Lad os forestille os følgende historie: Peter bliver tømrerlærling og er desværre ikke en særlig god en af slagsen. Gang på gang må mester ind og rette op på arbejdet, og kun med fynd og klem opnår Peter at få sit svendebrev. Lad os endvidere forestille os, at den gode Peter bliver ved med at arbejde som tømrer gennem hele livet og desværre aldrig nogensinde opnår at blive en god tømrer. Gulvene bliver konsekvent lagt skævt, og hans arbejde skal stort set altid udrettes af kompetente tømrere.

At opnå en eksamen er ikke ensbetydende med, at man også efterfølgende kan sit fag. At ledelsen ikke griber ind og sørger for at fjerne Annette og Svend fra lærergerningen er en katastrofe. For ledelsen ved godt, at det er galt fat. Det ved kollegerne, eleverne og forældrene også.

Ville det være et sandsynligt scenarie? Næppe. Enhver tømrermester ville nok hurtigt skille sig af med Peter med besked om at finde på noget andet at bestille.

Men hvis Peter nu havde valgt at blive lærer i stedet for, med samme forstemmende resultat, så forholder det sig anderledes. Her gælder det bare om at blive ved og hænge i ind til pensionen er inden for rækkevidde. Man fyrer nemlig ikke lærere.

Enhver der har gået i folkeskolen kan tage rejsen tilbage i hukommelsen og med usvigelig sikkerhed udpege problemstillingen. Der var gode og kompetente lærere, som der stod respekt omkring, og som var i stand til at lære fra sig. Som havde styr på ungerne og undervisningen, og som dannede de unge poder med basal viden og gav dem ballast til at erobre nye fremskridt i tilværelsen. Og en uforbeholden hyldest skal lyde til dem!

Men så var der også lærerne Annette og Svend, hvor der altid var uro i klassen, fordi eleverne havde gennemskuet, at de kunne slippe af sted hermed. Som ofte var syge, skiftede klasse eller gik på kurser. Kort sagt lærere som slet og ret ikke havde styr på det. År efter år modtog de nye kuld af elever - og år efter år gik det galt. Fra færdiguddannet som 26-årig til pensionen kunne erhverves som 60-årig var der 34 år hvor tingene ikke blev bedre. Påstand? Spørg selv efter i nærmeste omgangskreds.

Forældre i dag er udmærket klar over, at deres børns bedste chance for succes i livet er en god uddannelse - og de vil ikke fremover lægge dette i hænderne på en folkeskole, hvor hver femte elev ikke kan læse eller skrive dansk efter endt ophold. Og historien tro vil det efterlade de svageste elever i folkeskolen.

At opnå en eksamen er ikke ensbetydende med, at man også efterfølgende kan sit fag. At ledelsen ikke griber ind og sørger for at fjerne Annette og Svend fra lærergerningen er en katastrofe. For ledelsen ved godt, at det er galt fat. Det ved kollegerne, eleverne og forældrene også.

Hvorfor er det så kommet så vidt? Givet noget med traditioner, kollegial solidaritet og fagforeningens vidtgående indflydelse, men ikke mindst manglende ledelse af skolen. Og ledelse er også vejen til at finde en løsning: Hvis ikke ledelsen fremover bliver udstyret med ansvar og magtbeføjelser til at afskedige dårlige lærere - og i det hele taget får tilstrækkeligt råderum til at lede og fordele arbejdet - vil der ganske enkelt ske det, at borgerne stemmer med fødderne. De vil forlade den danske folkeskole, fordi de ikke vil finde sig i en slingrende kvalitet af undervisningen. Forældre i dag er udmærket klar over, at deres børns bedste chance for succes i livet er en god uddannelse - og de vil ikke fremover lægge dette i hænderne på en folkeskole, hvor hver femte elev ikke kan læse eller skrive dansk efter endt ophold. Og historien tro vil det efterlade de svageste elever i folkeskolen.

Uegnede lærere er kun ét blandt mange symptomer på en folkeskole, der trænger til forandring. Måtte regeringen tage fat på at løse problemet.

 

Louis Pio er pseudonym for en eller flere skribenter, der sætter den politiske dagsorden bag murene på Christiansborg i perspektiv.