Hvis ansvar er det at sætte gang i væksten? Videnskabsminister Morten Østergaard gjorde sig i går morsom på Facebook og Twitter med en kommentar til de mange fagforeninger nede på slotspladsen, der havde valgt at bruge åbningen af Folketinget til at demonstrere imod bl.a. regeringens dagpengereform.

Morten Østergaard kommer til at fremstå som en uvidende, Marie Antoinette-type som sidder oppe på sit slot og kigger ud på en pøbel, hvis virkelighed han hverken forstår eller interesserer sig for. Den holdning går måske, hvis man er dronning, men når man bare er en sølle minister, burde almindelige menneskers vilkår ligge en på sinde.

Det startede med et interview i Politiken, hvor videnskabsministeren siger følgende:
”Fagforbundene maler fanden på væggen i stedet for at anerkende, at uanset hvor mange år dagpengeperioden varer, jamen, så kommer de fleste ledige først i arbejde i slutningen af forløbet. Måske fordi alle parter først på dette tidspunkt anstrenger sig for at finde det nødvendige job, når de kan se, at dagpengeperioden er ved at løbe ud.”
Budskabet er altså, at de arbejdsløse bare skal have pisken, så skal de nok finde et job, fordi dem er der masser af.

Man kan selvfølgelig altid diskutere det rationelle i at stille sig op på slotspladsen med et skilt, men at bruge en dag på at vise politikerne sine holdninger, det kan næppe betegnes som useriøst. Med mindre man naturligvis som udgangspunkt mener, at almindelige mennesker ikke har fattet noget som helst og - som partisloganet lyder - hellere lytter til økonomer.

På Facebook gjorde Morten Østergaard sig efterfølgende morsom med følgende kommentar til historien i Politiken: ”Mangler du job? Spørg hos kommunen - din fagforening har ikke tid. De fører politisk kampagne. Tag dog ansvar".

1) Arbejdsløshed er bare ikke sjovt. Det er en tragedie for de mennesker det rammer, og Morten Østergaard kommer til at fremstå som en uvidende, Marie Antoinette-type som sidder oppe på sit slot og kigger ud på en pøbel, hvis virkelighed han hverken forstår eller interesserer sig for. Den holdning går måske, hvis man er dronning, men når man bare er en sølle minister, burde almindelige menneskers vilkår ligge en på sinde.

2) Det er ikke fagforeningers opgave, at sørge for beskæftigelse. Det er kommunernes opgave at hjælpe folk med at søge jobs, men det er regeringens opgave at sørge for at der er nogle jobs at søge. Og det er i høj grad fagforeningers opgave at minde politikerne i regeringen om, at de skal sørge for at løse deres del. Faktisk efterspurgte fagforbundet Dansk Metal for nylig igennem store annoncer i dagbladene, arbejdsgivere til deres medlemmer. 13 henvendelser fik de fra virksomheder, som havde behov for metalarbejdere. 13 henvendelser!

Man kunne måske vende Morten Østergaards udsagn om og i stedet sige: ”Mangler du job? Spørg hos kommunen – videnskabsministeren har i hvert fald ikke tid. Han skriver sjove beskeder på Twitter. Men tager han ansvar?”

3) Hvad er det lige for Morten Østergaard selv gør for at der kommer flere job? Læser man regeringens lovkatalog igennem, så er det ikke ligefrem fordi det vælter frem med vækstinitiativer fra forskningsministeren. I flæng kunne nævnes: ”En opdatering og konsolidering af ankenævnets kompetencer og virksomhed i forhold til den udvikling, der er sket på nævnets sagsområder”, ”indførelse af et nyt fælles akkrediteringssystem for alle de videregående uddannelser” og ”en forenkling af udlandsstipendieordningen ved indførelse af enklere regler for godkendelse af SU og udlandsstipendium til hele kandidatuddannelsen i udlandet".