☰
☰
Annonce
Ny akutpakke til sundhedsvæsenet på vej
Flere penge til løn, mere udenlandsk arbejdskraft og mere brug af private hospitaler skal afhjælpe problemerne i sundhedsvæsenet, mener regeringen.
Med en lang række initiativer vil regeringen have banket ventelisterne på behandlinger i sundhedsvæsenet ned.
Det var et af budskaberne på et pressemøde fredag med de tre partiledere – statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) – samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) deltog.
At sidstnævnte var med, skyldes at regeringen i dag præsenterer den akutplan for sundhedsvæsenet, som flere partier efterspurgte under valgkampen i efteråret.
Pressemødet blev holdt i forbindelse med, at den nye regering havde været til en art ryste-sammenseminar på kursusstedet Kollekolle i Værløse nord for København.
Mest sundhed for pengene
Tiltagene i den nye akutplan skal, ifølge regeringen afhjælpe flaskehalse og problemer med at skaffe personale, robustgøre akutmodtagelserne og anvende kapaciteten på offentlige og private sygehuse bedst muligt.
Særligt brugen af privathospitaler er ikke normalt noget, som huer en socialdemokratisk regering, som helst ser at pengene bliver i det offentlige system.
Sundhedsministeren siger dog på pressemødet, at den øgede aktivitet på de private hospitaler også skal afspejle sig i de priser, som det offentlige betaler. Altså en form for mængderabat.
"Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene," siger Sophie Løhde på pressemødet.
Forhandler om detaljerne
Der er afsat 2 milliarder kroner til akutpakken, der skal dække frem til 2024.
Adspurgt på pressemødet hvad regeringen mener succeskriteriet for akutplanen er, svarer Sophie Løhde:
"At vi får nedbragt de alt for lange ventetider, som alt for mange patienter oplever i øjeblikket."
Regeringen er i øjeblikket i gang med at forhandle detaljerne i akutpakken hjem med Danske Regioner og til dels også med Sundhed Danmark og Kommunernes Landsforening.
Sophie Løhde forventer at få forhandlet det hele på plads "inden for de kommende uger".
Fakta om akutpakken
Honorering af merarbejde. Midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudte aktivitet på sygehusene mv.
Øget brug af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker at ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med kravene fra EU/EØS-lande, smidiggøre processer med autorisation og opholds- og arbejdstilladelser og nedbringe sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Mere patientnært arbejde. Regionerne vil arbejde for, at personalegruppernes arbejde tilrettelægges, så administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære. Udvikling, forskning og ph.d.-arbejde kan i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt.
Deling af vagtarbejde. Regionerne ønsker at vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles, og flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet.
Efterlønnere mv. kan bidrage. Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024 mhp. at flere kan bidrage til indsats.
Flere specialsygeplejersker. Antallet af uddannelsesstillinger i anæstesiologi øges.
72-timers behandlingsansvar. Udbredelse af en ordning kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.
Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold. Der skal sikres et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold med kommuner og almen praksis.
Indsats mod udeblivelser. Der skal arbejdes for at mindske udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehusene. F.eks. gennem brug af påmindelses-SMS’er.
Privat kapacitet. Regeringen ønsker, at den høje anvendelse af privat kapacitet afspejles i afregningstaksterne. Samtidig ses på, om private sygehuse kan bidrage til at løfte specialiseret behandling på visse områder med særligt lange ventetider og kapacitetsudfordringer.
Midlertidig forlængelse af behandlingsretten. Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får øget mulighed for at prioritere, samtidig med at de mest syge fortsat vil blive behandlet først.
Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet
Forsvar, sundhed og uddannelse
Det var ikke kun nyheder på sundhedsområdet, som de fire politikere havde med til pressemødet.
De tre partiledere, præsenterede regeringens hovedprioriteter frem til sommer, og det er udover sundhedsområdet, forsvar og uddannelsesområdet.
På forsvarsområdet vil regeringen have landet et nyt forsvarsforlig, eftersom det nuværende udløber til nytår.
På uddannelsesområdet handler det om at styrke erhvervsuddannelserne og en reform af universitetsuddannelserne.
Ikke flere helligdage på skafottet
Regeringen har i de seneste uger været i strid modvind i spørgsmålet om at afskaffe store bededag.
Adspurgt om regeringen planlægger at afskaffe flere helligdage end den ene, afviste statsminister Mette Frederiksen (S):
"Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at vi har ikke nogen planer hverken aktuelt eller langsigtet om at afskaffe flere helligdage," siger hun.
Kommentarer
"mere udenlandsk arbejdskraft"
Af de 12.000.000 arbejdsløse demokratiegnede europæere, der allerede er i EU?
Eller kulturfremmede sharia- og polygamitilhængere fra MENAPT?
Først smadrer Lars Løkke og Venstre det danske sundhedsvæsen, og nu vil de profilere sig på at rette op på det.
Det næste bliver sikkert, at de vil rette op på det skattevæsen de også smadrede.
Og så blev der lige plads til at privathospitalerne kan suge penge ud af de offentlige.
Føj for s....
Og man bliver desværre slet ikke overrasket længere.