☰
☰
Annonce
Debat: Vi skal være bedre til at fastholde seniorerne
Det er sværere for seniorer at vende tilbage i job. For en stor andel betyder ledigheden tidlig tilbagetrækning. Det skal vi tage meget seriøst, mener cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
60 procent af de seniorer, der har trukket sig tilbage efter at have været ledige, angiver ledighed som én af årsagerne til tilbagetrækningen.
Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriets første udgave af rapporten 'Status på arbejdsmarkedet', der tre gange om året skal give et indblik i arbejdsmarkedets aktuelle tilstand, og i ministeriets første publikation er der gjort særligt plads til seniorerne.
Det danske arbejdsmarked er bomstærkt, og det gennemsyrer rapporten.
Godt for indvandrere og seniorer
Beskæftigelsen slår rekord for tiden, og det er kommet mange grupper til gode, der traditionelt har en lidt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det gælder blandt andet ikke-vestlige indvandrere, der i fjerde kvartal 2022 talte 180.000 beskæftigede lønmodtagere, hvilket er det højeste antal for gruppen nogensinde.
De positive takter på arbejdsmarkedet ses også i antallet af langtidsledige, der er historisk lavt.
Derudover har den rekordhøje beskæftigelse haft en positiv effekt på seniorernes beskæftigelse.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er flere i beskæftigelse før folkepensionsalderen, og knap hver tredje er i beskæftigelse året efter folkepensionsalderen.
Men de ældre har fortsat sværere ved at komme tilbage i job, hvis de mister jobbet. Arbejdsløsheden for dem der er 60+ er højere end for de 55-59-årige.
Flere seniorer er fortsat ledige efter et år, hvilket betyder, at de har større chancer for at ende i langtidsledighed end andre aldersgrupper.
En analyse, vi i AE udgav tilbage i januar 2023, viste, at blandt de 60-64-årige arbejdsløse er 23 procent langtidsledige, mens det kun gælder for 16 procent af alle arbejdsløse.
Samtidig går det langsommere med at komme tilbage i beskæftigelse for seniorerne.
Det understreger, at selvom arbejdsmarkedet er brandvarmt, har den ældre del af arbejdsstyrken fortsat svært ved at få fornyet fodfæste på arbejdsmarkedet, når de bliver ledige – hvis de da ikke ender med at forlade arbejdsmarkedet.
Mange ledige ender med pension
Som sagt er det hele 60 procent af de seniorer, der har trukket sig tilbage efter et ledighedsforløb, der angiver ledigheden som (del)årsag til tilbagetrækningsbeslutningen.
Vi skal altså være meget påpasselige med at sende seniorerne i ledighed – for vi risikerer, at de ikke vender tilbage.
Vi har brug for deres ekspertise og arbejdskraft.
På det menneskelige plan er det forståeligt, da vejen til en ny arbejdsplads for seniorerne oftest er brolagt med mange strukturelle udfordringer.
Men på et samfundsplan er det dybt problematisk, fordi vi har brug for deres ekspertise og arbejdskraft.
Skub og træk
Årsagerne til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet er mange, men de kan overordnet opdeles i to grupper "Push" og "Pull".
Push-gruppen indeholder de årsager, der handler om, at man ufrivilligt bliver ”skubbet” ud af arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være nedslidning eller arbejdsløshed.
Pull-gruppen indeholder de årsager, der ”trækker” en ud fra arbejdsmarkedet, fordi det er mere tillokkende.
Det kan for eksempel være mere tid til børnebørnene, at ens partner trækker sig tilbage eller et ønske om frihed til selv at bestemme over sin tid.
For de fleste vil der være mere end en årsag, der gør sig gældende – ofte nogle fra begge kategorier.
Derfor er det ofte samfundsmæssige problemstillinger, der er med til at give seniorerne det sidste skub.
Den høje ledighed blandt gruppen er nemlig også et udtryk for et ulige arbejdsmarked, hvor man diskrimineres på baggrund af sin alder. Det er noget, vi bør tage meget seriøst.
Fordelene ved at ansætte seniorerne er mange både for arbejdsgiverne og for samfundet.
De kommer med stor erfaring og en tung viden, som virksomhederne bør udnytte - særligt i en tid, hvor de selv melder om arbejdskraftmangel.
Det burde altså være oplagt for arbejdsgiverne at ansætte en garvet senior i næste ledige job.
Nogle har brug for ny viden
Enkelte seniorer ender i ledighed, fordi deres kompetencer ikke længere er opdaterede. Her er det samfundets opgave at stå klar med vejledning og opkvalificering.
Vi bør arbejde for, at det ikke er faktorer såsom nedslidning eller arbejdsløshed, der skubber vores seniorer ud af arbejdsmarkedet, men at de kan deltage, så længe de lyster.
Det er godt både for seniorerne og for samfundet.
Kommentarer
Bla bla bla bla og bla bla bla bla blaaa.
At afskaffe seniorjob ordningen er en regulær katastrofe og tragedie for de få hundrede om året det omhandler. Hvorfor skal man efter 40 år på arbejdsmarkedet sendes i økonomisk ruin og få ødelagt sin alderdom fuldstændig? Er det takken for at have betalt sin skat til velfærdsstaten i 40 år?
I politikere, som finder på sådan noget skulle skamme Jer noget så meget. Det er de helt helt forkerte I tæsker løs på.
Bla bla bla bla og bla bla bla bla blaaa.
At afskaffe seniorjob ordningen er en regulær katastrofe og tragedie for de få hundrede om året det omhandler. Hvorfor skal man efter 40 år på arbejdsmarkedet sendes i økonomisk ruin og få ødelagt sin alderdom fuldstændig? Er det takken for at have betalt sin skat til velfærdsstaten i 40 år?
I politikere, som finder på sådan noget skulle skamme Jer noget så meget. Det er de helt helt forkerte I tæsker løs på.
Ja hvis man arbejdede i det offentlige, var det jo nok muligt at tage 20 år ekstra.
At arbejdsgiverne ikke gider ansætte seniorerne, må jo bare tages som et tegn på, at deres krav om øget indvandring fra lande udenfor EU og EØS kan fejes af bordet som et slet skjult ønske om at presse lønningerne på det danske arbejdsmarked.
Thor dog, det var ikke pæne tanker du slap ud om vores gode arbejdsgivere .Mon ikke en del af problemet
er, at det offentlige opsuger for megen arbejdskraft, der har jo aldrig nogensinde været så mange
ansat som i dag.
Er du højtuddannet statsansat og over 55 år? Så er du i større risiko for at blive fyret end både dine yngre kolleger og dine jævnaldrende ansat i det private.
Det viser en ny kortlægning af afskedigelsessager fra oktober 2022 til og med september i år, som fagforeningen IDA har foretaget.
Her fremgår det, at 15 pct. af IDA’s statsansatte medlemmer er ældre end 55 år, men tegner sig for 39 pct. af de registrerede fyringssager.
I den private sektor er der tværtimod ingen skævvridning, og afskedigelsessagerne fordeler sig jævnt over aldersgrupperne.
Der er tale om ren diskrimination i staten, lyder det fra IDA, der repræsenterer over 150.000 medlemmer, herunder ingeniører, cand. scient’er og it-professionelle.
»De offentlige arbejdsgivere har et stort forklaringsproblem. For det er tydeligt, at det især er de ældste medarbejdere, som står for skud og får fyringssedlerne, når der er prikkerunder. Det lugter langt væk af aldersdiskrimination,« siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.
Analysen er langtfra den første af sin slags. Undersøgelser fra både fagforeningen Djøf og IDA har vist samme tendens i 2019, 2020 og 2021.
Malene Matthison-Hansen mener, at det er beskæmmende, at forskelsbehandlingen antageligt gentager sig år efter år.
»Det klinger hult, når vi så samtidig hører politikerne igen og igen sige, at vi skal arbejde i flere år for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen. Det har man tydeligvis ikke den store respekt for i den førte personalepolitik på de mange offentlige arbejdspladser,« siger hun og tilføjer, at ledigheden i øvrigt er lav.
I Djøf gjorde man senest i foråret fordelingen af afskedigelsessager op, og også her viser der sig en slagside.
24 pct. af de offentlig ansatte i Djøf er over 50 år, men i 2022 tegnede den gruppe sig for 37 pct. af fyringssagerne.
Ligesom i tidligere undersøgelser er der en klar overrepræsentation både i forhold til yngre offentligt ansatte og privatansatte.
»Det er hævet over enhver tvivl, at der skulle være tale om tilfældigheder. Billedet er jo det samme år efter år, både i vores og IDA’s undersøgelser. Det er simpelthen beskæmmende,« siger forperson i Djøf Sara Vergo.
»Vi skal have gjort op med en kultur, hvor seniorer tilsyneladende er mindre værd.«
Finansminister Nicolai Wammen (S) er øverste chef for de statslige arbejdsgivere. Han skriver til Finans, at »seniorer udgør en værdifuld og erfaren arbejdskraft i staten.«
»Det er vigtigt for regeringen, at seniorer ikke oplever, at deres alder bliver set som en barriere for tilknytning til de statslige arbejdspladser. Tværtimod har vi brug for dygtige, erfarne kræfter, ikke mindst i en tid med mangel på arbejdskraft. Det er et centralt indsatsområde for regeringen at fastholde og udvikle seniorer på de statslige arbejdspladser,« lyder det fra ministeren.
Finans har spurgt ministeren, hvad han mener om, at der ser ud til at være tale om flere års tendens til aldersdiskrimination. Det har han ikke svaret på.
Finansministeriet oplyser dog, at andelen af ansatte i staten, som er fyldt 55 år, siden 2013 er vokset med knap 2 procentpoint og i 2022 udgjorde ca. 26 pct.
Og at der på det statslige område er en større andel, der er fyldt 55 år, end både på det private arbejdsmarked og det samlede danske arbejdsmarked.
I 2020 sendte daværende skatteminister Morten Bødskov (S) et såkaldt hyrdebrev til samtlige ministerier, hvor det blev indskærpet, at ældre medarbejdere skal prioriteres på statslige arbejdspladser.
Finansministeren har ikke svaret på, om han kan finde på det samme.
Malene Matthison-Hansen mener, at den offentlige sektor står tilbage med et flosset image, som man er nødt til at få rettet op på.
»I en tid med fokus på inklusion, diversitet og rummelige arbejdspladser, burde de offentlige arbejdsgivere gå forrest og vise vejen. Det gør de tydeligvis ikke i dag,« siger hun.
Fortsætter man ud ad samme tangent, kommer den offentlige sektor til at stå tilbage med et gevaldigt rekrutteringsproblem, mener forpersonen.
»Vi ved, at vores nyuddannede og yngre medlemmer allerhelst vil have en karriere i den private sektor. Når man så samtidig er flittigst til at skille sig af med de allermest erfarne medarbejdere, så står man tilbage med en dårlig case,« siger Malene Matthison-Hansen.
At de erfarne medarbejdere har lyst til at blive på arbejdsmarkedet også udover deres forventede tilbagetrækningsalder og altså langt over de 55 år, er der ikke tvivl om, hvis man spørger på Institut for Lykkeforskning.
En undersøgelse herfra viser, at seniorerne i gennemsnit gerne vil forlænge deres arbejdsliv med 3,5 år, hvis de f.eks. kan gå ned i tid.
»År for år vokser mistrivslen og ensomheden. Der er mange årsager hertil, men man kan ikke komme udenom, at arbejdsmarkedet spiller en afgørende rolle,« siger forsker Michael Birkjær, ved Institut for Lykkeforskning.
»Men tænk hvis vi kunne indrette vores arbejdsmarked, efter hvor folk står i livet. Det er helt afgørende, at sådan et arbejdsmarked designes til, at de seniorer som kan og vil arbejde længere, også får muligheden for det.«
Ja der findes åbenbart brutale FYRINGSRYTTERE som uden blusel og skam fyrer dygtige afholdte mellemledere. Lige nu arbejder SVINET med al offentlig kendskab vist i enten Vejle eller Fredericia kommune og fortsætter sin lede fyeingsgang.
a der findes åbenbart brutale FYRINGSRYTTERE som uden blusel og skam fyrer dygtige afholdte mellemledere. Lige nu arbejder SVINET med al offentlig kendskab vist i enten Vejle eller Fredericia kommune og fortsætter sin lede fyringsrytteri. OG DET MÅ JO VÆRE MED KOMMUNAL KENDSKAB.
svar