Annonce

Robotter kræver efteruddannelse

Flere virksomheder investerer i robotter, men glemmer at give medarbejderne den efteruddannelse, der er nødvendig for at høste de fulde gevinster af investeringen. Her gemmer sig et overraskende stort produktivitetspotentiale.
Danske industrivirksomheder investerer massivt i robotter for at øge produktiviteten og dermed evne til at konkurrere på et benhårdt globalt arbejdsmarked. Siden 2001 er antallet af industrirobotter steget fra ca. 2.000 til 5.500. Men virksomhederne kunne få langt mere ud af deres investeringer, hvis de samtidig sørgede for at uddanne deres medarbejdere i den nye teknologi.

Industrirobotter er ikke som R2-D2. De kan ikke tænke selv. Der skal være mennesker bag med viden om, hvordan man betjener dem.

For industrirobotter er ikke som R2-D2. De kan ikke tænke selv. Der skal være mennesker bag med viden om, hvordan man betjener dem. Hvis ikke medarbejderne har kompetencerne til at udnytte robotterne fuldt ud, vil virksomheden få en lavere totalfaktorproduktivitet, der er et mål for, i hvilken grad virksomhederne formår at få sine ressourcer til at spille sammen – og totalfaktorproduktiviteten er steget markant mindre gennem det sidste årti sammenlignet med årtierne inden. Her er altså et meget stort potentiale for produktivitetsforbedringer.

Det bekræfter en undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i den private sektor. Undersøgelsen viser en markant forskel på produktivitetsudviklingen blandt de virksomheder, der benytter robotter, afhængigt af hvor gode de er til sikre den nødvendige efteruddannelse af medarbejderne.

Næsten 4 ud af 10 af tillidsrepræsentanterne i virksomhederne med mærkbare produktivitetsforbedringer er således enige eller meget enige i, at virksomheden sikrer medarbejderne den nødvendige efteruddannelse for at få fuldt udbytte af robotterne, mens det samme kun gør sig gældende for næsten 2 ud af 10 af de virksomheder, der ikke har oplevet mærkbare produktivitetsforbedringer.

Kære virksomhedsejere: Vil I høste det fulde udbytte af jeres massive investeringer i robotter, skal I sikre medarbejderne de fornødne kompetencer til at håndtere den nye teknologi - og droppe det ensidige fokus på lønningerne.

Disse virksomheder har altså foretaget en større investering i nye maskiner og udstyr uden samtidig at give medarbejderne redskaber til at håndtere de nye maskiner. Så er det jo ikke så mærkeligt, at virksomheden ikke får en mere effektiv produktion i sidste ende.

Med andre ord: Robotter kræver efteruddannelse – af medarbejderne vel at mærke. Så kære virksomhedsejere: Vil I høste det fulde udbytte af jeres massive investeringer i robotter, skal I sikre medarbejderne de fornødne kompetencer til at håndtere den nye teknologi. Kompetencer, de kan opnå gennem målrettet efteruddannelse. Hermed en kraftig opfordring til at fokusere på at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen ved at følge denne simple opskrift – og droppe det ensidige fokus på lønningerne. Det vil klæde jer.


Flere artikler om emnet

Annonce