Da den tidligere regering gennemførte dagpengeforringelserne i 2010, var der en forventning om, at den økonomiske udvikling hurtigt ville vende og at Danmark allerede i 2015 ville være tilbage i en normal konjunktur situation. Det har siden vist sig ikke at holde stik bl.a. fordi mange europæiske lande i mellemtiden er blevet ramt af en gældskrise, der har sat den europæiske økonomi i slæbegear.

Vækstraterne er i alle årene frem til 2014 lavere end forventet i 2010. Derfor er forudsætningen for dagpengeforringelserne væk.

I 2010 forventede Finansministeriet [1] gradvist stigende vækstrater fra 2010 og frem jf. figuren. Ministeriet forventede dengang en gennemsnitlig årlig vækst på 2 procent pr. år i perioden fra 2010 til 2014.

De økonomiske udsigter er siden da blevet forværret og vækstraterne er i alle årene frem til 2014 lavere end forventet i 2010. Tager man udgangspunkt i Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi, vil den gennemsnitlige årlige vækst ligge på 1,1 procent i perioden.

Kilde: AE på basis af Finansministeriet og Nationalbanken
Da dagpengeforringelserne blev besluttet i 2010 forventede regeringen, at Danmark var i en normal konjunktursituation i 2015. Forventningen i dag er, at det tidligst sker i 2018.

Lav vækst og dårlige konjunkturer påvirker selvsagt beskæftigelsen, som ifølge Nationalbankens vurdering ligger 27.000 lavere end finansministeriet forventede i 2010. Så selvom de officielle arbejdsløshedstal ikke ligger langt fra vurderingerne fra dengang, er beskæftigelsen betydeligt lavere. Spørgsmålet er så, hvad der betyder mest for arbejdsløse, der står overfor at falde ud af dagpengesystemet; hvor mange andre arbejdsløse der er eller hvordan beskæftigelsesmulighederne er?

[1] VK-regeringens Konvergensprogram 2009 (udgivet februar 2010).

 

Anita Vium Jørgensen er cheføkonom i 3F.