Annonce

5 forslag til at bryde uligheden i sundhed

Uligheden i sundhed er vokset de sidste 10 år. Der er behov for strukturelle ændringer, hvor det gøres nemmere at opføre sig sundt.
Det gælder om at bygge et samfund, hvor det er nemmere at opføre sig sundt end usundt. Løftede pegefingre skaber ikke andet end dårlig samvittighed og stress.

I et årti har danskerne fået tudet ørerne fulde af oplysningskampagner om ’forebyggelse’ og ’folkesundhed’. Resultaterne taler for sig selv. Som et af de eneste lande i Europa er det lykkedes os at øge uligheden i sundheden under en vækstperiode. Finanskrisen øger kun forskellen på høj og lav yderligere. I sidste uge udkom Statens Institut for Folkesundhed med en rapport, der viser, atuligheden i sundhed kun er vokset.

Hvis vi reelt vil gøre noget, må vi tage fat om nældens rod. Det nytter ikke noget at lade enhver sejle i deres egen sø for derefter at mene, at de da bare selv kunne have opført sig bedre og sundere, når sygdommen rammer. Hvor syg en befolkning som helhed er, kan aldrig være den enkeltes skyld. Selvom vi som samfund kan få flere eller færre syge, ved at ændre den fælles adfærd, så er den enkeltes sygdom altid vilkårlig og ulykkelig.

Med strukturelle ændringer kommer vi længst. Det gælder om at bygge et samfund, hvor det er nemmere at opføre sig sundt end usundt. Løftede pegefingre skaber ikke andet end dårlig samvittighed og stress. Både politikere, fagforeninger og lokalsamfund bærer en del af ansvaret og kan være en del af løsningen. Her er fem bud, der kan mindske ulighed i danskernes sundhed.

Langt de fleste der ryger, ønsker at stoppe. Idéen om frihedskampen i smøgerne tilhører en lille kulturelite med Kim Larsen i spidsen.

1. Livsstil er klassekamp

Når vi snakker rygning og alkohol er der to hold, der dominerer debatten. De hellige, som prædiker  og dybest set ikke forstår, hvordan man overhovedet kan ryge i dag. Og de kreative, som vil fortælle deres egen rebelske fortælling om, hvor fedt de synes, det er at ryge. Men begge grupper repræsenterer eliten og har ikke den fjerneste kontakt med den del af befolkningen, som ryger, fordi de ikke bare kan holde op. Langt de fleste der ryger, ønsker at stoppe. Idéen om frihedskampen i smøgerne tilhører en lille kulturelite med Kim Larsen i spidsen.

Når rygestoppet ikke slår igennem for dem med kortest uddannelse skyldes det ikke manglende viden om røgens skader, men om muligheden for at stoppe. At stoppe med at ryge er at bryde med en fysisk, psykisk og social afhængighed. Det er en hård proces, som kræver langt større støtte og ressourcer, end vi som samfund i dag er villige til at give. Det er en støtte, som de veluddannede har i deres ressourcestærke netværk. Det er derfor massekampagnerne virker på de veluddannede. Vi må tilbyde samme individuelle støtte og netværk til dem, som ikke har et netværk i forvejen.

2. Tilbage til det sunde kropsforhold

Vi skal sørge for at alle børn får en god fysisk uddannelse, såvel som en boglig. Alt for mange får lov at udvikle et mistillidsforhold til deres krop i folkeskolen. Den bliver syltet i én ugentlig omgang gymnastik, hvor det er alt for nemt at gemme sig i hjørnet.  Samfundet tillader at de unge måler deres krops værdi ud fra, hvor godt den kvalificerer sig til Paradise Hotel, frem for hvor god den er til at gøre noget. Og de fleste kroppe er bedre egnet til at hoppe, end til at være kønne.

Samfundet tillader at de unge måler deres krops værdi ud fra, hvor godt den kvalificerer sig til Paradise Hotel, frem for hvor god den er til at gøre noget.

3. Vi skal transportere os selv

Forskning har de seneste år vist, at det ikke er nær så vigtigt om man er engageret motionist i din fritid, som at man får bevæget sig i løbet af dagen. Det teknologiske fremskridt har indtil videre kun gjort samfundet fysisk mageligere. Det skal være slut. Vi skal have befolkningen tilbage på cyklen, i den kollektive trafik og til fods. Vi skal forbedre den offentlige trafik i en mere fleksibel, stabil og driftsikker retning. Den skal være så god at det ikke er en forhindring at pendle til job, selvom man ikke har egen bil. Vi har et udmærket vejnet for biler. Vi behøver ikke gøre andet end at holde det ved lige. Til gengæld kræver det en ordentlig indsats at indhente de lysår på togforbindelserne vi er bagud i forhold til resten af Europa.

Det er i dag et demokratisk behov og almen dannelse, at kunne læse en varedeklaration og få noget nyttigt ud af den. Vi har mange informationer bag på varerne, som i dag kun er henvendt til de få, der selv har knækket koden.

4. Uddannelse til et bedre liv

Informationskampagner er billige og nemme i forhold til den udfordring, vi står over for. Men de virker kun på den uddannede del af befolkningen. Så lad os sørge for den uuddannede andel bliver så lille som mulig. Gør hele befolkningen i stand til selv at sætte sig ind i egen sundhedsstatus. Dette kunne med fordel gøres gennem de naturvidenskabelige fag i både folkeskole og på ungdomsuddannelser. De bliver i dag brugt mest til at forberede og give en smagsprøve på, hvordan det er at læse mere naturvidenskab. Vi kunne i højere grad bruge dem til at undervise i noget, der var nyttigt for alle. Det er i dag et demokratisk behov og almen dannelse, at kunne læse en varedeklaration og få noget nyttigt ud af den. Vi har mange informationer bag på varerne, som i dag kun er henvendt til de få, der selv har knækket koden.

5. Økologi betyder viden om husholdning

Danmark har lige nu en unik placering i verden, når det kommer til madlavning. Vi har gang i store forskningsprojekter, der dokumenterer hvordan de nordiske lande er propfulde af råvarer, der gavner sundheden. Samtidig oplever vi en opdeling, hvor dele af befolkningen får det meste af deres mad fra skumle producenter, der holder priser ned og holdbarheden oppe uanset de menneskelige omkostninger. Hestekødsskandalen er bare seneste eksempel. Det at lave sund mad handler ikke længere om at have råd til grøntsager, men om indflydelse på egen mad. Det vil sige viden og overskud til at lave den selv. Den viden skal vi dyrke. Ikke gennem flere massekampagner til de bedst uddannede, men gennem individuelle kurser og efteruddannelse. Der skal stilles højere krav til hjemkundskabsundervisningen, så ingen børn oplever at lave mere kage end mad i timerne.

Maja Holt Højgaard er kulturanmelder på Netavisen Pio. Uddannet læge og initiativtager til #UdenTavshedspligt. Medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Brøndby Kommune. 


Flere artikler om emnet