’Det er ikke opbyggende for et barn, at føle sig som en taber’

Venstres forslag om, at elever skal bestå folkeskolens afgangsprøve, kan føre til A- og B hold i uddannelsessystemet, mener eksperter.
Sociologisk set er det ikke videre opbyggende for et barn, at føle sig som en taber ved at dumpe en prøve, som de andre klassekammerater har bestået.

Elever, der dumper folkeskolens afgangsprøve, skal ikke kunne optages på en ungdomsuddannelse.

Så kontant var meldingen fra Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, i Politiken i tirsdags. Står det til Venstre skal eleverne fremover bestå alle fag ved folkeskolens afgangsprøve, før de kan blive optaget på en ungdomsuddannelse. Elever, der dumper, skal i stedet gøre grundskolen færdig i 10. klasse.

Men dette forslag kan føre til mindre social mobilitet og at flere falder ud af uddannelsessystemet, mener flere eksperter, som Netavisen Pio har været i kontakt med.

LÆS OGSÅ: Niveaudeling i folkeskolen fører til A- og B-hold

Stefan Bastholm Andrade er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut, KU, mener, at denne type af eksamen vil føre til en sortering af eleverne – til skade for den sociale mobilitet: ”Tidligere forskning viser, at børn fra bedrestillede familier generelt klarere sig bedre ved test og eksamener. Forskning har hertil vist, at udvælgelsesmekanismen i forhold til, hvem som tager lange videregående uddannelser starter allerede fra de helt små klasser”.

Han understreger dog, at man ikke umiddelbart kan fælde dom over forslaget, da det stadig er meget udetaljeret: ”Det kræver yderligere viden om dem, som dumper. Vil de eksempelvis få særlig ekstraundervisning i 10. klasse, og hvad sker der, hvis de også dumper denne?”, spørger han.

Afgangseksamen er ikke altid den bedste mekanisme eller motivationsfaktor. Det handler om at have et uddannelsessystem, hvor der er en relevant støtte til de unge mennesker, som har vanskeligheder.

Jesper Dammeyer, som er adjunkt ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, frygter også, at de svageste vil blive tabere: ”Der er umiddelbart den risiko at nogle unge kan blive tabt i uddannelsessystemet. Krav kan være fint, men ikke for alle og ikke på samme måde. For nogle unge, er det vigtigt med en fleksibilitet i uddannelsessystemet, så de ikke risikerer at ryge ud”.

LÆS OGSÅ: Overbetalingen af privatskolerne

Tilbage til 70’erne

Stefan Bastholm Andrade frygter, at der vil være tunge konsekvenser for de elever, der dumper folkeskolens afgangsprøve: ”Sociologisk set er det ikke videre opbyggende for et barn, at føle sig som en taber ved at dumpe en prøve, som de andre klassekammerater har bestået. Den slags tror jeg man for så vidt mulig skal undgå, da det kan føre til et A- og et B-hold med medfølgende mobning og stigmatisering”, siger han og sammenligner forslaget med den folkeskole, som Danmark havde indtil 1970'erne, hvor eleverne blev sorteret gennem realeksamen.

I stedet for at fokusere på adgangsgivende prøver, burde man i stedet fokusere på at støtte eleverne, mener Jesper Dammeyer: ”Karakterer eller afgangseksamen er ikke altid den bedste mekanisme eller motivationsfaktor i denne sammenhæng. Det handler om at have et uddannelsessystem, hvor der er en relevant støtte til de unge mennesker, som har vanskeligheder”, slutter psykologen.


Kommentarer fra Facebook