Lykketoft: IMF’s argumenter er mærkelige og forundrende

Budskabet fra Den Internationale Valutafond om, at den offentlige sektor skal slankes, møder hovedrysten fra den tidligere finansminister.
Den offentlige sektor er stor, fordi den varetager opgaver, der i mange andre lande er privatiserede. Disse opgaver er ikke en del af erhvervslivets eller det danske samfunds problem, men en del af løsningen.

Den internationale valutafond (IMF) advarer Danmark om, at den offentlige sektor er for stor. Dette budskab blev prompte leveret i IMF’s seneste rapport, ’Denmark: Selected Issues Paper’, hvor man anbefalede at den offentlige sektor blev slanket. Dette til trods for, at den danske regering har styr på de offentlige finanser modsat andre lande, hvor der er store statsunderskud og høj gældssætning. Dette skrev Børsen den 29. januar.

LÆS OGSÅ: Det stille oprør

IMF begrunder det barske budskab med, at selvom der i dag er balance i statsbudgettet, kan der opstå underskud i fremtiden, såfremt skatteindtægterne pludselig skulle forsvinde, eksempelvis som følge af faldende arbejdsstyrke, produktivitet eller olieproduktion.

Tidligere finansminister og nuværende formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, giver ikke meget for IMF’s analyse. Til Netavisen Pio udtaler han:

”Det undrer mig, at IMF melder sig med en så mærkeligt skruet argumentation. Den offentlige sektor er stor i Danmark, fordi den varetager opgaver, der i mange andre lande er privatiserede. Disse opgaver er ikke en del af erhvervslivets eller det danske samfunds problem, men en del af løsningen: Uddannelse og forskning, et velfungerende sundhedsvæsen og børnepasningsordninger, der gør det muligt at opnå en langt større kvindelig erhvervsdeltagelse end i de fleste andre lande”.

Alle hidtidige udredninger peger i retning af, at uændret levering af offentlige tjenester med ændret demografi – hvor der er flere ældre i omsorg, flere i behandling i sundhedsvæsnet og flere i uddannelse - kræver en realvækst på 0,8 pct.

LÆS OGSÅ: Seriøsitet? Ikke fra Dansk Industri

I Børsen brugte arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) rapporten som rambuk til at kræve nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020. Tidligere har Venstre foreslået en lignende nulvækst. Men dette er den tidligere finansminister dybt uenig i:

”DI’s og Venstres forestilling om at nulvækst frem til 2020 er uforeneligt med befolkningens forventninger og de samfundsmæssige behov om øget satsning på uddannelse og udnyttelse af nye, dyre og mere effektive behandlingsmetoder i sundhedsvæsnet, er uholdbare. Alle hidtidige udredninger, også fra Finansministeriet, peger i retning af, at uændret levering af offentlige tjenester med ændret demografi – hvor der er flere ældre i omsorg, flere i behandling i sundhedsvæsnet og flere i uddannelse - kræver den realvækst på 0,8 pct., der er forudsat i regeringsgrundlaget”.

Dermed er Lykketoft også uenig i den analyse, som DI gav til Børsen om mulighederne ved effektivisering af den offentlige sektor. DI påstod, at hvis kommunerne effektiviserede i samme omfang som 2011 og 2012 – hvor de effektiviserede for 5,2 mia. - kunne man fastholde et uændret serviceniveau samtidig med nulvækst i det offentlige forbrug.

LÆS OGSÅ: Venstres strategi

Dette tror Lykketoft dog ”ikke et øjeblik på er muligt”, da de 5,2 mia. dækker over engangsbesparelser og forringelser:

”For det første er der formentlig i de to år omsider høstet nogen af de forventede engangsgevinster ved Kommunalreformen. For det andet er en del af tallet næppe rationalisering, men reel nedskæring i serviceleveringen, som kommunerne har følt sig tvunget til for ikke at komme i nærheden af de kraftige sanktioner, der følger af at overskride de aftalte budgetrammer. Usikkerheden om en række budgetposter i kombination med sanktionssystemet har medført, at man reelt har brugt færre penge og leveret mindre service end oprindeligt tilsigtet”.


Kommentarer fra Facebook