Samfundsøkonomisk minus ved dagpengeforkortelsen

Dagpengeforkortelsen sender mange ledige helt ud af arbejdsmarkedet. Og på langt sigt er det en rigtig dårlig forrretning for samfundet.
Umiddelbart før og efter folk mister deres ret til dagpenge, overgår en større del af dem til beskæftigelse. Det giver umiddelbart et plus i det samfundsøkonomiske regnskab. Men regnskabet indeholder også et minus, for reformen sender mange væk fra arbejdsmarkedet. Og det er dyrt på langt sigt.

I nedenstående figur kan man se, hvilken forsørgelse arbejdsløse havde 3 måneder efter de havde opbrugt deres dagpenge. Opgørelsen stammer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev fra 4. oktober 2012.

Ifølge analysen var 25 procent af gruppen i arbejde 3 måneder efter, de havde mistet retten til dagpenge. Det giver et plus i det samfundsøkonomiske regnskab. Man skal dog bemærke, at tallet er et bruttotal, idet en del af disse personer havde fundet arbejde under alle omstændigheder. Baseret på andre undersøgelser og data ligger andelen, der under alle omstændigheder ville have fundet job sandsynligvis på 5-10 procent[1].

Minusserne kommer i de næste kolonner i figuren. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen var 47 procent af de arbejdsløse, der havde mistet deres dagpenge igen på dagpenge eller på kontakthjælp 3 måneder efter. Yderligere 12 procent var på anden offentlig forsørgelse som f.eks. efterløn og sygedagpenge. Disse mennesker er altså blevet skubbet permanent ud af arbejdsmarkedet via efterløn og førtidspension eller er midlertidigt stemplet ud via sygedagpenge.

Så et samfundsøkonomiske minus ved dagpengereformen er, at den reducerer arbejdsstyrken ved at sende folk på permanent offentlig forsørgelse eller ud i ingenmandsland.

Heroveni skal lægges de 14 procent, der var selvforsørgende. Som selvforsøgende er man ikke længere end del af den aktive arbejdsmarkedspolitik og hverken a-kasse eller jobcenter har kontakt med folk. Som arbejdsløs uden forsørgelse har man har ret til ét tilbud, som jobcenteret finder relevant, men reelt er man trådt et skridt væk fra arbejdsmarkedet.

Så et samfundsøkonomiske minus ved dagpengereformen er, at den reducerer arbejdsstyrken ved at sende folk på permanent offentlig forsørgelse eller ud i ingenmandsland.

Anita Vium Jørgensen er cheføkonom i 3F

 


[1] Ifølge de nyeste tal fra jobindsats.dk fandt 16 procent af de langtidsledige arbejde fra de havde været arbejdsløse i 9 måneder og 3 måneder frem. Tænketanken Kraka viser i en analyse af konsekvenserne af en kortere dagpengeperiode, at sandsynligheden for at finde arbejde op til dagpengeperiodens udløb femdobles.  


Kommentarer fra Facebook