Lad os begynde med en lille historie:
"Louise på 20 er lige flyttet til København for at starte med at studere på RUC. Hun flytter sammen i en lille lejlighed på Nørrebro sammen med Simon, en 26-årig bartender, som Louise er kommet i kontakt med igennem en veninde, der kendte en, der kendte en.
Efter at de har boet sammen i et par måneder bliver Simon arbejdsløs. Han er lidt et fjols, han har aldrig sparet en krone op og er ikke medlem af en a-kasse og er derfor berettiget til kontanthjælp.
Eller det var han. Indtil kommunen fandt ud af, at han boede sammen med Louise. Så nu hænger hun på Simons forsørgelse. Medmindre hun flytter fra lejligheden."
Det lyder som en historie fra RokokoPosten, men det kan blive virkeligheden, hvis Venstres forslag om, at udvide forsørgerpligten for kontanthjælpsmodtagere også kommer til at gælde samboende.

I et samfund, hvor flere og flere anskuer indgåelse af ægteskab som irrelevant eller uvedkommende, giver det i mange tilfælde mening, at udligne forskellen på at være gift og være samboende. både i forhold til beskatning, arv og arvinger.

Foruden at det ovenstående eksempel er sat på spidsen, så bliver det ikke desto mindre tilfældet, hvis Venstres forslag vedtages. For hvordan skelner man fra det offentlige objektivt og retfærdigt imellem et almindeligt kærestepar uden børn, der begge bidrager lige til husholdningen, i form af fælles indbetalinger til en konto til husleje, licens og mad på den ene side og på den anden side to bofæller, der har en lignende ordning? Altså bortset fra, at man i det ene tilfælde kysser på hinanden i ny og næ.

Udover at sætte de offentlige myndigheder i den lidt prekære situation at skulle grave i, hvorvidt folk nu er kærestepar eller bare bofæller, så er Venstre lovforslag muligvis i strid med Grundloven, som eksperter i statsret udtalte til medierne mandag aften.

Kernen i den diskussion er Grundlovens § 75 stk. 2 der siger:
"Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder."

Det er naturligvis helt vanvittigt, hvis kommunen skal sidde og snage i folks civilstatus på Facebook, inden de kan få kontanthjælp.

Hvis man udvider den gensidige forsørgerpligt til at gælde (papirløst) samboende, så påhviler forsørgelsen jo netop 'nogen anden'. I et samfund, hvor flere og flere anskuer indgåelse af ægteskab som irrelevant eller uvedkommende, giver det i mange tilfælde mening, at udligne forskellen på at være gift og være samboende. både i forhold til beskatning, arv og arvinger. Loven skal naturligvis indrettes, så den afspejler den måde, danskerne vælger at organisere deres privatliv på i dag, og ikke som de gjorde for 50 år siden.

Men det bør umiddelbart være noget, som man vælger til, og ikke noget, som man bliver presset ned over hovedet fra det offentliges side. Og det er naturligvis helt vanvittigt, hvis kommunen skal sidde og snage i folks civilstatus på Facebook, inden de kan få kontanthjælp.

Så måske skulle Ulla Tørnæs, som står bag forslaget om den udvidede forsørgerpligt, overveje, om ikke hun og hendes parti skulle trække i land med deres forslag. Men selv om eksperter nu i flere omgange har udlagt forslaget som grundlovsstridigt, så kæmper hun videre:
”Med de familiemønstre, vi har i dag, er der mange, der lever i ægteskabslignende forhold uden at være lovformeligt gift. Jeg hæfter mig ved, at man i andre dele af loven, for eksempel når det gælder boligydelse, opererer med begrebet samlevende. Det vil vi udvide til at omfatte kontanthjælpen.”
Når hun nu stædigt vælger at kæmpe videre, burde det i det mindste være med den lille tilknyttede disclaimer om, at i Venstre går man nu ind for dyneløfteri.