Værdien af politik

Når politikernes argumenter kun søger at skabe fjender eller hævde ofre, undergraver det selve værdien af politik som noget, der kan skabe forandring i samfundet.
Politik har til formål at skabe forandringer. Som borger kan man føle, at forandringen er rimelig eller urimelig. At den førte politik giver mening eller er forkert. På den måde skaber politik værdi for borgerne, fordi den sætter rammerne for, hvilket samfund man lever i. Hvad kan jeg forvente at der sker, hvis jeg bliver arbejdsløs? Hvordan kan jeg få indflydelse på mit barns skoledag? Kan jeg være sikker på at lægen ved, hvordan man behandler min sygdom?

Politikere er et ugleset folkefærd, der scorer lavt ved de årlige målinger. Det tyder på, at det ikke er selve vores parlamentariske demokrati den er gal med, men nærmere noget med den måde, som politik bliver bedrevet på.

Derfor er det vigtigt, at vi som borgere kan gennemskue den politiske dagsorden. At politikerne inviterer os inden for i den politiske proces, så vi kan tage stilling til om den justering, den lov eller det forslag, der diskuteres, giver mening for det samfund vi, hver især, gerne ser udfoldet. Der skal være gennemskuelighed.

Når man ser på valgdeltagelsen i Danmark er det jo også tydeligt, at borgerne kender mulighederne i den politiske proces. Alligevel er politikere et ugleset folkefærd, der scorer lavt ved de årlige målinger. Det tyder på, at det ikke er selve vores parlamentariske demokrati den er gal med, men nærmere noget med den måde, som politik bliver bedrevet på.

Det kan eksempelvis være irriterende svært at føle sig oplyst om, hvad mulighederne er for de dagpengemodtagere, der står til at ryge ud af dagpengesystemet ved årsskiftet. Også selv om man gør sig den anstrengelse at se nyhedsudsendelser. Det er ellers vigtigt for mange. Det kan jo være tidligere kolleger, der ikke var plads til efter sidste fyringsrunde. De kan være Simons far, henne fra daginstitutionen. Det kan være mig selv om to år. Det kan være min mand eller min lillebror. Hvem vil investere i os, hvis det kommer dertil?

I stedet hævder de, at akutjob ikke har noget med de arbejdsløse at gøre. Det handler slet ikke om penge eller om fremtiden for almindelige mennesker. Det er ikke min tidligere kollega. Nej, det er langt vigtigere end det: Det er diskrimination.

I sådan en situation må det være rimeligt, at vi kan følge den politiske proces og høre argumenterne for og imod de forskellige indsatser, der måtte komme på dagsordenen. Hvordan mener hvert enkelt parti, at de vil hjælpe de arbejdsløse tilbage i job? Hvad betyder akutpakken? Hvor længe virker den? Hvorfor er nogle imod den?

Men selvom det er rimeligt, er det efterhånden sjældent set at dansk politik udfolder sig gennemskueligt. Vinduerne dugger og det hele tåger noget til, fordi almindelige menneskers problemer desværre ikke er dramatiske eller konfliktfyldte nok i sig selv. Eller måske er det nærmere, fordi de dramaer og konflikter, der flyder i kølvandet på almindelige dagpengemodtageres exit fra dagpengesystemet, lige nøjagtig er så voldsomme, at det ikke fremstår hverken synderlig sympatisk eller handlekraftigt, ikke at ville gøre noget for at bekæmpe problemstillingen.

Alligevel er der jo politikere, der er imod akutjob. De vil ikke gøre noget for de dagpengemodtagere, der ryger ud af systemet. De har magten til at ændre noget. Det vælger de ikke at gøre, fordi de vil have begrænset dagpengesystemet mest muligt. Det er et helt legitimt politisk synspunkt, men det er ikke kønt, og det er vanskeligt at sælge til den almindelige lønmodtager. Så i stedet hævder de, at akutjob ikke har noget med de arbejdsløse at gøre. Det handler slet ikke om penge eller om fremtiden for almindelige mennesker. Det er ikke min tidligere kollega. Det er ikke Simons far. Ikke min familie.

Den værdipolitiske insisteren på, at politik ikke handler om almindelige menneskers dagligdag, men om at skabe fjender eller hævde ofre – denne gang gennem diskrimination - fjerner fokus fra, hvordan politik kan bruges som løftestang til at skabe forandring i samfundet.

Nej, det er langt vigtigere end det: Det er diskrimination.

Når politikere hævder, at akutpakken diskriminerer, er det fordi, at pakken giver et økonomisk tilskud til ansættelse af 12.500 af de ledige, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. De får derfor job, som kunne være gået til bedre kvalificerede ansøgere, der må se sig slået af dem fra dagpengesystemet. Siger disse politikere, altså.

Desværre for argumentet er der en ret høj omsætning på job i Danmark. 175.000 job skiftede ejermand, alene i 2. kvartal 2013 jævnfør DA's Agenda d. 15/10. Der er altså ikke kun 12.500 job at kæmpe om.  Nej, i år forventes det at 700.000 job skifter ejermand. De oplysninger giver nogle fornuftige proportioner til diskussionen, men får naturligvis diskriminationsargumentet til at tage sig noget sølle ud. Nøjagtig som de politikere, der fremfører det.

Den værdipolitiske insisteren på, at politik ikke handler om almindelige menneskers dagligdag, men om at skabe fjender eller hævde ofre – denne gang gennem diskrimination - fjerner fokus fra, hvordan politik kan bruges som løftestang til at skabe forandring i samfundet. Den eroderer paradoksalt nok værdien af politik.

Modgiften er mere dialog med borgerne. Flere løsninger på virkelige problemer. Mere gennemskuelighed.

Resten skal vælgerne med tiden nok tage sig af.

Lisa Schmidt er konsulent i LO.


Flere artikler om emnet

Annonce