Mandag den 24.9 bragte MetroExpress en artikel under overskriften ”Jo flere akademiske socialdemokrater, jo færre vælgere”. Artiklens påstand er, at Socialdemokraternes faldende stemmeandel skyldes det stigende antal akademikere i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Tænketanken Cevea har tidligere i april fået bragt historien.

Desværre er artiklen et udtryk for såvel dårlig journalistik som dårlig tilgang til statistiske analyser.

Lad os tage det sidste først. Folkene bag analysen, Cevea, har meget belejligt fejet en vigtig del af statistisk analyse ind under gulvtæppet, da de lavede analysen. Godt gemt væk på side tre i analysen står der i en bisætning: ”selvom der udelukkende er tale om korrelation og ikke kausalitet”. Det er statistikersprog for: ”Vi har fundet et sammenfald mellem to statistikker, men vi kan på ingen måde bevise, at de to ting faktisk hænger sammen og påvirker hinanden”. Hvis man ikke har en skelnen mellem statistisk sammenfald og en faktisk sammenhæng, så kan man udlede alskens mærkværdige konklusioner. I stedet kunne man have inddraget udviklingen i salget af CDer i Danmark, der også har været faldende. I så tilfælde ville konklusionen være, at akademikerne i Socialdemokratiets folketingsgruppe er skyld i, at der bliver solgt færre CDer i Danmark.

Dette bringer os til dårligt journalistisk håndværk.

En journalist burde kende til forskellen på sammenfald og sammenhæng mellem statistikker, men det ignorerer MetroExpress fuldstændigt. Intet sted nævnes denne skelnen. Ceveas lille forbehold udelades, og i stedet skriver journalisten om en anden journalists mening om emnet: ”Den udvikling er ikke tilfældig, mener journalist og forfatter Lars Olsen. Tværtimod er der en sammenhæng, mener han.” Så det, der  egentlig er et tilfældigt sammenfald, bliver gennem tilskæringer og journalist-journalist interviews til en ”faktuel sammenhæng”. Inddragelsen af en uafhængig statistiker, der kan kommentere tallene, falder åbenbart slet ikke journalisten ind.

Samtidig ignorerer journalisten tre vigtige spørgsmål.

For det første giver Ceveas analyse og særligt MetroExpress indtryk af, at den socialdemokratiske vælgertilbagegang stort set kun skyldes de mange akademikere. Artiklen tager ikke stilling til, at vælgernedgangen kan skyldes andre ting, eksempelvis det politiske indhold eller en ændret sammensætning af befolkningen generelt.

For det andet glemmer man, at en del af de mange akademikere i folketingsgruppen er arbejderbørn, der pga. den socialdemokratiske velfærdsstat har tilkæmpet sig en højere uddannelse.  Mon ikke deres opvækst og familie stadig præger deres holdninger? Man må forvente, at eksempelvis Poul Nyrup Rasmussens holdninger til arbejdsløshed er blevet stærkere påvirket af hans opvækst med en ufaglært far end hans uddannelse som cand.polit.

For det tredje mangler Cevea at give svar på, hvorfor Socialdemokraterne er gået tilbage pga. de flere akademikere, mens eksempelvis Enhedslisten gik frem, selvom Enhedslisten ind til sidste valg kun havde akademikere som folketingsmedlemmer.

Samlet må man sige, at for mange akademikere måske er et problem, men Socialdemokraterne har altså andre langt vigtigere udfordringer end en akademisk diskussion af, hvor mange akademikere der børe være i folketingsgruppen.