Det betaler sig at spekulere – ikke at arbejde

Til trods for retorikken om, at det skal kunne betale sig at arbejde, er skatten under de borgerlige primært blevet sænket på kapitalgevinster og ejendomme.
Betale sig at arbejde. Der tales hele tiden om Danmarks høje skat på arbejde, og særligt Venstre og de Konservativ har travlt med at kræve mindre og mindre skat på arbejde for at det skal ’kunne betale sig at arbejde’. Men i virkeligheden er lavere skat på arbejde ikke det vigtigste for Venstre og de Konservative, der langt hellere vil sænke skatterne på ejendom, aktier og andre kapitalgevinster.

Danmark har trods retorikken om, at mindske skatten på den sidst tjene krone for at få flere til at arbejde, sænket skatten på den sidst tjente krone for lige præcis den del af den personlige indkomst, der ikke kommer fra arbejde.

Skatten på arbejde er høj

Skatten på arbejde er trods de seneste års skattereformer fortsat høj. Danskerne betaler for det første 8% i arbejdsmarkedbidrag af lønnen for deres arbejde, og der er ikke mulighed for nogen fradrag, så der skal betales 8% af lønindkomsten. Dernæst skal danskerne af de resterende 92% af deres løn betale bundskat, sundhedsbidrag, kommuneskat og (hvis de tjener mere end 421.000kr.) topskat. Den samlede skattesats varierer selvfølgelig fra kommune til kommune, men for enkelthedens skyld vil vi blot bemærke, at der en grænse for, hvor stor en del af folks løn de fire skatter tilsammen må indkræve. Man kan maksimalt komme til at betale 51,5% i skat af den sidst tjente krone, det såkaldte Skatteloft I indført af VKO.

LÆS OGSÅ: B.T. individualiserer arbejdsløshedsproblemet.

Der findes dog alle mulige fradrag, der går det lidt sværere at sige, hvad folk faktisk betaler i skat af deres løn. Der findes for eksempel kørselsfradrag for at kompensere folk for at have arbejde langt fra bopælen, pensionsfradrag for at kompensere folk for at spare op til deres fremtid og rentefradrag for at kompensere folk for at, tja, vel for at låne en masse penge og skabe bobler på boligmarkedet. Det samlede billede er dog fortsat, at der er en høj skat på arbejde.

Indførelsen af en form for skatterabat for de første måneders arbejde efter arbejdsløshed ville sikkert give folk et større incitament til at arbejde.

Ejendomsbeskatningen er udhulet

Mens skatten fortsat er høj på arbejde, så har skattestoppet udhulet indtægterne fra på ejendomsskatterne. Dette betyder, at der er mindre plads til at lette skatten på arbejde. Ejendomsværdiskatten er siden 2002 langsomt, men sikkert blevet udhulet af inflationen. Fra den 1. januar 2002 fastfrøs VK-regeringen ejendomsværdiskatten i kroner og øre, så mens boligpriserne, andre priser og lønningerne stiger, så bliver ejendomsværdiskatten ved med at give det samme beløb, som så kan bruges til at finansiere mindre og mindre af den offentlige sektor. Fastfrysningen har desuden også bidraget til den store boble på boligmarkedet, da en skat, der fulgte med priserne, kunne have lagt en dæmper på festen.

Den anden store skat på ejendom i Danmark, den kommunale grundskyld, blev også ramt af skattestoppet, men har dog givet stigende indtægter til kommunerne i de seneste år. En skat på mellem 1,6% og 3,4% af grundens værdi er dog ikke prangende, slet ikke når den offentlige vurdering af grundværdien selvsagt kun udgør en brøkdel af ejendommens samlede værdi.

LÆS OGSÅ: Lykketoft: Debatten om, at det skal kunne betale sig at arbejde, er kørt helt af sporet.

Kapitalgevinster beskattes lempeligt

Der hvor skatterne virkelig er blevet lettet er på aktie- og kapitalgevinster. Skattesatserne er i forvejen ret lave, men alligevel er de blevet sænket i de seneste år. Et tydeligt eksempel er de forskellige skattelofter for arbejde og kapitalindkomst. Mens Skatteloft I som nævnt betyder en maksimal skat på 51,5% af den sidst indtjente lønkrone, så fastsætter Skatteloft II en grænse for skat på kapitalindkomst på 43,5% i år og fra 2014 og frem en sats på 42%. Danmark har trods retorikken om, at mindske skatten på den sidst tjene krone for at få flere til at arbejde, sænket skatten på den sidst tjente krone for lige præcis den del af den personlige indkomst, der ikke kommer fra arbejde.

Så måske skulle de borgerlige droppe retorikken om at ’det skal kunne betale sig at arbejde’, når deres førsteprioritet i virkeligheden er, at det skal kunne betale sig at spekulere i aktier og boligbobler – ikke at arbejde.

LÆS OGSÅ: How low can you go?

Denne genistreg blev begået af de borgerlige i 2010, hvor man i forbindelse med en tilretning til EU-regler valgte at bruge de ekstra indtægter fra ændringen til at mindske skatten på kapitalindkomst, så ”ændringen i beskatningen ikke er i strid med skattestoppet”. Så frem for at benytte de ekstra indtægter på at mindske skatten på arbejde, som Venstre har så travlt med nu, så valgte Venstre dengang at overholde deres egen mystiske skattestops-princip.

Til sidst har vi skatten på aktieindkomst, der er på 27% for nettogevinster under 48.300kr. og på 42% på nettogevinster over dette beløb. Udover at procentsatserne er lavere end for skatten på arbejde, så er det interessante ved aktieskat, at det er på nettogevinsten. Dvs. hvis man sælger en aktie lavere end købsprisen, så kan dette tab trækkes fra evt. indtægter fra aktiesalg og aktieudbytter i det samme år. Det kan som sådan være okay, men hvis man taber så mange penge, at tabene overstiger indtægterne, så kan man også fratrække tabene i de følgende års indtægter.

LÆS OGSÅ: Er de blå lejesvende på spil i TV2?

De arbejdsløse får næppe en skatterabat

En sådan mulighed findes absolut ikke for lønindkomst, har man været arbejdsløs og dermed tjent færre penge, så kan man ikke på tilsvarende måde slippe for at betale skat af en del af det følgende års indtægter, når man får et arbejde. Indførelsen af en form for skatterabat for de første måneders arbejde efter arbejdsløshed ville sikkert give folk et større incitament til at arbejde. Det kommer nok ikke til at ske, for som denne gennemgang tydeligt viser, er det i Danmark meget vigtigere, at investeringer i ejendom, aktier osv. beskattes let, end at folk kan slippe billigere, når de skal betale skat af deres arbejde.

Så måske skulle de borgerlige droppe retorikken om at ’det skal kunne betale sig at arbejde’, når deres førsteprioritet i virkeligheden er, at det skal kunne betale sig at spekulere i aktier og boligbobler – ikke at arbejde.


Kommentarer fra Facebook

Annonce