I lørdagens Berlingske udfoldede tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sit partis økonomiske plan. Formålet med denne plan er at forbedre den danske konkurrenceevne og dermed skabe flere arbejdspladser i Danmark. Hovedelementerne i planen var, at den offentlige sektor skulle slankes, at skatter og afgifter skulle sænkes samt at lønningerne skulle sænkes til tysk niveau.

Men hele Claus Hjorts forkromede plan bygger på tre store fejlskud, hvorfor den docerede medicin risikerer at skade patienten mere end den gavner. De tre fejlskud vil blive gennemgået i det følgende.

Fejlskud #1. Dansk konkurrenceevne har behov for genopretning

Claus Hjort ignorerer totalt, at konkurrenceevne også handler om andet end løn og skat. Offentlige besparelser kan nemt gå ud over Danmarks placering i særligt kategorien ’viden og kompetencer’, hvis man sparer på uddannelse og forskning.

Claus Hjort udtaler i interviewet, at vi bør “lave en flerårig plan med henblik på at genoprette konkurrenceevnen”. Ordet ’genoprette’ antyder, at Danmarks konkurrenceevne er faldet fuldstændigt fra hinanden i de seneste år, hvorfor Claus Hjort og de andre Venstre-kid kommer til undsætning for at redde os.

Problemet er bare, at det ikke passer. Ser vi på Globaliseringsredegørelsen for 2012, så er Danmark gået fra en 10.-plads til en 8.-plads i konkurrenceevne blandt OECD-landene (de vestlige landes økonomi-samarbejde, red.). Denne redegørelse kommer dog fra Dansk Industri, som Venstre ikke længere ønsker vil høre på, så Hjort kan være undskyldt for sin uvidenhed.

Fejlskud #2. Konkurrenceevne handler kun om løn og skat

Claus Hjort mener, at “lønstigningstakten skal ned, så vi kan indvinde det gab, der er på omkring 15 procent i forhold til Tyskland”. Omkring skatten siger han “lad os komme ned på det svenske niveau”. Dette er de eneste forslag til at forbedre konkurrenceevnen.

Men førnævnte Globaliseringsredegørelse måler konkurrenceevnen på fem andre parametre udover skat og omkostninger. Det helt rigtig set af Hjort, at Danmarks placering som nummer 30 i kategorien ’omkostninger og skat’ ikke er specielt god, men han overser helt de to 3.-pladser i ’viden og kompetencer’ og i ’fleksibilitet for virksomheder’.

Claus Hjort ignorerer dermed totalt, at konkurrenceevne også handler om andet end løn og skat. Hans plan er løntilbageholdenhed i otte år og skattelettelser på 65 mia. kr. finansieret gennem offentlige besparelser. Han tager ikke højde for, at offentlige besparelser eksempelvis meget nemt kan gå ud over Danmarks placering i særligt kategorien ’viden og kompetencer’, hvis man sparer på uddannelse og forskning.

Fejlskud #3. Tyskland og Sverige er gode forbilleder for Danmark

Konkurrenceevne handler ikke om at være forrest lige nu, men om at blive ved med at være forrest i de næste mange år. Men Hjortens forslag om lavere skatter og ingen lønstigninger er for simpelt, for nemt og for farligt.

Hele Claus Hjorts økonomiske plan er gennemsyret af forestillingen om, at Tyskland og Sverige viser vejen mod bedre konkurrenceevne. Sverige er da også med en samlet andenplads bedre placeret end Danmark i ranglisten, men tyskerne halter bagefter på en 19. plads.

Men lad os lade ranglisterne ligge en stund. Konkurrenceevne handler i sidste ende om et lands evne til at eksportere varer. Hvis Hjorten har ret i, at Tyskland og Sverige er gode forbilleder, så burde væksten i deres eksport derfor være langt større end Danmarks. Men det kan man ikke entydigt sige. De seneste to år er Danmarks eksport vokset med 9.7% i 2010 og 11% i 2011 (begge tal fra OECD). Det skal sammenlignes med tysk eksportvækst på hhv. 18,3% og 11,4% i de to år, mens det i Sverige var hhv. 14,7% og 6,7%. Så i 2010 var vores nabolande dygtigere uden at Danmark egentlig klarede sig dårligt, men i 2011 slog Danmark Sverige og fik næsten uafgjort med tyskerne. Ser man på det seneste opgjorte kvartal, 2. kvartal 2012, så er billedet endnu bedre for Danmark. Her voksede eksporten med 4,4%, mens tyskernes eksport steg med 3,8% og svenskernes faldt(!) med 0,6%.

***

Ovenstående skal ikke tolkes som om, vi ikke skal gøre noget for Danmarks konkurrenceevne, for det skal vi. Konkurrenceevne handler ikke om at være forrest lige nu, men om at blive ved med at være forrest i de næste mange år. Men Hjortens forslag om lavere skatter og ingen lønstigninger er for simpelt, for nemt og for farligt. Hvis vi faktisk prøver på at konkurrere på løn og skat, så risikerer vi at ødelægge de styrkepositioner, som Danmark faktisk har inden for bl.a. uddannelse og forskning, når højt uddannede begynder at forlade landet i jagt på højere løn og uuddannede ikke får en uddannelse af høj kvalitet pga. besparelser. Det kunne være, vi skulle fokusere på at gøre det, som vi er gode til, bedre, i stedet for at konkurrere på løn og skat, hvor alle andre har et forspring, som vi ikke ønsker at betale de sociale omkostninger for at indhente.