I 1839 tog Hofguldsmed Jørgen Balthasar Dalhoff initiativ til oprettelsen af Industriforeningen. Det var en begivenhed, der hele vejen op gennem det nittende århundrede kom til at få en kolossal betydning for Danmarks udvikling.

Foreningens formål var at Danmark skulle forberede sig til den forventede industrielle revolution, som de fleste kunne skimte, derude i horisonten.

Foreningen ønskede, først og fremmest, at gøre op med det forældede lavsvæsen, og i stedet indføre en fri næringslov, det vil sige, at de ønskede at omdanne samfundet i en mere liberalistisk retning.

Industriforeningen ønskede at styrke international handel og forbedring gennem teknologi. Det var derfor, at dens erklærede mål var at få Danmark beklædt med jernbaneskinner.

Det skrev foreningens senere direktør, Søren Hjort, om i 1844, i forbindelse med, at foreningen søgte om koncession til anlæggelse af Danmarks første jernbanestrækning, der skulle strække sig mellem København og Roskilde.

Han skrev, at “Jernbaners anlæggelse (..) have ikke alene forandret begreberne tid og afstand”, men at det også var en art moderne “kommunikation”, der ville virke velgørende på handel, industri og agerdyrkning.

Sprudlende bog

Professor Martin Zerlang begynder sin sprudlende bog, ’Danmark set fra en togkupé’, der netop er udkommet på Forlaget Gad, med at nævne denne forening.

Men han slipper hurtigt taget i den igen for ligesom at sætte afsted, for at forfølge lokomotivets forandringsskabende udtryk i sind og væremåder, sådan som det sætter sit præg på den moderne udvikling helt frem til i dag.

Martin Zerlang beskæftiger sig ikke med, at Industriforeningen bestod af mange af Forfatningens mænd, der senere kom til at sætte deres præg på gennemførelsen af Grundloven, ligesom han heller ikke skriver noget om, at foreningen arbejdede for at ”rense” videnskaberne for religion.

Denne side af den moderne udvikling, som har sat sit tydelige præg på ”åndens historie”, politik, videnskab, industri og handel, er ikke det som Martin Zerlang beskæftiger sig med i bogen.

Det er ellers den slags, der ville interessere lokomotivnørder. Men bogen er ikke rigtig stilet til dem

Selvom Industriforeningen fik anlagt jernbaner og gennemført en industrialisering og internationalisering af Danmark, blandt andet gennem store, massive industriudstillinger, ligesom de var medskabere af oprettelsen af Danmarks første turistforening, får Martin Zerlang ikke rigtig fat på om det.

Det hele, de store udstillinger, fokus på turisterne og forsøget på at skabe vækst i hele landet, er ellers med i bogen. Martin Zerlang er bare ikke interesseret i at oplyse læseren om selve tilblivelsen af disse tiltag.

Ej heller handler bogen om selve lokomotivet. Der står for eksempel intet om, hvorledes B&W faktisk konstruerede to danske lokomotiver, men måtte se sig slået af udlandet, i det lange løb.

Det er ellers den slags, der ville interessere lokomotivnørder. Men bogen er ikke rigtig stilet til dem.

Litterær tilgang?

Martin Zerlang er interesseret i at samle et puslespil, bestående af alle mulige fragmenter, skrifter og billeder, kunst og debatter, der handler om menneskers forhold til lokomotivet og toget, og som har forandret måden at sanse og opleve på.

Man kunne måske konkludere, at Martin Zerlangs tilgang er ”litterær”, men det er faktisk heller ikke tilfældet. Han nævner for eksempel nok Danmarkshistoriens mest berømmede digt om lokomotivet, ’Paa Memphis Station’, skrevet i 1904 af Johannes V. Jensen.

Men han citerer kun sparsomt fra det. Digtet, ligesom alle de andre digte, noveller og romaner, som Martin Zerlang citerer fra, er blot fragmenter i hans forsøg på at udgrænse disse nye erfaringer.

Det skaber ophobning, og som helhed er bogen desværre for rodet

Martin Zerlang bemærker at ved anlæggelsen af de mange jernbaner, der bliver landskabet nivelleret. Det skal jo til, for at toget kan køre. Men det triste er, at Martin Zerlang selv ender med at nivellere de mange tekstfragmenter, der anvendes, så der ikke rigtig er noget, der er bedre end noget andet.

Det skaber ophobning, og som helhed er bogen desværre for rodet, for kluntet i sin fremdrift, hvor Martin Zerlang, trods en intention om at holde en stram kronologi, konstant springer frem og tilbage i tiden.

Store og små temaer

Der er mange idéer, der faktisk kunne være spændende, såsom at oplevelsen med lokomotiver skaber nye måder at være sammen på.

For eksempel når man sidder lige overfor fremmede, derinde i kupeen, og nærmest bliver sin egen detektiv, fordi man undersøger de andre med blikket, er sådan set en spændende nok detalje.

Det er temaer, store som små, der konstant viser sig på mange forskellige måder

Eller det med at tiden bliver mere stram og afgørende på grund af toget. At den forandrer landet, småbyer, der bliver til stationsbyer, hvor toget bringer nyt til.

Det er temaer, store som små, der konstant viser sig på mange forskellige måder. Men igen: Nogle gange vises disse nye måder at opfatte og sanse på, bedre og mere spændende, end andre gange.

Hvem er mon læserne til denne bog?

Der er masser at symbolik at tage fat på. Metaforer er der også masser af, og Martin Zerlang har rigtig meget af det med.

Men når han for eksempel skriver om 1980’erne, hvor S-togene bliver overklistret med graffiti, hvor unge mennesker kommunikerer med hinanden gennem kunst, så bliver hans fremstilling kluntet og rammer ikke rigtig plet.

At han heller ikke, trods bogens meget flotte og rige brug af illustrationer, har taget et eneste billede med af graffiti, virker ærlig talt som en fejlslutning.

Toget som kommunikationsmiddel er dog, trods alt, lige præcis det, som Martin Zerlang så gerne vil sætte fokus på.

Hvem mon læserne er til denne bog? 

Danmark set fra en togkupé er en rigtig coffee table-bog, og dens forsideillustration er virkelig smuk og dragende. Men teksten er for rodet og uoverskuelig, og de mange tråde, en historie om lokomotivet historie trækker, er slet ikke bragt i spil.

Derfor spørger jeg, ligesom nørderne i Jernbanehistorisk Forum: Hvem mon læserne er til denne bog? 

Det er som om, at den skrevet i et lidt for højt tempo med mange interessante nedslag, der misses, fordi alt blot berøres overfladisk, og derfor efterlader læseren mere forvirret, og mindre oplyst, end hvad man i grunden kunne ønske sig.
 

Martin Zerlang: Danmark set fra en togkupé. 304 sider. Illustreret. Gads Forlag, 2023.