Overbetalingen af privatskolerne

Den nuværende tilskudsordning til privatskolerne skaber ulige konkurrencevilkår og øget social opsplitning i det danske uddannelsessystem.
Der foregår en systematisk overbetaling af privatskolerne. Faktisk er det efter min mening en skandale på linje med overbetalingen af privathospitalerne i Lars Løkkes tid. I Danmark er der en god og sund tradition for en mangfoldighed på skoleområdet med en god synergi mellem privat-, fri- og folkeskoler. Men efterhånden er det ikke et tilvalg af en bestemt pædagogik, skolestørrelse eller lignende, der får forældre til at vælge privatskoler - det er et ærgerligt fravalg af folkeskolen. Og ser man på økonomien, så har privatskolerne da også et urimeligt forspring, der kommer til at gøre gabet mellem folkeskoler og privatskoler endnu større, hvis ikke vi gør noget ved det.

Privatskolerne har langt færre sociale udfordringer og har altså behov for færre ressourcer. Alligevel hæver de gennemsnitstilskuddet, selvom de ikke har gennemsnitlig elevsammensætning.

Folkeskolen får penge afhængigt af den sociale udfordring, de har på den pågældende skole. Jo større en opgave, jo flere ressourcer.

Dette princip er af uransaglige årsager aldrig blevet oversat til privatskolen. Det hænger sådan sammen, at en privatskoles tilskud beregnes på baggrund af et fladt gennemsnit for tilskuddet til folkeskolen.

Men privatskolerne er jo netop ikke gennemsnitlige. Privatskolerne har langt færre sociale udfordringer og har altså behov for færre ressourcer. Alligevel hæver de gennemsnitstilskuddet, selvom de ikke har gennemsnitlig elevsammensætning. Og får således langt flere penge end de tilsvarende folkeskoler. Det er ikke rimeligt. Der bør være samme tilskudsmodel for både privat- og folkeskoler.

Københavns Kommunes skoleborgmester, Anne Vang, har for nyligt fået beregnet, at de private skoler får intet mindre end 8 mio. kr. mere pr. skole end folkeskolerne. Det svarer til 16 lærerstillinger pr. skole. I en trængt folkeskoleøkonomi ville den slags penge være en regulær game changer.

Normalt siges det, at folkeskolen bare må kridte skoene og skabe et bedre alternativ, så vil det komme af sig selv, at forældrene søger herhen. Men det er da noget ulige konkurrencebetingelser, når privatskolerne har så mange flere ressourcer til rådighed.

Havde man spurgt mig, så gennemførte man skoleborgmesterens forslag til en løsning: Privatskolerne kan få et tilskud, der svarer til minimumstimetallet plus et socialt taxameter pr. barn af førtidspensionister, kontantshjælpsmodtagere - præcis ligesom folkeskolen.

Havde man spurgt mig ville opdelingen mellem privatskoler og folkeskoler fylde langt, langt mere i den offentlige debat. Og netop overbetalingen af privatskolerne skulle have samme spaltemillimeter som Løkkes overbetaling af hospitalerne. Friskoler og privatskoler er et godt pædagogisk alternativ til folkeskolen, men det har udviklet sig til noget helt andet end bare det. Det har udviklet sig til at være regulære a- og b-hold.

I sluthalvfjerdserne gik kun 6% af eleverne i Danmark i privatskolen. Det har forandret sig drastisk siden dengang. I København går hvert fjerde barn i privatskole og knap 40 % af akademikerbørnene går i privatskole! Normalt siges det i debatten, at folkeskolen bare må kridte skoene og skabe et bedre alternativ, så vil det komme af sig selv, at forældrene søger herhen. Men det er da noget ulige konkurrencebetingelser, når privatskolerne har så mange flere ressourcer til rådighed. Med de betingelser kan det ikke lade sig gøre for folkeskolerne.

Faktisk bliver jeg godt gammeldags forarget over, at mine skattekroner bliver brugt på systematisk at give privatskolerne bedre vilkår.

I mindre byer er det oftere et spørgsmål om, at der er blevet oprettet en privatskole, der hvor politikerne har lukket den lokale folkeskole. I små provinsbyer er der kun 9 % af alle børn, der går i privatskole og 14 % af akademikerbørnene. Men i byerne er billedet altså noget anderledes. Her foregår der en opdeling af børnene. Og det er både toppen og bunden vi taber. For ud over akademikerbørnene, så vælger mange indvandrerfamilier at sende deres børn på muslimske friskoler. Vi mister det som egentlig er meningen med folkeskolen, nemlig at den ruster børnene til et liv i fællesskab med alle de forskellige grupper, som vores samfund består af.

Hvorfor der skal være særligt gunstige betingelser for privatskoler, forstår jeg ikke logikken bag. Som minimum må man da ligestille privat- og folkeskoler. Faktisk bliver jeg godt gammeldags forarget over, at mine skattekroner bliver brugt på systematisk at give privatskolerne bedre vilkår. Vi skal ikke have a-skoler og b-skoler i Danmark.


Kommentarer fra Facebook