Fagforeninger raser over få erstatninger til frontpersonale med senfølger

Pædagoger, sygeplejersker og SOSU’er blev i stor stil smittet under corona-epidemien, mens de udførte deres arbejde. I dag får kun ganske få erstatning for følgerne af at være ramt af covid-19.
Foto: Colourbox
Det er ikke mange, som er blevet ramt af senfølger efter at have været syge med covid-19, der har været så heldige at få erstatning.

I alt har cirka 16.000 anmeldt corona-sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES), der afgør, om man er berettiget til erstatning efter en arbejdsskade.

Af de 16.000 corona-sager, har næsten 8.000 fået deres sygdom anerkendt som en arbejdsskade, mens cirka 4.000 har fået deres sag afvist.

De resterende sager er under behandling.

Selvom næsten 8.000 har fået deres sygdom anerkendt som en arbejdsskade, er kun 276 sager endt med, at der er blevet udbetalt en erstatning.

Det skriver Politiken, baseret på tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring.

Panden mod en mur

Tallene vækker harme hos fagforeninger, som organiserer de medlemmer, der måtte møde på arbejde, da corona-epidemien rasede.

Pædagogerne stillede sig i frontlinjen uden værnemidler

“Pædagogerne stillede sig i frontlinjen uden værnemidler, så børns liv ikke blev alt for påvirket af pandemien og samfundet kunne køre rundt. Nu løber pædagoger med coronasenfølger panden mod en mur hos myndighederne (arbejdsmarkedets Erhvervssikring, red)” skriver formand for pædagogernes fagforening BUPL, Elisa Rimpler, på Twitter.

placeholder

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en selvejende institution, som administreres af ATP, og har til opgave at afgøre, om borgere er berettiget til erstatning efter en arbejdsskade.

Brug for afklaring

Også i fagforbundet FOA vækker de få erstatninger til frontpersonalet, som arbejdede under covid-19 harme.

“Det jo for pokker derfor vi har et arbejdsskadesystem så medarbejder kompenseres med erstatning når de får en arbejdsskade,” skriver Maria Klingsholm, som er forbundssekretær i FOA, på Twitter.

Hos Dansk Sygeplejeråd kritiserer formand Grete Christensen sagsbehandlingen af arbejdsskadesagerne for at være for langsom.

“Det går for langsomt med sagsbehandlingen, disse mennesker har brug for afklaring i deres situation," skriver hun på Twitter. 

Anerkender lang sagsbehandlingstid

Hos AES anerkender man, at det har taget lang tid at afgøre sagerne, men Heike Duus Damkjær, der er afdelingschef for erhvervssygdomme i AES, forklarer til Politiken at det skyldes, at Covid-19 er en ny sygdom og senfølgeproblematikken var helt ukendt i starten

“Vi gør os umage med at træffe den rigtige afgørelse af eventuel men-grad og tab af erhvervsevne. Vi er gearet til at håndtere alle typer arbejdsskader, så selv om senfølgeproblemerne kan være svære, mener jeg, at vores afgørelser er korrekte. Det mener man også i Ankestyrelsen, som løbende kigger os i kortene,” siger Heike Duus Damkjær til Politiken.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvordan skelner man mellem corona-senfølger og vaccineskader?

Fordi dem som fik Corona-senfølger var blevet smittet før vaccinen kom til Danmark.

Mener du dermed at der ingen coronasenfølger er hvis man har fået dem efter en omgang corona efter at være vaccineret?

Jeg forstår godt din frustration over at Sundhedsstyrelsen ikke fulgte dit råd om at man blot skulle indtage rigeligt med D-vitaminer, så undgik man at få Corona, hvilket ville havde betydet at nedlukning af samfundet kunne havde været undgået og man kunne have droppet vaccinerne. Det ville også havde afhjulpet "ældrebyrden" for ikke at tale om de "tomme" gravpladser på kirkegårdene, som kunne være blevet udnyttet til det de var beregnet til og ikke som nu, anlagt som "græsplæner".
NB! Ironi kan forekomme.

Jeg forstår desværre ikke din ironi - hvis der da er nogen. Hvad jeg ikke forstår er hvordan man skelner senfølger fra vaccineskader. Ifølge dagens Jyllands-Posten er der tusinder af anmeldte vaccineskader, men kun 125 har fået medhold! Det skriger jo til himlen, og der tales og skrives sjældent om det. Og den senfølge-erstatning der er nævnt i artiklen her i piopio, er jo også latterlig lille.
Jeg finder der er alt for meget tys-tys og alt for lidt reel oplysning i disse sager.
Se:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15580770/tusinder-kraever-erstatni...

Det gør ikke noget, der er jo så meget andet du heller ikke forstår, måske er det på grund af bivirkning fra indtagelse af D-vitaminer i store mængder, hvem ved?

Den store Coronamusical fortsætter.
Hvad havde de forventet, alle disse frontpersoner. Er de ikke klar over at de, på linie med vores
veteraner, blot er kanonføde for systemet. Veteranerne er så småt ved at opnå anerkendelse, så der er lang vej endnu for Jer, kære plejepersonale, som har været sendt til fronten i nogle år.

Annonce