Annonce

Danskerne bakker op om højere løn til særlig gruppe offentligt ansatte

“Vi har længe sagt, at dem, der løfter velfærden i Danmark, fortjener et løft i lønnen,” siger fagforbundet FOA. Ny undersøgelse bakker dem op.
Foto: Colourbox, Jørgen Flemming
Offentligt ansatte, der løser borgernære velfærds- og plejeopgaver, fortjener mere i løn, bedre arbejdsvilkår og mere anerkendelse.

Det mener langt størstedelen af danskerne, ifølge en ny befolkningsundersøgelse, som Epinion har foretaget for fagforeningen FOA.

”Tallene taler deres eget tydelige sprog,” siger forbundsformand Mona Striib i en pressemeddelelse.

Blandt FOAs medlemmer finder man bl.a. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt dagplejere.

Og blandt danskerne er der stor opbakning

84 procent af danskere er enten helt eller delvist enige i, at offentligt ansatte, der arbejder i den borgernære velfærd for ældre, børn, syge og udsatte, skal have mere i løn.

9 ud af 10 mener, at samme gruppe fortjener bedre arbejdsvilkår. Samme andel er enten helt eller delvist enige i, at mere anerkendelse vil være på sin plads.

Har hele befolkningen i ryggen

Ifølge Mona Striib, så viser undersøgelsen at der er folkelig opbakning til FOA's ønske om at lønnen skal hæves for de offentligt ansatte.

Nu vil vi gerne se politikere, der mener det, når de siger, at offentligt ansatte skal have mere i løn.

"Vi har længe sagt, at dem, der løfter velfærden i Danmark, fortjener et løft i lønnen. Undersøgelsen viser, at det ikke bare er os, der mener det – vi har stort set hele befolkningen i ryggen," siger Mona Striib og fortsætter:

"Hvis politikerne på Christiansborg har været i tvivl om, hvor vælgerne står i spørgsmålet om løn til offentligt ansatte, er deres tvivl hermed blevet bragt til skamme," siger Mona Striib og kommer med en klar opfordring:

"Nu vil vi gerne se politikere, der mener det, når de siger, at offentligt ansatte skal have mere i løn. Og så vil vi gerne se, at de sætter handling bag ordene, så vi løfter velfærden og også i fremtiden har et godt og solidt velfærdssamfund."

Stor fokus på offentlige ansattes løn

Undersøgelsen kommer forud for en periode, hvor der med al sandsynlighed vil være stor fokus på de offentligt ansattes løn.

Inden sommerferien vil den af regeringen nedsatte lønstrukturkomite, fremlægge sine resultater.

Lønstrukturkomitéen blev nedsat i oktober 2021 i forlængelse af de offentlige overenskomstforhandlinger og sygeplejerskernes strejke.

Derudover har regeringen i sit regeringsgrundlag et erklæret mål om bedre løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte.

Og næste år skal FOA - sammen med de andre offentligt ansatte - forhandle nye overenskomster med stat, regioner og kommuner.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det har jo vist sig at dem der ikke er i arbejde, vil mette gerne belønne .Det så vi jo i hendes
første periode.

Rigtigt Benet Hansen, os der har fulgt alle regler og normer, som sparede en smule op, passede vores arbejde, i stedet for at rejse og feste, vi har tabt stort.!!

De grupper er blevet lovet mere i løn i nu over ti år. Der er blevet lovet og lovet. Men ikke en krone har de fået oven i hatten. Der har været lovet både 5.000 kr. og 10.000 kr. mere i løn pr. måned. af diverse politiske partier. Herunder Dansk Folkeparti. Men så snart nyhedens bevågenhed er væk er de ekstra løn kroner det også.

Man kan godt hæve de offentlige grupper ekstraordinært, men det er jo bare indtil næste OK på det private område. Så er det hentet ind igen. Hvad har vi så fået ud af det? Inflation og tabt konkurrenceevne. De offentlige grupper vinder ikke noget væsentligt på den øvelse.

Det handler vist ikke bare om lønnen for offentligt ansatte. Der er mangel på ansøgere til rigtig mange offentlige jobs og besvær med at fastholde de ansatte vi allerede har. Der må være problemer på flere andre områder - hvordan med ansttelsesforhold, ledelses stil, jobtilfredshed, anseelse, osv. Hvis vi ikke finder ud af og retter hvorfor så mange foretrækker privat ansættelse frem for offentlig, så bliver svært at opretholde vores velfærdssamfund. Der noget helt galt.

Nu kommer de nye minijobs jo. Her skal der ikke være plads til fagforeninger og tillidsrepræsentanter. Kun arbejde til mindst mulige løn. Tænker vi lander på højst 90 kr. i timen for de jobs. Og dem kan der så komme rigtig mange af ud i hjemmeplejen oh plejehjem. Her er der masser af opgave at løse som kan aflæste SOSU'erne. SOSU'erne kan så koncentrere sig om det arbejde, som kræver noget mere end bare evnen til rengøring, opvask, indkøb, skift af sengetøj og meget andet. Og bedstemor og bedstefar kan så glæde sig til alle de nye mennesker, som kommer til at løbe ud og ind af deres hjem.

Det bliver rigtig godt det her. Og SOSU'erne kan så fremover nå at affærdige dobbelt så mange ældre på samme tid.

Ja det er jo ikke alle der som Barbara Bertelsen, der kan give sig selv 10.000 kr om måneden
i bonus, ja sådan fungerer socialdemokratiet under mette, flot.