I sidste uge bragte Berlingske en kronik forfattet af Asger Aamund. Kronikkens hovedbudskab var, at politikernes gavementalitet og befolkningens krævementalitet tilsammen har undergravet den danske velstand. Derfor er der brug for hårde reformer og forbedrede vilkår for virksomhederne.

Det største problem i uddannelsessystemet i dag er ikke, at toppen ikke klarer sig godt, men at bunden ikke er med. Så måske man skulle løfte bunden, før man brugte kræfter og kapital på at løfte toppen yderligere?

Dette er bestemt ikke et nyt budskab. Asger Aamund har i årevis turneret rundt med budskabet om lavere løn, lavere skat og mindre velfærd og har derfor foreslået indførelsen af en "elite-regering", der kan gennemføre de "nødvendige reformer". De 'kloge og indsigtsfulde' skal altså gennemføre 'de rigtige løsninger'.

Netop derfor kan det undre, at kronikken er brygget sammen på et opkog af myter, absurditeter og halve sandheder. Vi har her samlet de fem største fejlskud i Asger Aamunds kronik.
Fejlskud #1: "Efter 20 års reformpause er landet snart kørt i sænk og vores konkurrenceevne tordner nedad, som alle internationale undersøgelser påviser."
Lad os kort opsummere, hvilke politiske ændringer, som har fundet sted de sidste 20 år: Dagpengene er blevet forkortet af tre omgange, fra henholdsvis 9 til 7, 4 og 2 år; genoptjeningsperioden for dagpenge er fordoblet; efterlønnen er blevet reformeret af flere omgange og er nu de facto blevet afskaffet;  førtidspensionen er indskrænket; folkepensionsalderen hævet; kontanthjælpen udhulet og med det ene krav til de ledige efter det andet; selskabsskatten halveret, progressionen i skattesystemet sænket dramatisk. Asger Aamund mener, at denne udvikling er udtryk for 'reformpause'. Den lader vi stå et øjeblik.
Fejlskud #2: "Regeringen skal gennemføre en elitisering af vore universiteter og af hele uddannelsessystemet fra top til bund."
Oversat til dansk indebærer 'elitisering af uddannelsessystemet' alle de sædvanlige borgerlige paroler om niveaudeling og privatskoler. Men det største problem i uddannelsessystemet i dag er ikke, at toppen ikke klarer sig godt, men at bunden ikke er med. De 15-20% af befolkningen, som forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive, som aldrig får en uddannelse og som lever en stor del af deres liv på kontanthjælp eller førtidspension. Dette er ikke blot en tragisk skæbne for mennesker, der mister muligheden for at skabe deres eget liv, men også et tab for Danmark. Så måske man skulle løfte bunden, før man brugte kræfter og kapital på at løfte toppen yderligere?

Det kan selvfølgelig være, at Asger Aamund vil tvinge pensionister i arbejdstøjet og afskaffe de videregående uddannelser. I så tilfælde er vi bare politisk uenige.

Fejlskud #3: "Fra 2011 til 2013 stiger skatter og afgifter med 21 milliarder kroner. Politikerne har således valgt et Danmark, hvor vi fordeler fattigdommen og dermed har de fravalgt et Danmark, hvor vi fordeler rigdommen."
Aamund strikker videre på Anders Samuelsens påstand om de eksploderende skatter, hvor han kigger på skatteindtægterne opgjort i løbende priser, som derfor ikke er korrigeret for inflation. Ingen førsteårsstuderende på Økonomistudiet ville slippe af sted med så tvivlsom en beregningsmetode! I virkeligheden er det danske skattetryk - opgjort som skatter og afgifters samlede andel af bruttonationalproduktet - i følge tal fra Skatteministeriet faktisk faldet en anelse over de sidste par år, siden det toppede i 2005 under Anders Fogh Rasmussen.
Fejlskud #4: "Derudover udgjorde åbningstalen et fordelingspolitisk løftekatalog til alle dem, det er synd for – og det er jo de fleste – men ikke et ord om, hvor midler, penge og vækst skulle komme fra."
Det er jo faktuelt forkert! Statsministerens åbningstale var klinisk renset for 'gaver' til befolkningen. I stedet handlede den om nulvækst, prioriteringer inden for sundhedssystemet og at lærerne skulle undervise mere.
Fejlskud #5: "Gennem de sidste 15 år har rød og blå blok i forening skabt et Danmark, hvor mere end halvdelen af vælgerkorpset er uden for arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse."
Dette er den sædvanlige borgerlige myte om, at halvdelen af befolkningen ikke bestiller noget. Teknisk set har Asger Aamund fuldstændig ret, men denne 'halvdel af vælgerkorpset' består bl.a. af 1.050.981 pensionister, der har slidt og slæbt et langt liv, og 202.335 studerende, der dygtiggør sig til fordel for både dem selv og Danmark. Det kan selvfølgelig være, at Asger Aamund vil tvinge pensionister i arbejdstøjet og afskaffe de videregående uddannelser. I så tilfælde er vi bare politisk uenige.