Den tabte generation

Ungdomsarbejdsløsheden trækker sig lange spor og har store konsekvenser for både samfunds- og privatøkonomien.
Ungdomsarbejdsløshed raser i hele Europa og næsten hver fjerde af de unge under 25 i EU er ledige. Værst står det til i Sydeuropa: 40 pct. ledighed blandt unge i Spanien, 29 pct. i Portugal og 23 pct. i Italien.

At ungdomsarbejdsløshed er et stort problem i Europa, kan ingen længere være i tvivl om. Det er et emne, der ofte bliver snakket om rundt omkring i medlemslandene og formanden for EU-Kommissionen, Barroso, har endnu engang været ude og slå på tromme for en løsning af problemet, som har store omkostninger på både kort og lang sigt.

Vi taber en hel generation på gulvet. Det er en sætning man efterhånden har hørt rigtig mange gange, når der er blevet snakket om ungdomsarbejdsløshed. Men hvad menes der egentlig med det? ”Ja ja, der er høj arbejdsløshed nu, men det ændrer sig vel, når krisen forhåbentlig snart er ovre”, kunne man jo fristes til at tænke. Men så enkelt er det desværre ikke.

Ungdomsarbejdsløshed raser i hele Europa og næsten hver fjerde af de unge under 25 i EU er ledige. Værst står det til i Sydeuropa: 40 pct. ledighed blandt unge i Spanien, 29 pct. i Portugal og 23 pct. i Italien. Et historisk højt niveau, ja nærmest en rekord, man gerne havde været foruden.

En stor andel af de unge, som havnede i langtidsledighed under den høje ungdomsarbejdsløshed i Danmark i 1994, har klaret sig langt dårligere på arbejdsmarkedet end deres kammerater, som dengang ikke blev ramt.

Men også i den nordlige del af Europa er ungdomsarbejdsløsheden alarmerende høje. Langt fra niveauet i syd, men stadig nok til, at det kan, og formentlig vil, få konsekvenser mange år frem i tiden. Tre europæiske tænketanke er nyligt udkommet med rapporten independent Annual Growth Survey og i den er en analyse af konsekvenserne af den danske ungdomsarbejdsløshed tilbage i 90’erne. Analysen ser på de danske unge, der i 1994 blev en del af langtidsledighedsstatistikken og sammenligner dem med de unge danskere, der ikke gjorde. Empirien fra Danmark taler sit tydelige sprog.

Selvom der er gået mange år siden og de unge fra den gang ikke længere er unge, så har det, også her mange år senere, stadig massive omkostninger. En stor andel af de unge, som havnede i langtidsledighed under den høje ungdomsarbejdsløshed i Danmark i 1994, har klaret sig langt dårligere på arbejdsmarkedet end deres kammerater, som dengang ikke blev ramt. De er væsentlig dårligere repræsenteret på arbejdsmarkedet i dag og en større del af dem er røget helt ud af arbejdsstyrken.

Der er en markant lønforskel på 14 pct. mellem de tidligere ungdomsarbejdsløse og deres jævnaldrende. Ikke kun samfundsøkonomien lider - også privatøkonomien for denne gruppe er markant påvirket.

Siden 1994 har det kostet i skatteindtægter og gør det stadig. Samtidig er den manglende arbejdskraft særligt problematisk i en tid, hvor vi ved at demografien ikke ligefrem arbejder med os. Man må derfor konstatere, at de samfundsmæssige omkostninger ved høj ungdomsarbejdsløshed på lang sigt er store.

Men ikke alle af de ungdomsarbejdsløse fra 1994-generationen er i dag arbejdsløse eller på førtidspension. Mange af dem er i arbejde, men selv disse mennesker mærker stadig konsekvenserne fra tiden i 90’erne hver gang det bliver den første og lønnen går ind på kontoen. Der er nemlig en markant lønforskel på 14 pct. mellem de tidligere ungdomsarbejdsløse og deres jævnaldrende. Ikke kun samfundsøkonomien lider - også privatøkonomien for denne gruppe er markant påvirket.

Konsekvenserne fra 90’erne er ikke til at tage fejl af. Ungdomsarbejdsløsheden dengang var høj, men ikke meget højere end den er i Danmark i dag og slet ikke høj i forhold til resten af Europa.

Det seneste stykke tid, har man adskillige gange hørt politikere sige ”… sådan gjorde vi også i 90’erne”. Man gjorde meget dengang, særligt på arbejdsmarkedet. Man tog ungdomsarbejdsløsheden meget alvorlig og handlede på det. Det samme bør man gøre nu. De politiske beslutninger, der træffes og ikke træffes har konsekvenser, både på kort og på lang sigt. Vi må tage ved lære af erfaringerne fra 90’erne og tage ungdomsarbejdsløsheden yderst alvorlig i Danmark og i høj grad også i Europa.

Enkelt er det desværre ikke og problemet løser sig ikke selv. Samfundsøkonomien og privatøkonomien lider både på kort og lang sigt. Men også de menneskelige omkostninger for den enkelte er enorme – uanset om man er dansker eller spanier.


Flere artikler om emnet

Annonce