5 grunde til at socialdemokrater støtter Obama (og de borgerlige hader ham)

Det amerikanske præsidentvalg præsenterer to vidt forskellige ideologiske veje for USA, som også er relevant herhjemme.
Ingen tvivl om at amerikansk politik er utrolig fascinerende, men også fremmedartet. Det lader sig ikke umiddelbart sammenligne med Danmark, da de politiske systemer er forskellige og partierne kan ikke kan sammenlignes én til én.

En helt almindelig amerikansk arbejder tjener i dag mindre, end han gjorde i 1979. Til gengæld sidder USA's rigeste ene procent på 25% af landets samlede velstand. I 1979 var det tal kun 9%. Der er med andre ord sket en omfordeling af velstanden i USA over de sidste 30 år, blot fra arbejder til velhaver

Til trods for dette er der med præsidentvalgkampen 2012 tegnet et klart valg op, som også trækker tråde til vores hjemlige politiske kampe. Det er ikke tilfældigt, at adskillelige af højrefløjens fremtrædende ideologer har valgt klart at støtte Mitt Romney. Når Romney´s opbakning endda kommer fra ideologisk-tænkende mennesker som Søren Pind, Ole Birk Olesen og Søren Espersen er der ikke meget at tage fejl af. Som socialdemokrat er det sund fornuft at mene det modsatte af de tre herrer. Her er de fem bedste årsager til, at de fleste socialdemokrater krydser fingre for Barack Obama.

1. Fordi økonomien ikke drypper nedad

Obama overtog et land i en håbløs økonomisk situation. Finansdrengene på Wall Street havde gamblet landet i sænk, og almindelige amerikanere betalte regningen. Fire år efter han overtog magten, er Obama endnu ikke nået i mål: Arbejdsløsheden er stadig for høj og mange blue-collar workers står stadig tilbage i uvished med, hvad de skal lave, når fabrikkerne lukker og arbejdspladserne flytter til Kina. Dette til trods har Obama vist, at han har løsningen. Han har taget kampen op med Wall Street – endda i en sådan grad at bankerne bruger rekordstore summer på at vælte Obama. Han har sat gang i en kickstart af amerikansk økonomi, som virker. 4,5 mio. arbejdspladser er blevet skabt og der
bliver investeret i Amerikas fremtid. Han har nægtet at spare på uddannelsesområdet og insisteret på at de rigeste amerikanere skulle betale en anelse mere i skat. Obama tager et opgør med alt det, der bragte USA ind i krisen, imens hans republikanske modstander foreslår mere af samme skuffe.

Det amerikanske valg denne gang er ideologisk. Grundlæggende handler det om fordelingen af Amerikas ressourcer og opfattelsen af, hvad frihed betyder i det 21. århundrede. En helt almindelig amerikansk arbejder tjener i dag mindre, end han gjorde i 1979. Til gengæld sidder USA's rigeste ene procent på 25% af landets samlede velstand. I 1979 var det tal kun 9%. Der er med andre ord sket en omfordeling af velstanden i USA over de sidste 30 år, blot fra arbejder til velhaver.

Fra dag ét i Det Hvide Hus satte Obama fokus på atomar nedrustning og demonstrerede, at udenrigspolitikken kunne føres med andre instrumenter end krig og militær magt.

2. Fordi lægehjælp ikke kun er for de rige

Det amerikanske sundhedssystem har altid været absurd. En ting er, at det traditionelt har udelukket millioner og atter millioner fra basal lægehjælp og ruineret folk, der ikke havde råd til dyre, private forsikringsordninger, men noget andet er, at systemet også er voldsomt dyrt og ineffektivt. Demokraterne har næsten altid ønsket at reformere systemet, men det har været op ad bakke. Obama er den første, der har formået dette. Resultatet er ikke perfekt, men alt taget i betragtning er Obamacare en kæmpe sejr for USA's store underklasse. Reformens sikring af 39 mio. syge amerikanere er én af de største sociale reformer siden Lyndon Johnsons reformer i 1960’erne. Selv ikke den liberalistiske stormufti Abu Seier Christensen kan ændre på det faktum.

3. Fordi arbejdsløse også er mennesker

I USA forsøger republikanerne at skabe et fortegnet billedet af, at arbejdsløse er undermennesker. På trods af en høj arbejdsløshed og en situation med flere og flere working poor fortsætter republikanerne med en usmagelig kamp mod arbejderklassen. Udadtil forsøger Romney at holde masken og tale pænt, men når kameraerne er slukkede er han mere ligefrem. Det er tydeligt at se, hvor danske borgerlige har fundet inspiration til deres hetz mod arbejdsløse.

4. Fordi verdens problemer ikke løses med en hammer alene

Efter George Bushs otte år ved magten gispede verden efter en anden og mindre militaristisk amerikansk optræden på verdensscenen. Fra dag ét i Det Hvide Hus satte Obama fokus på atomar nedrustning og demonstrerede, at udenrigspolitikken kunne føres med andre instrumenter end krig og militær magt. Hvad angår Israel-Palæstina har han ikke løst situationen, men ikke desto mindre indtaget end mindre anti-palæstinensisk position end mange af hans forgængere. Obamas udenrigspolitik har ikke været perfekt, hvilket optrappet brug af droneangreb og efterfølgende civile dødsfald vidner om. Manden har dog bragt krigen i Irak til ophør og sat en mere fredelig kurs for verden – og ja så fik USA endelig fat på Osama. I mens skøjter Romney rundt på tynd udenrigspolitisk is.

5. Fordi ligestillingskampen mod mørkemændene fortsætter

Et af de store temaer i den amerikanske valgkamp er ligestilling, herunder kvinders ret til selv at bestemme over egen krop. Kampen står især mod gamle, hvide mænd i det republikanske parti, der mener, at de ved langt bedre end den kvindelige del af befolkningen. Ikke alle republikanere har ligeså lidt kendskab til biologi og et lige så grotesk stenaldersyn på kvinders rettigheder, som nogle af de tosser vi har set folde sig ud, som eksempelvis ham her og ham her, der er fremtrædende medlemmer af partiet og taler for en betragtelig del af baglandet.

Så slem er Romney ikke, men han er stadig stærkt konservativ og det vil unægtelig være et slag mod ligestillingen, hvis han vinder. Generelt ønsker han faktisk ikke at snakke om ligestilling, men når han gør bliver det ufrivilligt morsomt.


Flere artikler om emnet

Annonce