Kan man få for 400 kroner vetoret?

Danmarks Lærerforenings fagblad kører kampagne imod Socialdemokratiet. Hvorfor det lige netop er Socialdemokratiet som står for skud, når nu regeringens folkeskolereform bakkes bredt op af både højre og venstre side i Folketinget.
Danmarks Lærerforening (DLF) har ikke rigtig mange venner for tiden. Lige siden regeringens indehold af den netop offentliggjorte folkeskolereform, Et Fagligt Løft af Folkeskolen, begyndte at sive ud i medierne, har alle vigtige aktører på uddannelsesområdet klappet begejstret i deres hænder. Regeringen er selvfølgelig glad, Oppositionen er glad, KL er glad, forskerverdenen er glad og medierne er glade (inkl. de borgerlige!). De eneste der er sure udover DLF er Enhedslisten og Liberal Alliance, men i de to sidstnævnte tilfælde er der nok mere tale om et generelt standpunkt.
Det må siges at være noget af et særsyn, at der er et samfundsproblem, som alle anerkender og i grove træk er enige om hvordan bør løses. Og med god grund. Den danske folkeskole præstere langt dårligere end lande vi normalt sammenligner os med.


Bare ikke DLF. De har gennem længere tid forsøgt at tale reformen ned, hovedsageligt fordi de skal til at bruge flere timer sammen med eleverne end de 14,4 timer hver uge, de bruger i dag – deres samlede arbejdstid vil dog ikke blive forlænget. Og det er der intet galt med. Hvem ville ikke kæmpe benhårdt for at beholde så lukrative arbejdstider? Deres budskaber er dog ikke brændt igennem. Regeringen er stadig fast besluttet på at lave denne reform med et stærkt folkeligt mandat i ryggen.

Nu skal DLF’s vrede så gå ud over Socialdemokratiet. Det startede med en artikel d. 30. november i deres fagblad, folkeskolen.dk, med hovedbestyrelsesmedlem Regitze Flannov, som åbenbart også er socialdemokrat, hvor hun følelsesladet beskriver, hvordan reformen vil smadre den danske folkeskole. Medierne har ofte den slags historier i forbindelse med større samfundsændringer – intet nyt i det. Men det forsætter. Folkeskolen.dk har siden bragt fire historier med vrede socialdemokrater, der enten vil truer med at melde sig ud af partiet eller allerede har gjort det. Udover at det er en af de mest lamme former for trusler og udtryk for en selvovervurdering, hvor en eller anden tror, at fordi han eller hun betaler 400 kroner om året i kontingent, så har vedkommende vetoret over partiets politik.

Men man kan også undre sig over, at det lige netop er Socialdemokratiet der står for skud. Det kan godt være at det er Christine Antorini der står i spidsen for reformen, men at det ikke skulle kunne lykkedes Folkeskolens journalister at finde en enkelt knotten SF’er eller radikal, med akut behov for at meddele deres kvaler om deres partitilhørsforhold.

I stedet for at bebrejde Socialdemokratiet for at tage ansvar for at løfte folkeskolen, burde DLF måske selv komme på bane med konstruktive forslag til hvordan folkeskolen kan forbedres. Og her kunne det måske være på sin plads at påpege, at forslag som blot kosmetisk ændrer på lærernes arbejdstid, men ikke giver én eneste ekstra time sammen med eleverne ikke gælder som konstruktivt. Selv om jeg gerne indrømmer, at det er meget, meget kreativt.

Dette har stort set alle end DLF indset. Desværre.


Flere artikler om emnet

Annonce