Oppe i tiden: Hvad skete der med forsvarsdebatten?

Der mangler en offentlig debat om hvad Forsvaret i virkeligheden har brug for, mener historiker Dan H. Andersen.
Foto: Forsvarsgalleriet.dk
Danske soldater
En af mine venner og jeg er uenige om hvorfor den nye regering har besluttet at ville afskaffe store bededag.

Han mener, at forslaget er led i en større, diabolsk plan, hvor regeringen på udspekuleret vis tvinger parterne i et nyt forsvarsforlig til at sluge den upopulære afskaffelse af store bededag, og når så overenskomstforhandlingerne kommer, har regeringen et smart træk til afværgelse af strejke og fagbevægelsens krav om store lønstigninger: Giv dem kage, giv dem store bededag tilbage! 

I sandhed at fodre hunden med dens egen hale.

Meget snu og konspiratorisk, men ak, næppe realistisk.

Efter min mening er ideen om store bededags afskaffelse snarere noget, som dukkede op i koffeinomtågede hjerner en sen nattetime, og ingen undersøgte konsekvenserne eller påpegede, at det her har vi prøvet før. Og afskaffelse af store bededag er åbenbart ikke længere et krav for at deltage i forsvarsforhandlingerne.

Jeg indrømmer, at det var svært at forudse fagbevægelsens hysteriske reaktion med massedemonstrationer og krav om folkeafstemning. Det er virkelig langt ude.

Mærkelig sammenblanding 

Men selvfølgelig: At forbinde øgede forsvarsudgifter med afskaffelse af store bededag er en mærkelig idé.

Det minder om æskesystemet i gamle økonomier, hvor man ikke fik sin aflønning fra en central kasse, men blev tildelt indtægterne fra 10 bøndergårde i Nordjylland eller tolden i Fladstrand.

Da jeg var stipendiat ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze var der faktisk en professor, hvis løn kom fra den portugisiske nationalbanks udstedelse af mindemedaljer og -mønter til Vasco da Gama.

Når der ikke var nok salg i medaljer og mønter måtte instituttet spæde til, så den stakkels mand fik sin løn.

Den slags er altså ikke praktisk, og et rigt land som Danmark kan selvfølgelig altid finde pengene, hvis der er en nødsituation. Under Corona-epidemien brugte staten de penge, der skulle til, og så måtte man se på finansieringen senere.

Alt bliver nu dyrere

Nu er der krig i Europa, behov for hastig opbygning af forsvarets kapacitet, og “Onkel Sam” vil nok ikke betale for de rige europæere for altid.

Det havde selvfølgelig været bedre at begynde en rolig og stille opbygning af forsvaret efter 2014, da den russiske aggressivitet blev åbenbar, men det lod de vise mænd og kvinder på Borgen være med, og nu risikerer det at blive dobbelt så dyrt og tage dobbelt så lang tid, fordi alle vil ud og købe militært isenkram.

Kort sagt, som alle offentlige byggeprojekter.

Men hvorfor diskutere finansiering i stedet for først at diskutere, hvad vi har brug for? 

Pengene kan altid skaffes ved øgede skatter, besparelser eller låntagning. I en nødsituation skal man ikke først skændes om finansiering.

Forsvaret er fraværende i den offentlige debat

I stedet burde vi have en offentlig debat med inddragelse af landets ekspertise om hvad vi har brug for, hvad krigen i Ukraine kan lære os, og derefter kunne Folketinget se på pengene.

Forsvarets ledelse virker i hvert fald ikke interesseret i en offentlig debat.

Men forsvaret er næsten ikke til stede i den offentlige debat. Under valgkampen diskuterede man alt - undtagen forsvars- og sikkerhedspolitik.

Det er selvfølgelig en gammel tradition enevældig tradition, hvor befolkningen ikke havde indsigt og indstilling til at diskutere forsvar.

Den slags skulle den begavede og vidende klasse tage sig af. Forsvarets ledelse virker i hvert fald ikke interesseret i en offentlig debat.

Årtiers fejlslagen politik

Men nu er det faktisk befolkningen, som betaler gildet, og de sidste 10-20 års beslutninger om forsvaret er vel egentlig ikke udtryk for den allerstørste indsigt.

Her kunne jeg nævne omdannelsen af forsvaret til et ekspeditionskorps, så Danmark ikke længere kan føre krig i Europa og forsvare dansk territorium. Nedlæggelsen af ubådsværnet, som havde været ideelt til krigsførelse i Østersøen.

Lad os høre, hvordan forsvaret præcist ønsker, hvad det har planlagt, og hvilken lære det uddrager af krigen i Ukraine.

Indkøb af materiel i Tyskland og Schweiz, som vi ikke må eksportere uden deres tilladelse med meget mere, hvilket bl.a. har betydet, at vi ikke har kunnet sende pansrede mandskabsvogne produceret i Schweiz til Ukraine. Og frem for alt skiftende regeringers manglende overholdelse af aftaler med NATO.      

Så lad os få den forsvarsdebat. Lad os høre, hvordan forsvaret præcist ønsker, hvad det har planlagt, og hvilken lære det uddrager af krigen i Ukraine.

Lad offentligheden give sit besyv med. Lad Folketinget debattere.

Pressen har fået fingre i en ønskeliste fra forsvaret, som synes at indeholde meget store indkøb af det dyreste isenkram, hvilket ikke kan overraske, men indtil videre har det ikke være muligt at se forsvarets detaljerede ønsker og argumentation.

Man må virkelig undres over, at pressen skal kæmpe for at få fingre i en liste over forsvarets ønsker til det fremtidige forsvar, når den burde være offentlig tilgængelig.

Dan H. Andersen er historiker og forfatter til en række anmelderroste værker, senest Store Nordiske Krig. 1-2. Han skriver faste klummer hver anden uge om dagens politik og samfund i Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den snak er kørt, da vi stemte ja til forsvarssamarbejde med EU

Læs også min kommetar i forrige artikel

OG så længe putin er i Ukraine er det generalerne der har ordet

Jeg er enig med Dan A. Der skal debatteres om den ny sikkerhedspolitiske situation DK er i. En ting er NATO-medlemsskabets opgaver, som måske er klassisk militært, men det der skal forsvares er måske ved sig fra at være forsvar med våben. Det kommer måske mere frem når vi i lyset når vi taler om EU-sikkerhedspolitik, hvor vi taler om energiforsynings-, resourceforsynings-, emigrations-“forvar”, klima- og forureningssikkerhed. Iblandt EU-medlemslandene er det jo et stort problem at landene har forskelligt militært isenkram. Det hæmmer samarbejdsmuligheder væsentligt. Den linie har DK måske allerede forlænget ved køb af udstyr i Israel? Det har jo fx ikke været nævnt overhovedet. Så jo, lad os få aktiveret politikerne.

Jeg er ved at tabe underkæben Dan A. Folketinget skal edd....... ikke diskutere "hvad forsvaret i virkeligheden har brug for". Folketinget skal diskutere hvilke opgaver forsvaret skal løse, og så skal forsvarsledelsen fortælle hvad det kræver af økonomi, indkøb, menneskelige ressourcer, bygninger, flådebaser, militære lufthavne m.m. Forsvaret er ikke til for soldaternes skyld. Soldaterne og forsvaret er til for folket, og folkestyrets skyld. MVH ivrig forsvarsdebbatør fra centrum-venstre.

Det er fint med præciseringer af området for den demokratiske debat. Men det er et svært afgrænseligt område. Ministeriets politik skal bygge på debat og Myndigheden på området - forsvarsstyrelsen - skal være troværdig. Især økonomisk. Nu er det en debat, som ikke har været ført de sidste 30 år så balancen mellem i hvad der er til debat hvad der er “hemmeligt” er nok lidt svær at finde. I opstarten.

Annonce