Debat: Derfor er regeringens store bededagslov et angreb på den danske model

Regeringens forslag fjerner med et pennestrøg aftaler som arbejdsmarkedets parter har indgået. Det er på alle måder uværdigt, mener formand John Nielsen fra Serviceforbundet.
Foto: Serviceforbundet
Serviceforbundets forbundsformand, John Nielsen.
Regeringen har fremlagt et lovforslag, som vil afskaffe store bededag. Det sker henover hovedet på arbejdsmarkedets parter.

I lovforslaget står der direkte, at loven skal ophæve aftaler indgået i overenskomster.

Overenskomster, som er indgået mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Aftaler, som regeringen ikke er part i.

Det har naturligvis medført en kraftig reaktion fra hele fagbevægelsen, og på under en uge har en underskriftsindsamling slået alle rekorder. Utilfredsheden blandt danskerne er stor.

Når nogle kommentatorer og debattører udtaler sig om fagbevægelsens reaktion på lovforslaget, får man mistanke om, at de ikke har læst lovforslaget, hvor der står:

“Bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler, finder ikke anvendelse for så vidt angår store bededag.”

Det gælder f.eks. den tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, som i Berlingske sår tvivl om, hvorvidt der er tale om et indgreb i den danske model, når regeringen ønsker at afskaffe en helligdag, der, som hun bemærker, er kommet af en kongelig forordning.

I lovforslaget står der altså sort på hvidt, at aftalerne i overenskomster skal ophæves ved lov.

Overenskomster, som er forhandlet af arbejdsmarkedets parter, hvor der er blevet betalt for helligdagstillæg eller anden kompensation i forbindelse med forhandlingerne.

En glidebane

Nu vil regeringen så diktere, at dele af overenskomsten ikke længere skal gælde. Hvad bliver det næste? Hvilke andre dele af overenskomsten vil politikerne forringe?

Og begrundelsen for dette uhørte indgreb? At der mangler penge. Men nej, den holder ikke, for der er jo råd til skattelettelser.

Hvilke andre dele af overenskomsten vil politikerne forringe?

At der er behov for at øge arbejdsudbuddet? Ja, det er der helt sikkert.

Burde have indkaldt til trepart

Men når regeringen ønsker at øge arbejdsudbuddet, ville det mest naturlige have været, at de brugte den danske model og inviterede arbejdsmarkedets parter til en trepartsforhandling.

Det har ført os gennem coronakrisen og ville uden tvivl også have været vejen til at finde de rette løsninger på nye udfordringer. Men i stedet har regeringen fremsat lovforslaget i al hast, og det bærer i den grad præg af lovsjusk.

Tillige er høringsfristen så kort, at ingen kan nå at forholde sig til alle de uheldige aspekter, loven vil medføre.

Alene i Serviceforbundets 13 fagforeninger er der et stort antal overenskomster, som alle har hver deres regler om store bededage og kompensation. Og sådan er det i alle de øvrige forbund.

Lovforslaget er på alle måder uværdigt og et angreb på den danske model.

Træk lovforslaget tilbage, og lad os trække i arbejdstøjet og finde løsninger sammen i stedet.

John Nielsen er forbundsformand for Serviceforbundet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De er såmænd ikke engang fordi, jeg har noget særlig forhold ti St.Bededag, de er ikke engang fridag for mig (men giver dog et helligdagstillæg). Jeg er faktisk meget mere bekymret over planerne for seniorpensionen og seniorjobordningen.

MEN: hvis man argumenterer med, at man mangler pengene til andre nødvendige formål, er det da næsten uforskammet med den anden hånd at give skattelettelser - specielt til dem, som har mindst brug for det.

OG: hvis man argumenterer med, at man har brug for et øget arbejdsudbud, skulle man måske tage en snak med de økonomer, som nærmest med én stemme taler om recession, massefyringer og dermed øget arbejdsløshed i horisonten.

Da Corydon var finansminister lavede man en 3-parts drøftelse om samme emne. De endte uden resultat. Hvis jeg var statsminister, ville jeg derfor ikke prøve det igen.

Annonce