Handling og konsekvens

Dansk Folkepartis forslag om at forlænge dagpengeperioden demonstrerer en barnlig og opportunistisk slingrekurs, hvor man ikke vil stå ved den politik, som man selv har gennemført.
Der er tale om kreativ efterrationalisering, når Pia Kjærsgaard påstår, at Dansk Folkeparti kun stemte for at halvere dagpengeperioden på den betingelse, at dagpengeperioden igen ville blive forlænget, hvis ikke arbejdsløsheden faldt.

“This was me before I knew about anything hard, when my whole life was packed lunches and art projects and spelling quizzes.” - Nina LaCourHold Still
Dansk Folkeparti har i den seneste tid ved flere lejligheder fremsat ønske om at forlænge dagpengeperioden. Partiets ændrede holdning udstiller en barnlig og opportunistisk slingrekurs. Uden at blinke hopper man lystigt videre, hvis de politiske beslutninger, man har truffet, senere viser sig at få konsekvenser, man ikke vil stå ved sit ansvar for.

Emnet for dette indlæg er ikke, om halveringen af dagpengeperioden var en god eller dårlig ide. Emnet er derimod, om det er rimeligt, at toppolitikere slipper af sted med at stikke af fra deres egne beslutninger, som Pia Kjærsgaard gjorde det forleden i Deadline på DR2.

LÆS OGSÅ: Pia løb fra ansvaret

I udsendelsen udtalte Pia Kjærsgaard følgende: ”Vi vil gerne forlænge dagpengeretten (…). Rigtig mange kom i klemme, fordi udviklingen ikke gik i den retning, vi gerne ville have. Og det var faktisk en forudsætning, da vi indgik aftalen om dagpengeretten fra fire til to år (…) at hvis ikke der var de forudsætninger, som vi og den daværende regering regnede med på det tidspunkt, at arbejdsløsheden mindskes (…) så var det klart forudsætningen, at det var en del af aftalen, at vi skulle forlænge perioden.”

Der er tale om kreativ efterrationalisering, når Pia Kjærsgaard påstår, at Dansk Folkeparti kun stemte for at halvere dagpengeperioden på den betingelse, at dagpengeperioden igen ville blive forlænget, hvis ikke arbejdsløsheden faldt. Den forudsætning nævnte Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted ikke med ét ord, da han holdt partiets ordførertale og efterfølgende svarede på oppositionens korte bemærkninger ved førstebehandlingen af lovforslaget i Folketingssalen den 31. maj 2010.

Ægget blev slået ud på panden, og nu forlanger Dansk Folkeparti at Regeringen skal få det skrabet op, klinket skallerne og trylle det helt igen, men som bekendt kan et æg ikke samles, når der først er gået hul på det.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard i velfærdskrise

Andre må klinke skallerne

Til gengæld brugte Bent Bøgsted på talerstolen argumenter, som normalt fremføres af radikale politikere; nemlig den logik, der tilsiger, at de arbejdsløse nok tager sig sammen og kommer lidt op i omdrejninger, når deres dagpengeperiode er ved at udløbe. Bøgsted sagde blandt andet:

”Det, der ligger i det med dagpengeperioden, er også det her med, at hvis man har en ubegrænset dagpengeperiode, gør det jo noget ved ens samvittighed. Det betyder, at man kan tænke: O.k., der er alligevel nogle år, til jeg mister dagpengene, så jeg kan godt tage den lidt mere med ro. Så kan vi se på statistikken, at når vi så kommer hen mod slutningen af perioden, er dagpengemodtagerne meget mere aktive, og der er mange flere, der kommer i beskæftigelse. Det er det, der ligger i, at vi så går ind og siger, at vi afkorter dagpengeperioden til 2 år.”

Dansk Folkeparti vedtog halveringen af dagpengeperioden sammen med de andre borgerlige partier før sidste Folketingsvalg. Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stemte imod. Ægget blev slået ud på panden, og nu forlanger Dansk Folkeparti at Regeringen skal få det skrabet op, klinket skallerne og trylle det helt igen, men som bekendt kan et æg ikke samles, når der først er gået hul på det.

Rasmus Stoklund er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forskningsordfører og uddannelsesordfører.


Flere artikler om emnet

Annonce