En lige Venstre: Gårsdagens forside på dagbladet BT er endnu et kedeligt eksempel på, hvordan ledende kræfter i Venstre tilsyneladende betragter basale demokratiske spilleregler på samme måde, som vanvidsbilister betragter fartgrænser.

Venstre sidder heldigvis ikke længere på rigets tungeste magtposter. Men noget kunne tyde på, at det desværre ikke er gået op for Venstre endnu.

Avisen afslører, hvordan partiets ledende medlem og politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, har brugt sin position til at forsøge at presse og true Kulturministeriet til at bevillige statsstøtte til et lokalt museum i Lemvig. Vel at mærke et lokalt museum hvor Ellen Tranes egen mor sidder i bestyrelsen. Ud over at have bombarderet ministeriets embedsmænd med 696 tidskrævende spørgsmål, truer Ellen Trane direkte kulturministeren med, at fremtidige forhandlinger kan blive besværlige nu, når museet, hvor Ellen Tranes mor sidder i bestyrelsen, ikke kan få statsstøtte.

 I følge BT skriver hun i en mail til kulturministeren, at:
”Jeg må opfatte det som et klart tillidsbrud, at du dermed åbenlyst har svaret mig direkte fejlagtigt. Det fordrer bestemt ikke i forhold til tillid når vi taler brevmodel ( lovgivning på antipirat-området, red), mediestøtte eller andet fremtidigt samarbejde".
Det er desværre ikke første gang, at medlemmer af Venstre og Nørby-klanen er indblandet i den slags magtstinkere. For et år siden kom det frem, hvordan Lars Løkke Rasmussen i 2006 som sundhedsminister i strid med normal praksis valgte at se helt bort fra sine egne eksperters kandidat til en af de meget få og yderst økonomisk eftertragtede apotekerbevillinger.

I stedet for en egnet kandidat, som ministeriets eksperter havde udpeget, valgte Lars Løkke Rasmussen i stedet en person, som den daværende Venstre-borgmester i Lemvig, Jørgen Nørby, helst så som byens nye apoteker. Ja rigtigt gættet. Jørgen Nørby er Ellen Tranes far. På det tidspunkt var Ellen Trane en ”rising star” i Venstre og personlig ven og støtte til Lars Løkke Rasmussen.

Venstre sidder heldigvis ikke længere på rigets tungeste magtposter. Men noget kunne tyde på, at det desværre ikke er gået op for Venstre endnu.

 

Med jævne mellemrum vil klummen "En lige Venstre" bringe indlæg fra anonyme skribenter, der deler alt fra rap over fingrene til små søde stød og hårde slag i mellemgulvet ud, hvor det er behøvet, til borgerlige pampere, lallende liberalister, forstokkede værdikrigere og revolutionære venstrefløjsfantaster.