Parlør: Når Venstre siger stop

Venstre siger stop. Men hvad betyder det. Læs vores lille parlør.
Venstre kan godt lide stop. Først et skattestop og i sidste
uge lancerede Lars Løkke Rasmussen et byrdestop, som skulle sikre
dansk erhvervsliv imod nye afgifter frem til næste valg. Altså det
valg hvor Løkke håber på at komme tilbage, så han selv kan indføre
nye afgifter. Skattestoppet levede, lige indtil Venstre selv
opfandt et ”thailandsk vindue” som åbenbart betyder, at noget
stadigvæk er jomfrueligt, selv om man roder rundt med det. Men
skattestop og byrdestop er åbenbart ikke det eneste Venstre kan
finde på. Netavisen Pio bringer her en oversigt over alle Venstres
stop: Babystop: Lad selv de barnløse
betale for fertilitetsbehandling, hvis de absolut vil sætte børn i
verden. Bilagsstop: Når pressen finder
ud af, at man ikke betaler selv for sine smøger.
Fagforeningsstop: Når man foreslår
konfliktretten afskaffet.
Finansieringsstop: Sæt skatten ned.
Lad underskuddet på de offentlige budgetter løbe løbsk. Løb fra
regningen. Fodboldstop: Hvis det kan
udnyttes politisk er der ingen grund til at være for fin til at
boycotte en EM-slutrunde. Hotelstop:
Når man ikke kan nå hjem og logerer sig ind på et hotel under
navnet Jensen. Hukommelsesstop: Glem
hvilke afgifter man selv har indført. Meget bedre at tørre dem af
på den nuværende regering.
Iværksætterstop: Lav en særlig skat
til dem der får den vanvittige ide at starte noget op selv.
Jobstop: Sæt Danmarksrekord i at miste
arbejdspladser på rekordtid – omkring 170.000.
Klimastop: Fordi det stadig er for
koldt i Danmark. Laplandsstop: Hvis
man ikke vil tale med pressen, kan man flygte til Lapland, hvor der
er virkelig dårlig mobildækning.
Michiganstop: Når man påstår man laver
et riostop (se dette), men i virkeligheden tager på privatferie til
Michigan. Riostop: Når man er løbet
tør for undskyldninger for ikke at forhandle, tager man et stop i
Rio. Rygestop: Det eneste stop Venstre
ikke går ind for. Stopstop: Et stop på
stop. Bare for en sikkerheds skyld.
Sundhedsstop: Man overbetaler
privathospitalerne og trækker pengene ud af det offentlige
sygehusvæsen. Velfærdsstop: Man kan
kalde det nulvækst. Ytringsstop: Undgå
kritisk presse af enhver art. Hvis du skal sige noget, gør det på
Facebook, det skal nok blive citeret i pressen alligevel.


Flere artikler om emnet

Annonce