Lars Løkkes budskab til danskerne kraftigt inspireret af hans amerikanske forbillede: Skær skatten for virksomhederne. Fjern arbejdernes konfliktret. Og pres de samme arbejdere til at gå drastisk ned i løn.

De seneste uger har der været endnu en række af angreb på det danskernes lønninger, hvor en række erhvervsledere og borgerlige debattører atter kræver lønnen ned - ikke for dem selv, men især for de lavestlønnede.

Denne koreograferede offensiv går tilbage til Venstres landsmøde i november. Derfor er det værd at huske på, hvad Lars Løkke Rasmussen & Co. serverede for os ved den lejlighed.

LÆS OGSÅ: Vil Claus Hjort suspendere den danske model?

’Danmark går på arbejde’ hed Venstres dyrtproducerede reklamefilm til deres landsmøde i november. Her følger vi Lars Løkke Rasmussen rundt i hans dyre, sorte bil med privatchauffør fra Christiansborg til forskellige virksomheder, mens han messende lægger stemme til lydsporet. Vi ser Løkke gå rundt på fabriksgulvet som en ven af folket. Smil udveksles. Stemningen er god og rar. Filmen forsøger i flotte billeder at forbinde danskernes daglige erfaringer med at møde ind på arbejde, yde sit til fællesskabet og nyde erfaringen af dagligt at indgå i et forpligtende fællesskab med andre. Delte værdier rodfæstet i fællesskabet på arbejdspladsen. Et stærkt socialdemokratisk tema.

Interessant nok starter Venstres film præcis, hvor Reagan også begyndte sin berømte kampagnefilm fra 1984 ’Its morning in America’: Solen står op og vi møder på arbejde. Men Venstre kopierer ikke blot Reagans det slutter ikke ved føleri og feel good. Lige så interessant er Lars Løkkes budskab til danskerne kraftigt inspireret af hans amerikanske forbillede: Skær skatten for virksomhederne. Fjern arbejdernes konfliktret. Og pres de samme arbejdere, som Lars Løkke jovialt omgås i filmen, til at gå drastisk ned i løn.

Det er sikkert nok Reagans vej. Merkels vej. Løkkes vej. Men det er ikke vores vej. Vi danskere har ikke våde drømme om liberalistiske eksperimenter.

LÆS OGSÅ: Smedegård ønsker indiske lønninger

Forbindelsen er måske ikke tilsigtet, men næppe heller tilfældig: Reagan står for alle liberalister for noget ganske særligt, fordi han formåede gennem en blanding af beskidte tricks og symbolpolitiske krumspring at indfange de berømte 'blue collar workers' navnlig i Midtvesten samtidig med, at han serverede dem et heftigt skud liberalisme. Han formåede på én gang at smadre lønarbejdernes faglige organisering, skabe et voldsomt reallønsfald, sætte turbo på afviklingen af industriarbejdspladser, sænke skatter og gøre op med væsentlige dele af arven fra det store, (social)demokratiske program New Deal. Programmets omfordeling af goderne og stærkt lighedsskabende effekter havde effektivt sat republikanerne skakmat gennem 40 år ved at sikre fremgang for almindelige amerikanere.

Løkke ved at han gambler, når ham sender Claus Hjort i byen med bud fra liberalismens stentavler og krav om at følge efter vores nærmeste nabolande i et kapløb mod bunden. Tysk løn lyder rimeligt, når vi tænker på storhedstiden for Europas Motor, men er ikke sjovt, når man ser på udviklingen i landets lavtlønssektor af statssubsidieret fattiggørelse af hårdtarbejdende lønarbejdere. De har om nogen bidraget til et nyt begreb i vores ordbog, ’working poor’, også importeret fra Reaganland.

De har fokus-grupperet dyret under striglingen: Svensk rimer af nøjsomhed, velfærd og socialdemokrati, tysk smager af dyre biler, ordnung muss sein og høj løn.

LÆS OGSÅ: Børsen manipulerer i artikel om konkurrenceevnen

Vores vej herhjemme har historisk været en anden. Det er kort sagt ikke danskernes kop te.

Løkke ved, at han gambler, fordi han ved, at sandsynligheden for, at danskerne gennemskuer hans fordækte forsøg, er stor. Løkke ved, at han gambler, fordi han kender danskerne godt nok til at vide, at danskerne ikke foretrækker denne vej. Det er sikkert nok Reagans vej. Merkels vej. Løkkes vej. Men det er ikke vores vej. Vi danskere har ikke våde drømme om liberalistiske eksperimenter.

Derfor ved Løkke også at indpakningen er såre vital: Ved at trække den gamle traver, Hjorten, frem i første heat, får han etableret et sendebud i fortællingen, der kan trække kanten skarpt op, hvorefter han kan stå med uldne vendinger og følge op efter en rask lille film. Fra den hårdt optrukne diskant i hjortens vrinsk, over den joviale reklamefilm til det kalkuleret-manipulerende soft-speak i Løkkes landsmødetale lander vi midt i mellem: Budskabet er afsendt og taget ned. Følelser og associationer skabt. En hegnspæl flyttes gradvist og næste angreb kan sættes ind. Det har vi så set siden, når den samme liberale plade om lave lønninger fyres af med spredehagl fra erhvervsbosser og liberalister en masse.

Hvad sagde du egentlig til de lønarbejdere i filmen, da de smilede til dig? At de skulle gå markant ned i løn her og nu - mens dine venner i bankerne og i olieindustrien skulle bidrage mindre?

LÆS OGSÅ: How low can you go?

Selvfølgelig har de testet offensiven til hudløshed i fokusgrupperne: ’Svensk skat’ rimer af nøjsomhed, velfærd og socialdemokrati, mens ’tyske lønninger’ smager af dyre biler, ordnung muss sein og høj levestandart. Den køber folk som beset! Eller hvad?

Der er blot et problem for Løkke. Det kan koges ned til ét spørgsmål til den mand, der ønsker påny at være danskernes folkevalgte nr. 1: Hvad sagde du egentlig til de lønarbejdere i filmen, da de smilede til dig? At de skulle gå markant ned i løn her og nu? At de skulle klare stigende priser på mad og bolig og transport med mindre om måneden - mens dine venner i bankerne og i olieindustrien skulle bidrage mindre til at bringe den danske skude flot? At du synes Merkels og Reagans løsninger er bedre for Danmark end vores egne? At du reelt ikke længere tror på danskernes vej gennem 100 år, der har sikret at vi er et af verdens mest konkurrencedygtige samfund? At du vil fratage dem deres mulighed for at sige fra over for urimelige løn- og arbejdsvilkår?

Jeg synes du skal være ærlig og oprigtig Løkke. Du taler usandt, når du påstår, at danske industriarbejdere tjener 10.000 mere end svenske. Du spiller med fordækte kort, når du påstår at din opskrift på ny dansk fremgang blot skal kalkeres efter liberalistiske dogmer uden hensyntagen til landets historie og styrkepositioner.

Sig tingene som de er hr. Rasmussen. Det skylder du danskerne.