Der er gået inflation i, hvad det vil sige at være udansk. Seneste skud på stammen er Jens Jonathan Steens besynderlige artikel om Dansk Folkepartis såkaldte ”angreb på den danske model”.

Vi står fuldt og helt bag den danske model. Når vi har stillet forslag om ganske minimalt at indskrænke konfliktretten for så vidt angår virksomheder, der allerede er omfattet af en kollektiv overenskomst, så er det jo netop for at hindre situationer, som den vi ser på Vejlegården, hvor medarbejderne er godt tilfredse med deres nye overenskomst med den kristelige fagbevægelse, men 3F er utilfredse på medarbejdernes vegne.

Det her handler om, at nogle røde fagforeninger vogter nidkært over deres territorium. De er hundeangste for at miste medlemmer, og hvis en virksomhed vælger at tegne overenskomst med en anden a-kasse betragtes det som utidig konkurrence. Medarbejderne er alene redskab for fagforeningstoppens egne ambitioner.

Man skal i øvrigt bide mærke i forslagets ordlyd. Det fremgår, at der skal være tale om en landsdækkende modtagerorganisation – det vil formentlig udelukke polske, litauiske og græske fagforeninger. Og konfliktretten opretholdes i øvrigt, hvis der er tungtvejende grunde hertil. Så fagforeningen vil altså fortsat kunne blokere en virksomhed, hvis virksomheden markant har forringet lønmodtagernes arbejdsvilkår.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at vi fra Dansk Folkepartis side ikke har erklæret fagbevægelsen krig. Hvis nogen har erklæret krig, så er det fagbevægelsen, der har erklæret den ikke-socialistiske del af Folketinget krig – blandt andet med de helt ensidige Skævt-annoncer.

Fagbevægelsen bør varetage medlemmernes interesser. Når de røde fagforeninger mister medlemmer i disse år, så er det fordi folk stemmer med fødderne. Lønmodtagerne føler simpelthen ikke, at deres vilkår varetages tilstrækkeligt af de røde fagforeninger – de er simpelthen for dyre og for dårlige.

Det må fortsat undre, at 3F bruger så meget tid på Vejlegården, mens østeuropæere, asylansøgere og udlændinge på green card-ordninger snupper medlemmernes arbejde for næsen af dem. Mon ikke det ville være en god idé at kræve handling fra vennerne i Folketingets socialistiske partier på dette område i stedet for at galpe op foran en restaurant i Vejle.