Som sædvanligt ignorerer Tom Jensen de massive velfærdsændringer, som har fundet sted de sidste 20 år: Dagpengene er blevet forkortet af tre omgange, genoptjeningsperioden for dagpenge er fordoblet, efterlønnen er de facto afskaffet, folkepensionsalderen hævet og kontanthjælpen udhulet.

I det borgerlige Danmark findes der en fortælling om et Danmark, hvor staten i løbet af de sidste 30 er vokset eksplosivt. Grundessensen i denne fortælling er, at velfærdsstaten har tildelt flere og flere ’rettigheder’ til borgerne, der ikke længere vil yde, men kun nyde. Den lille modstandsgruppe af hårdtarbejdende skaffedyr belastet derfor af stadigt stigende skatter, der skal finansiere festen for alle dem, der ikke er deres ansvar bevidst.

Det seneste eksempel på denne fortælling leveres af Tom Jensen, som er medlem af Berlingskes chefredaktion. I torsdag skrev han et blogindlæg med titlen ’Flere ressourcer’, hvis hovedbudskab var, at velfærdsstaten har undergravet værdien af at klare sig selv og forvandlet borgerne til tiggere:
”Tilbage står vi med et land, som ikke længere synes befolket af stolte mænd og kvinder, der som det naturligste udfylder et hverv og tager ansvar for deres gerninger. Men med en nation bestående af særinteresser, der i enhver given situation kæmper imod, hvis nogle skulle få den ide, at udgifterne og skatterne ikke længere skal stige mod himlen. Deres kampråb er blevet: “Flere ressourcer!”. (..)
Derfor spørger man ikke længere først, når noget skal gøres, når noget skal laves om, når et ansvar skal tages: Hvordan kan jeg selv gøre en forskel her? Man vender sig hjælpeløst, tiggende og ansvarsløst mod fællesskabet og fremsiger – i samklang med den særlige interesse, man i den givne situation repræsenterer – de to små ord: “Flere ressourcer!”.”
Som sædvanligt ignorerer Tom Jensen de massive velfærdsændringer, som har fundet sted de sidste 20 år: Dagpengene er blevet forkortet af tre omgange, genoptjeningsperioden for dagpenge er fordoblet, efterlønnen er de facto afskaffet, folkepensionsalderen hævet og kontanthjælpen udhulet.

Den samme avis, der kræver en slankere offentlig sektor, brokker sig over, at kommunerne nu digitaliserer deres oplysning til borgerne fremfor dyr annoncering i aviserne (..) og mener, at det er et problem, når kommunerne ikke længere er tvunget til at benytte aviserne til at fortælle om tvangsaktioner.

Men samtidig ignorerer Tom Jensen fuldstændigt, at hans egen avis praktiserer den selvsamme form for tiggeri, som han ellers tordner imod. Berlingske er ellers en privat virksomhed, der agerer frit på markedet, og ikke burde kræve statsstøtte. Men det forhindrer ikke Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen i at ville have snablen ned i de offentlige kasser:
”Mens politikerne sidder og drøfter omlægning af distributionsstøtten samt forhøjet lønsumsafgift, så er det langt fra de eneste politiske indgreb, der rammer dagbladene i det nye år. Sidste år afskaffede politikerne kommunernes forpligtelse til at annoncere vigtig kommunal information via de lokale dagblade og ugeaviser for i stedet at tillade dem at nøjes med digital annoncering på kommunens eget hjemmeside. Det har kostet dagbladene et stort tocifret millionbeløb og forringet servicen til de borgere, der ikke er på nettet, men som tidligere havde adgang til informationen fra kommunen i et lokalt dagblad eller en ugeavis om lokalplaner, vandforsyning, miljøbeskyttelse og lignende.
Nu er turen så kommet til tvangsauktioner, hvor regeringen foreslår at afskaffe den obligatoriske annoncering i landsdækkende eller lokale dagblade. Det koster dagbladene et anslået beløb på 48 mio. kr.”
Den samme avis, der dagligt kræver en slankere og mere effektiv offentlig sektor, brokker sig over, at kommunerne nu digitaliserer deres oplysning til borgerne fremfor dyr annoncering i aviserne. Den samme avis, der kæmper imod tvang og for frihed, mener, at det er et problem, når kommunerne ikke længere er tvunget til at benytte aviserne til at fortælle om tvangsaktioner. Den samme avis, der kalder til et opgør mod borgernes ’rettighedstænkning’, mener selv, at de har ret til indtægter fra kommunerne.

Tom Jensen og Lisbeth Knudsen demonstrerer dermed endnu engang rigtigheden i Milton Friedmans gamle påstand om, at ”businessmen favor free enterprise in general but are opposed to it when it comes to themselves”.