber. Bjarne Corydon fik i sin tid en særdeles velbetalt million thjans hos det amerikanske verdensomspændende konsulent bureau McKinsey & Company som tak for salget af DONG aktier til Goldmann & Sachs, som tjente 12.000.000.000 ved at eje en DONG aktiepost et par år i skattely i Luxembourg. Ved godt Goldmann og Mckinsey ikke er samme virksomhed. Men Goldmann kunne af gode grunde ikke selv belønne Corydon. Og hvad har man ellers "venner" til?
Kun fantasien sætter grænser i det her "moderne" Danmark efterhånden.
Bliver nødt til stemme på SF næste gang. Det her kører da helt af sporet.
Karsten Hønge bliver næste statsminister!
Ja, og månen er lavet af en grøn ost.
Det her misfoster af en regering er total donedøv.