Sygedagpengeregler gør sygdomme til lotteri

Med regeringens forslag til nye sygedagpengeregler får nogle livstruende sygdomme desværre forrang frem for andre.
Det er ’bedre’ at få de kendte sygdomme som eksempelvis kræft- og hjertesygdomme, der i forvejen har store patientforeninger med mange forskningsmidler, frem for de mindre kendte eller velansete.

Regeringen fremlagde en ny model for sygedagpenge den 7. februar. Hovedbudskabet fra Mette Frederiksen var, at den nuværende varighedsbegrænsning på sygedagpengene skal afskaffes, så ingen sygemeldte risikerer at stå helt uden forsørgelse.

Men de nye sygedagpengeregler betyder, at man ikke længere får hjælp efter, hvor syg man er, men efter hvilken sygdom, man har. Som sygemeldt får man kun sygedagpenge under hele sygdomsforløbet, hvis man lider under én af de livstruende sygdomme, som Beskæftigelsesministeriet har særligt udvalgt.

LÆS OGSÅ: Professor: Nulvækst vil skabe ulige adgang i sundhed

På papiret lyder det udmærket, men betyder i virkeligheden, at det er ’bedre’ at få de kendte sygdomme som eksempelvis kræft- og hjertesygdomme, der i forvejen har store patientforeninger med mange forskningsmidler, frem for de mindre kendte eller velansete. Det er for eksempel mistænkeligt, at sygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom (KOL) mangler på listen. Den er netop én af de sygdomme, som er tabuiseret og ofte bliver fremstillet som selvforskyldt. Men det gør ikke dem, der fejler den, mindre syge.

Grundlæggende er det en god idé at gøre sygedagpengereglerne mere fleksible, så de tager mere hensyn til sygdommens karakter. Alle lidelser er ikke ens. Hjælpebehovet og muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet er meget forskelligt.

De nuværende 52 ugers begrænsning af sygedagpengene har været en sovepude for patienter med sygdomme, der er svære at udrede og behandle. Lægerne har ikke behøvet tage stilling til arbejdsmarkedet og hjælpeforanstaltninger før sygedagpengeperioden er endt.

I sygdomslotteriet gælder det om at få hjertekarsygdomme eller kræft frem for lungesygdommen KOL.

LÆS OGSÅ: Det klasseløse samfund?

Men patienter med sygdomme, som er svære at udrede, får med de nye regler ingen hjælp. De sygdomme, som er på regeringens liste er både kendte af befolkningen og har klare udrednings- og behandlingsprogrammer. I Beskæftigelsesministeriets faktaark om de nye regler argumenteres for at: ”Forslaget betyder dermed, at personer med en livstruende sygdom fra diagnoselisten altid er sikret sygedagpenge og ikke risikerer at stå helt uden forsørgelse”. Og det lyder jo meget rart, hvis man står på regeringens nye liste over livstruende sygdomme. Men hvad med de personer, der har livstruende sygdom, som hverken er i terminalfase eller står på listen?

I sygdomslotteriet gælder det om at få hjertekarsygdomme eller kræft frem for lungesygdommen KOL. KOL kan ligesom de andre sygdomme på listen ikke helbredes, når den er tilpas fremskreden, og invaliderer, fluktuerer og fjerner muligheden for arbejde i lang tid før den bliver terminal – før døden indtræffer. Der dør næsten lige så mange af KOL som af hver af de andre sygdomme på listen.

LÆS OGSÅ: De fem stærkeste budskaber i åbningstalen

Der er uden tvivl andre lignende eksempler. Det ville havet klædt regeringen, hvis den havde lavet disse tilpasninger efter en række principper for hvilken sygdomssituation, der er tale om, frem for bestemte diagnoser. Især når diagnoserne på listen i forvejen er dem med de stærkeste patientforeninger.

Maja Holt Højgaard er kulturanmelder på Netavisen Pio. Uddannet læge og initiativtager til #UdenTavshedspligt. Medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Brøndby Kommune. 


Flere artikler om emnet

Annonce