Blue Labour-visionen er fremtiden for Socialdemokratismen

En fornyet tillid til arbejderklassens værdier skal være omdrejningspunktet for fornyelsen af socialdemokratismen i England og resten af verden omkring os.
Blue Labour minder partiet om, at kun demokratisk fællesskab kan modstå kapitalens magt, og at arbejderbevægelsens særlige praksisser bygger på reciprocitet, gensidighed og solidaritet.

Labour-traditionen er langt rigere end den nuværende økonomiske utilitarisme og politiske liberalisme giver udtryk for. Labour og socialdemokratismen er en unik tradition, der er fyldt med paradokser: Den styrker frihed og demokrati, kombinerer tillid og medborgerskab, patriotisme og internationalisme og er, i sin bedste form, både radikal og konservativ.

Det er paradokset, som Blue Labour forsøger at indfange for at forny partiet og bevægelsen som en kraftfuld magtfaktor i det godes tjeneste. For at kunne gøre det, må socialdemokratiske partier huske sit kald som det demokratiske drivværk for det fælles bedste; en socialdemokratisk politik, der forener immigranter og lokale, katolikker og protestanter, muslimer og ateister, middel- og arbejderklasse.

Læs mere: Debatmøde med Maurice Glasman om lokalisme og frivillighed.

Socialdemokratiets fornyelse ligger i Labour-bevægelsens praksis og historie. Blue Labour minder partiet om, at kun demokratisk fællesskab kan modstå kapitalens magt, og at arbejderbevægelsens særlige praksisser bygger på reciprocitet, gensidighed og solidaritet.

Dette er ikke en nostalgiens politik, sådan som det er blevet påstået af nogle kritikere inden for og uden for Socialdemokratiet. Blue Labour bygger på en påstand om, at praksisser og værdier, som er helt afgørende for, hvad Socialdemokratismen er og står for, er blevet glemt, gået tabt eller fejlagtigt er blevet rykket ned på listen over partiets prioriteter. Det er heller ikke et forsvar for en forsvunden arbejderklasse, men en påstand om, at den etiske vision om et humant samfund, der ledte mænd og kvinder fra arbejderklassen til at stifte partiet i 1900, stadig er relevant og vital i dag.

Det er en god ting, at medierne i stigende grad taler om Blue Labour, men ’blå’ skal ikke forstås som denoterende snæversyn, frygt for forandring eller en reaktionær bevægelse til forsvar for den hvide arbejderklasse. Ved igen at trække på sin historiske arv og klassiske dyder kan Labour og Socialdemokratismen revitalisere Storbritannien.

Det centrale i én-til-én-samtaler, i opbygning af relationer, i at etablere tillid mellem det, der blev set som uforenelige lokalsamfund og interesser, forandrede min forståelse af, hvad Socialdemokratisme burde handle om.

På London Citizens-projektet arbejdede jeg med ’Living Wage’-kampagnen (en kampagne for ’en løn man kan leve for’, red.), som skulle sikre, at kokke, sikkerhedsvagter og rengøringsassistenter tjente nok til at kunne forsørge deres børn uden at have to jobs.

Jeg lærte mange ting i de år og én af dem var, at hvis der ikke var effektive organisationer, ledte immigration til en dobbelt udnyttelse – både af immigranter og de lokale. Vi kørte en kampagne kaldet ’Strangers into Citizens’ ('Fra fremmede til medborgere', red), som skulle gøre det muligt for illegale immigranter at bygge et hverdagsliv op med deres nye naboer og kolleger. Vi kørte ’Living Wage’-kampagnen for at forsvare en fælles medmenneskelig situation for alle, som arbejder i en virksomhed eller institution.

Læs mere: Hvad er Blue Labour?

Det, som jeg taler om her, er den simple idé om folks relationer med hverandre. Det centrale i én-til-én-samtaler, i opbygning af relationer, i at etablere tillid mellem det, der blev set som uforenelige lokalsamfund og interesser, forandrede min forståelse af, hvad en politik omkring det fælles bedste kunne være og af, hvad Socialdemokratisme burde handle om: Et politisk parti som er demokratisk organiseret for det fælles bedste.

Læren fra Blue Labour er ikke, at have en ringeagtende holdning til folks oplevede virkelighed, men i stedet at samarbejde om at skabe en fælles fortælling om og forståelse af, hvad der er gået galt, og hvordan vi kan gøre det bedre fremover. Vi skal bringe politiske områder, der tidligere har været adskilte, sammen i stræben efter det fælles bedste.

Sejrens pris er et konstruktivt alternativ, og det vil blive udformet af alle traditionens elementer.

Socialdemokratismen går gode tider i møde.

 

Maurice Glasman er en britisk akademiker og medlem af det britiske overhus for Labour.

Maurice Glasman er foredragsholder ved et debatmøde arrangeret af tænketanken Cevea om lokalisme og frivillighed. Arrangementet finder sted i aften kl. 18.00 i Wegeners Gård, Vesterbrogade 60 A, Kbh V og er gratis og åbent for alle interesserede.


Kommentarer fra Facebook