Der tales hele tiden om manglende produktivitet og dårlig konkurrenceevne for danske virksomheder. Svaret fra højrefløjen og de dyre drenge på direktionsgangene er, at høje lønninger og øgede afgifter er den primære årsag til den dårlige konkurrenceevne. Derfor er erhvervslivets løsning på udfordringen, at lønmodtagerne skal gå ned i løn.

Men måske skulle virksomhederne selv tage noget ansvar: Fyr direktøren i virksomheden, selvom I er naboer i Hellerup. Inviter gerne nogle udenlandske kollegaer ind i bestyrelseslokalerne, også selvom de ikke kommer i jeres bridgeklub. Prøv selv at udvise lidt løntilbageholdenhed, når chefgangen i opgangstider stod for den absolut største lønfremgang af alle.

Men drengene i Whisky-bæltet bør i stedet læse Nationalbankens kvartalsoversigt fra 1. kvartal 2012. Her kan man læse, at dårlig ledelse, og ikke kun dyre medarbejdere, er medvirkende til den lave danske produktivitet. I kvartalsoversigten s. 44-45 fremgår det kort og godt, at udenlandskejede virksomheder har en højere produktivitet end danskejede virksomheder. Den kløgtige læser vil selvfølgelig indvende, at udenlandske virksomheder i Danmark nok vil have en tendens til at være større, have flere højtuddannede medarbejdere og derfor højere produktivitet. Nixen! Selv dette kan ikke forklare den store forskel:
"Virksomheder med udenlandsk ejerskab, der opererer i Danmark, er generelt mere produktive end rent danske virksomheder, jf. tabel 10.1. En del af denne forskel kan tilskrives forskelle i bl.a. størrelse og de ansattes uddannelsesmæssige sammensætning. Selv efter justering for sådanne faktorer har udenlandsk ejede virksomheder imidlertid en merproduktivitet i størrelsesordenen 17-19 pct. i forhold til danskejede virksomheder".
Så selv hvis man korrigerer for disse faktorer, er udenlandske virksomheder i Danmark 17-19% mere produktive end deres danske konkurrenter.

Det mest hæmmende for den danske vækst, som jeg ser det, er, at den samme lille gruppe af mænd cirkulerer rundt mellem de samme bestyrelser og direktionsgange uden andre åbenlyse kompetencer end at nyde hinandens selskab.

Derfor kan man spørge sig selv, hvorfor vi kun skal diskutere afgifter og lønninger. Det er jo chefen, som bestemmer, og hvis chefen er dårlig, så har virksomheden et meget stort problem. Jeg er simpelthen så træt af kun at diskutere løntilbageholdenhed for almindelige hårdtarbejdende mennesker samt besparelser her, der og alle vegne. Og alligevel er det aldrig godt nok. Først når skatten kommer ned på niveau med forhenværende sovjetstater som Moldova, kan Danmark overleve økonomisk.

Men måske skulle virksomhederne selv tage noget ansvar: Fyr direktøren i virksomheden, selvom I er naboer i Hellerup. Inviter gerne nogle udenlandske kollegaer ind i bestyrelseslokalerne, også selvom de ikke kommer i jeres bridgeklub. Prøv selv at udvise lidt løntilbageholdenhed, når chefgangen i opgangstider stod for den absolut største lønfremgang af alle.

Det mest hæmmende for den danske vækst, som jeg ser det, er, at den samme lille gruppe af mænd cirkulerer rundt mellem de samme bestyrelser og direktionsgange uden andre åbenlyse kompetencer end at nyde hinandens selskab. Og nå jo, så også være danske.