Konkurrence i hykleri

Venstre kritiserer regeringen for at hæve afgifterne. Men de indførte selv hundredevis af afgifter og vil nu ikke anvise finansiering til at afskaffe dem.
Der er ingen tvivl om, at Danmarks vej ud af krisen og skabelsen af flere jobs og højere vækst kommer ved en styrkelse af konkurrenceevnen. Derfor er alle enige om, at Danmark skal være konkurrencedygtige inden for uddannelse, teknologisk parathed, grøn vækst og verdens mest fleksible arbejdsstyrke. Det er her vi som nation har vores forcer og kan konkurrere med resten af verden. Som Anders Fogh sagde i 2004:

"Vi oplever i disse år, at en del af vor produktion og vore arbejdspladser flytter til lande østpå, hvor lønningerne er betydeligt lavere end her. Men vi kan ikke og vi skal ikke konkurrere på lønnen med lande som Kina og Polen – eller opstille kunstige barrierer. Det vil kun gøre os fattigere. Vi skal i stedet skabe nye job ved at konkurrere på dygtighed. Så de arbejdspladser, vi mister til lavlønslandene, bliver erstattet af gode, vellønnede job. Når andre er billigere, skal vi være bedre."

Denne indlysende sandhed er dog ikke noget frem til oppositionen i dette land. Venstre vil nemlig hellere diskutere skatter og afgifter, som de mener kvæler konkurrenceevnen. Venstre har ikke været sløve til at komme med kritik af regeringens finanslovsforslag, som de mener ødelægger konkurrenceevnen på grund af stigende afgifter.

Én ting er i hvert fald helt sikkert: Uanset styrken af Danmarks konkurrenceevne, så ligger Venstre på en klar 1. plads når det kommer til konkurrenceevne i hykleri.

Men denne kritik er ikke kun malplaceret, men direkte hyklerisk.

Sagen er nemlig den, at VK-regeringen hævede skatter og afgifter for erhvervslivet 229 gange i den 10-årige periode, hvor de sad ved roret. Hele 4 ud af 5 skattestigninger fra 2001-2010 ramte erhvervslivet. Så hvis nogen gjorde deres for at svække erhvervslivet – og konkurrenceevnen, som de jo selv påstår – så er det vist Venstre.

Det var heller ikke ligefrem jubelscener der prægede den danske konkurrencevene i 2010, hvor VK-regeringens egen konkurrenceredegørelse blev offentliggjort. Tallene heri viste nemlig, at Danmark tabte yderligere terræn over for udlandet i forhold til året før.

Venstre har selvfølgelig lov til at skifte holdning. Og selvom det var Venstre, som var med til at indføre den såkaldte fedtafgift i første omgang, så har de da lov til at skifte holdning om den.

Men det kan jo undre, at Venstre, i sit finanslovsudspil for 2013, ikke også prioriterer en afskaffelse af andre afgifter. Venstre kritiserer regeringen for blandt andet NOx-og sukkerafgiften. Men når det kommer til stykket, så er det heller ikke så vigtigt for dansk økonomi, at Venstre ligefrem selv vil foreslå at afskaffe dem i deres finanslovsudspil.

Én ting er i hvert fald helt sikkert: Uanset styrken af Danmarks konkurrenceevne, så ligger Venstre på en klar 1. plads når det kommer til konkurrenceevne i hykleri.


Kommentarer fra Facebook