Håndværkerordning skaber jobs

Boligjob-ordningen gør håndværker- og rengøringsopgaver billigere for private husstande og er derfor klassisk socialdemokratisk vækst- og velfærdspolitik.
Rengøringshjælp er ikke - hvad nogen mænd måske tror - en luksus, men derimod et velfærdsgode på linje med børnehaver, der gør det muligt for en familie at passe to fuldtidsjob, samtidig med at de har små børn.

Boligjobordningen er til debat, da regeringen truer med at afskaffe den fra nytår.  Her på Netavisen Pio har modstandere af ordningen også haft ordet, da Søren Sand Kirk betegnede den som en støtteordning til de boligejere, der i forvejen har fået store skattelettelser. Det er en misforståelse, for i virkeligheden burde boligjobordningen være klassisk socialdemokratisk vækst- og velfærdspolitik.

Boligjobordning  skaber først og fremmest arbejdspladser. Det giver private råd til at få løst håndværksopgaver (og rengøringsopgaver!) i hjemmet. For mange er alternativet enten at bruge et par weekender på 'gør det selv'-arbejde - eller at få det gjort sort. En velfungerende boligjobordning løfter altså opgaven.

For det andet er en boligjobordning med til at skabe ikke bare håndværkerjob, men også job blandt ufaglærte. Den giver nemlig også jobs til ufaglærte, der gør rent i andres hjem. Faktum er, at når der skal betales skat og moms af rengøring i private hjem, så bliver udgiften så stor, at de færreste (og absolut kun de velhavende) har råd til at betale for (hvid) rengøring, selvom mange gerne vil. Rengøringshjælp er ikke - hvad nogen mænd måske tror - en luksus, men derimod et velfærdsgode på linje med børnehaver, der gør det muligt for en familie at passe to fuldtidsjob, samtidig med at de har små børn.

Man kan undre sig over, at regeringen mener, at det skal være dyrere for private husstande at have håndværker- eller rengøringsopgaver end virksomheder. Virksomhederne kan jo som bekendt trække den slags udgifter fra i skat.

På rengøringsområdet er boligjobordningen dermed at sammenligne med den hjemmeserviceordning, Nyrup indførte i de gode, socialdemokratiske 90'ere. For mange ufaglærte kvinder er rengøringsarbejde i private hjem en af de få muligheder, de har for at få et job og blive selvforsørgende. Det er ikke bare en støtteordning til byggeriet, det er også en støtteordning til ufaglærte - der på det private rengøringsmarked jo ikke bare skal præstere en værdi svarende til deres timeløn, men lægge 25% oven i til moms.

Man kan undre sig over, at regeringen mener, at det skal være dyrere for private husstande at have håndværker- eller rengøringsopgaver end virksomheder. Virksomhederne kan jo som bekendt trække den slags udgifter fra i skat, og boligjobordningen er bare en måde at kompensere private for, at de ikke har den mulighed.

Boligjobordningen bør ikke nedlægges, men i stedet forbedres. I Sverige har man eksempelvis indført en anden variant end den danske, hvor tilskuddet gives uden bureaukrati for den enkelte hus- eller lejlighedsejer. Man kan også overveje en model, hvor tilskuddet til håndværkeren er afhængigt af, om man eksempelvis tager et vist antal lærlinge i forhold til antallet af medarbejdere. Eller at tilskuddet er højere til energirenoveringer. Eller der kan rejses krav om at de ansatte arbejder på overenskomstvilkår. Der er mange muligheder, men det vigtigste er, at man fortsat gør det attraktivt for private at hyre håndværkere eller rengøring hvidt.


Kommentarer fra Facebook