Det siger sig selv, at en nyuddannet lærer kan have mere brug for forberedelse end den lærer, der snart skal afhente sin fortjenstmedalje hos dronningen og på rygraden kan tage en matematik- eller idrætstime.

Ansatte inden for forskellige erhverv har altid strittet imod, når arbejdsgivere har forsøgt at fratage dem deres privilegier. I 2010 var det fx medarbejderne på Carlsberg, der nedlagde arbejdet, fordi de fremover kun måtte drikke øl i frokostpausen.

I disse dage er det skolelærerne – anført af deres formand Anders Bondo Christensen – som kæmper for at bevare deres korte arbejdsuge og lange ferier. De forsmåede lærere mener ligefrem, at der er ved at ske et overgreb på selveste den danske model, fordi KL forsøger at hæve lærerenes produktivitet ved at gøre op med forældede privilegier.

LÆS OGSÅ: Lærernes arbejdstidsaftale strider mod den danske model

KL’s og regeringens idé ellers god nok. Den går ud på at skolelederne skal have mulighed for at fordele tid til forberedelse og undervisning. Det siger sig selv, at en nyuddannet lærer kan have mere brug for forberedelse end den lærer, der snart skal afhente sin fortjenstmedalje hos dronningen og på rygraden kan tage en matematik- eller idrætstime.

Siden Hovedaftalen fra 1899 har det været et helt centralt element i den danske model, at lønmodtagerne har haft ret til at organisere sig, mens arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet. Den sidste del appellerer imidlertid ikke til lærerstanden, som har iværksat en større kampagne i håb om at opnå befolkningens sympati.

Lærernes klagesang er ekstra absurd, fordi der tilbage står et billede af, at det skulle være for at straffe lærerne, at KL ønsker de skal tilbringe mere tid sammen med børnene.

LÆS OGSÅ:Spin-guide. Lærernes kritik af folkeskolereformen

Bondo undergraver lærerfaget

I et forsøg på at sætte ekstra trumf på sank Anders Bondo Christensen dybt, da han over for Politiken undergravede sit eget fag, ved ikke at ville anbefale lærergerningen til unge. I sin desperate privilegiekamp glemmer Bondo dog, at unge med ønske om at blive lærer, næppe er motiveret af et mål om at skulle opholde sig færrest mulige timer på skolens grund.

Skolelærerne finder næppe mange sympatisører blandt andre lønmodtagere, som ikke er i nærheden af at være privilegeret med lærernes pæne lønninger, gode arbejdstider og mange, lange ferier. Lærernes klagesang er ekstra absurd, fordi der tilbage står et billede af, at det skulle være for at straffe lærerne, at KL ønsker de skal tilbringe mere tid sammen med børnene. Det budskab har lærerforeningens kampagnefolk taget højde for. Derfor prøver man i stedet med den groteske påstand, at det vil gå ud over børnene, hvis de skal tilbringe mere tid sammen med lærerne (!). De fleste skoleelever vil formodentlig være enige, men når lærerne i ramme alvor forsøger at appellere til det omgivende samfunds forståelse med den slags søgte argumenter, har de en dårlig sag.