Faktatjek. Investerede VK i bedre uddannelser?

Den tidligere regering fyldte auditorier og klasselokaler. Men pengene fulgte ikke med, og der blev færre penge til undervisning af den enkelte elev.
"Når de andre er billigere, skal vi være bedre" - Anders Fogh Rasmussen, Venstres landsmøde 2004.

"Vi løftede andelen af den fælles velstand, som bruges på forskning og udvikling, og vi satte nye rekorder for, hvor mange unge som startede på en videregående uddannelse. Danskerne blev klogere" - Søren Pind og Kristian Jensen, Politiken (15.9.2012)

De tidligere regeringspartier kan med rette sige, at de igennem deres regeringstid brugte flere penge på uddannelse. Men at sige, at de investerede i mere kvalitet i uddannelsen kan tallene ikke understøtte. For de stigende udgifter til uddannelse er mere en automatisk konsekvens af flere studerende end udtryk for en egentlig politisk prioritering. På nogle områder blev der dog slet ikke givet nær nok flere penge, så uddannelserne havde færre penge pr. elev, noget der særligt ramte gymnasierne.

De danske universiteter oplevede en vækst i antallet af studerende på 24% fra 2006 til 2012, mens tilskuddet til uddannelser fra staten til universiteterne steg 23%, (Rigsrevisionen, s. 9). Når universiteternes grundindtægt, det såkaldte basistilskud, kun steg 15% i samme periode, så kan man dårligt påstå, at den tidligere regering investerede mere i hver enkelt elev. Universiteterne fik nok til at holde sammen på tingene, men det var der andre, der ikke gjorde.

På gymnasierne har man som på universiteterne oplevet en stor fremgang i antallet af elever. Fra 2001 til 2008 voksede antallet af elever med 23%, mens udgifterne kun fik lov at stige 11% (Budgetredegørelsen 2010, s. 52). De overfyldte klasselokaler og andre dårligdomme, som dette medførte har vi vist alle hørt om. Problemet med for store gymnasieklasser blev der faktisk først taget hånd om af den nye regering, der indførte et loft på 28 elever pr. klasse og gav ekstra penge så gymnasierne kunne overholde den nye regel.

Så VKO gav flere penge til uddannelse, men det var en investering de blev tvunget til pga. flere indskrevne på uddannelserne. Det var ikke en aktiv politisk prioritering, og investeringen i den enkelte elev faldt, hvilket ikke er den rigtige vej, hvis vi skal have nyuddannede i verdensklasse.

Et sidste område inden for uddannelsessektoren er værd at nævne på dette område: Voksenuddannelse. Fra at udgøre 14% af de offentlige udgifter til uddannelse i 2001 udgjorde de kun 7% i 2008. Dette dækker ikke over, at uddannelsesudgifterne på andre områder røg i vejret mens voksenuddannelsens udgifter blev fastholdt, nej, det skyldes, at voksenuddannelsens udgifter blev halveret i perioden.


Kommentarer fra Facebook